Maustique

Jeg springer jern over - det gjorde jeg også sidste gang (i samråd med lægen). Uanset om jeg spiste piller eller tog dråberne så gav de mig bare en sindssyg forstoppelse - og jeg synes fordøjelsen er slem nok i forvejen, når man er gravid. Jeg aftalte med lægen, at hvis jeg fik symptomer på blodmangel, så tog vi en snak om det. Jeg havde heldigvis en fin blod% hele vejen igennem...

Tillykke med det, Dino... Kan godt forstå, at chokket lige skal fortage sig, men det bliver da fedt for jer!

Så længe du bare bruger kondom til at starte med (for at beskytte mod bakterier, mens dit sår i livmoderen stadig er helt frisk, så kan du mig bekendt starte med det samme (selvom det nok er mindre behageligt :bunny ) Jeg tror der gik en 2-3 uger hos os, før vi - meeeeget forsigtigt - gik igang igen. Jeg havde en moderat 2. grads - men mærkede faktisk intet til den...

Nåh ja - og så vurderer jeg altså ikke hindeløsning som en "igangsættelse". Det indebærer ingen risiko eller medicin, for hverken mor eller barn - og det eneste det i virkeligheden gør, er at give en fødsel et lille skub, hvis den allerede er på vej. Det tog jeg gladeligt imod - også flere gange...

Husk nu, at du kan sige nej til igangsættelse! Jeg frabad mig igangsættelse med mindre der specifikt var noget galt - og havde en dejlig indgrebsfri fødsel, der gik i gang af sig selv 11 dage over tid (jeg kender så ægløsningstidspunktet - og ifølge det var jeg faktisk hele 14 dage over tid) De sidste par dage op til fødslen var jeg inde med jævne mellemrum og blive scannet for at vurdere mængden af fostervand og vurdere moderkagen uden de dog fandt noget, der skulle indikere, at min søn ikke bare hyggede sig derinde og tog sin tid. En igangsættelse med vedrop (vestorm), langvarigt sengelægge, epidural og alt det der, var min store, store frygt op til fødslen...

Du skal tage det helt roligt. Med mindre du har blødt er du stadig gravid... Og selvom du så VAR på vej ud i en abort, så ville din krop stadig producere HCG indtil på den anden side af aborten (man kan godt teste positiv en rum tid efter en abort) så det hormon der giver dig symptomerne forsvinder ikke bare. Ellers køb dig en hyggescanning :-)

Cykling er rigtig sundt under graviditeten :)

Almindelige plukveer føles bare som om det strammer i maven. Det kan være lidt ubehageligt - men det gør ikke ondt. Det er livmoderen der "øver" sig og det kommer til at ske hele tiden :) Hvis plukveerne kommer til at gøre ondt er du IKKE i tvivl. Jeg var udsat for det fra ca. midt i min sidste graviditet - første gang da jeg (uden at tænke) mente at jeg da sagtens kunne bære vores 15 kg tunge hund op ad trapper. Der fik jeg øjeblikkeligt ondt og måtte lægge mig ned i et kvarters tid indtil det gik over. Jeg blev meget forskrækket og så var det slut med at bære tunge ting. Hen mod fødslen kom der flere ting, som min krop sagde fra overfor. Alt lige fra gulvvask (den skrubbende bevægelse var pludselig ikke god) til at tømme opvaskemaskinen og sætte p-skiven, der krævede at man bøjede sig kraftigt forover. Derimod kunne jeg sagtens gå lange ture - og 8 dage over termin hjalp jeg min mand med at afdække en hel lejlighed til maling (ned og kravle og sætte tape på stikkontakter og paneler) uden problemer. Denne gang kunne jeg forestille mig, at udfordringerne kommer i kraft af, at jeg har en tumling herhjemme, der vejer 10+ kg, men som stadig skal løftes og bæres af og til. Kodeordet er at holde sig så aktiv som muligt - men at lytte til sin krop. Dvs. gør det ondt - så stop øjeblikkeligt.

Jeg ville holde mig fra det - men jeg drikker stort set ikke, uanset om jeg er gravid, ammer eller ej... Synes det er en lidt spøjs idé vi danskere har med, at når vi skal fejre noget, så skal det være med alkohol - ligegyldigt om man egentlig har lyst til det eller ej. Min fødsel blev fejret med iskold cola i stride strømme - i dagevis. Jeg havde brug for sukker, jeg var tørstig og jeg havde ikke drukket sodavand i flere måneder pga. halsbrand. Det var fantastisk!

Du kan ikke gøre noget forkert, så længe du bare lytter til din krop. Den skal nok sige fra med smerter, hvis noget er skidt! Husk at plukveer ikke er noget skidt - selvom det skulle være dem. Det er KUN hvis de begynder at gøre ondt, du skal være opmærksom på, hvad du laver. Du må ikke skrue ned for fysisk aktivitet bare fordi du er gravid. Graviditeten er en byrde for kroppen at bære, og det bliver kun mere efterhånden som tiden går og frem til fødslen. Derfor skal du være i god form - det hjælper.

Velkommen ombord :-P

Plukveer der gør ondt var et klart signal her.. Det er kun sundt at få pulsen op :-)

Slæber mig igennem arbejdsdagene. :zzz Jeg har lige ansat en ny, så jeg skal bruge al min tid på at lære op og hjælpe med at finde på plads. Samtidigt går vi ind i regnskabslukket i dag, som så varer resten af ugen. Jeg har bare TRAVLT! Jeg ville give min højre arm for en hjemmearbejdsdag eller en sygedag, men har bare ikke nogen muligheder for nogen af delene. Så nu sidder jeg før kl 9 og gaber mine kæber af led, med en cola ved min side for at holde kvalmen nede og mine bukser skjult knappet op under bordet og tænker på, hvor længe det mon lykkedes mig at holde det her skjult denne gang. :oops Hvordan kommer I andre igennem ugerne frem til man ligesom synes man kan fortælle det til arbejdet?

Jeg synes klar mine symptomer er mindre end tidligere... Men jeg giver to ting "skylden" 1) Jeg var syg med bronkitis i 14 dage. Feber og hosteanfald harmonerer vildt dårligt med kvalme! 2) Jeg tror jeg havde ekstra symptomer, fordi min krop i begyndelsen reagerede på en tvillingegraviditet (blommesæk uden foster, der selvfølgelig danner HCG på lige fod med det "rigtige" foster) Jeg ser dog meget frem til 2. trimester, da jeg kan huske fra sidste gang, hvor meget lettere tingene blev efter den tid.

Øj - jeg er også træt! Fuldstændig drænet for overskud! Min søde mand lader mig heldigvis sove så meget som muligt - og jeg får både middagslur i weekenderne og lur i bilen til og fra arbejde. Kvalmen er blevet lidt bedre synes jeg - til gengæld er forstoppelsen slem! Glæææder mig til 2. trimester. Der kan jeg huske man får det markant bedre :)

Blødningen er taget af henover det sidste døgns tid. Det er der stadig - men det er meget lidt og nu faktisk kun, når jeg tørrer mig. Det har ikke på noget tidspunkt været frisk blod. Vi prøver at slå koldt vand i blodet - og så tager vi en scanning sidst på uge. Men det er godt nok ubehageligt det her!

Done...

Jeg brugte Tenas - og så i mandens bløde boksershorts, der foruden at være en smule for store, også havde "plads" lige akkurat der, hvor jeg var blevet syet.

Scanningen var udvendig... Jeg blødte i øvrigt igen da jeg var stået op imorges. Mere end igår men stadig helt mørkebrunt blod. Jeg tænker at det måske er noget der har hobet sig op i nattens løb. Manden tror at jeg er ved at miste det anlæg til en tvilling vi så på skærmen, men jeg er ikke så positiv med den her graviditet lige nu. Synes det hele er noget lort :-(

Point for den! Hehe

Hej tøser. Jeg er 7+1 idag. Jeg har været oppe 70 gange i nat og tjekke lagen og trusser, men der er kun kommet en meget lille plet siden igår eftermiddags, hvor det toppede. Det værste var næsten at min mor var her igår, da jeg begyndte at bløde - og vi havde lige fortalt hende fredag at vi havde set hjerteslag. Jeg kunne slet ikke lade være med at græde foran hende, så hun blev helt vildt bekymret. Vi håber på det bedste og så er manden og jeg enige om, at vi napper en scanning mere i slutningen af næste uge. Det er ikke sjovt det her...

Uha - jeg arbejdede sammen med min mand - som på det tidspunkt var gift til anden side... Det sagde vist bare bang...

Hej Tøser Jeg har en tryghedsscanning mandag d. 3. marts - og jeg er efterhånden ved at se MEGET frem til den. Jeg har virkelig brug for at få bekræftet, at der kun er én derinde. Jeg har det bare USSELT! Jeg er kun 5+2 i dag - men har den ledeste kvalme, har nu to gange fuldstændigt måtte droppe min morgentræning (jeg træner blidt på arbejdet hver morgen med min mand) og tandbørstningen i morges var en seriøs prøvelse. Jeg er 100% sikker på både sidste mensdato og ægløsning (kan nærmest stille ur efter begge dele) - så jeg kan umuligt være længere henne end beregnet. Det der får mig til at overveje, om der kunne være to er følgende: Denne graviditet: Positiv test 3+2 (vidste slet ikke det kunne lade sig gøre) Første symptom 3+0 - TYDELIG metalsmag i munden og ømme bryster (sagde faktisk til manden, at jeg var gravid INDEN jeg testede) Kvalme udtalt fra 5+0 Sidste graviditet: Positiv test 4+4 (svag) Første symptomer 7./8. uge. Moderat kvalme i ca. 4 uger. Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne graviditeter - men jeg synes det er svært at lade være. Jeg synes bare det her er markant anderledes end sidst. SÅ meget ældre og mere pivet kan jeg vel for pokker ikke være blevet på 2 år... :boo

SÅ har jeg fået overstået tryghedsscanning (ganske rigtig udvendigt) - set et fint alderssvarende foster og et hjerteslag. Scanningsjordemoder MENTE kun der var én (mine tarme drillede lidt), men der var antydningen af noget, der kunne have været en blommesæk "over" den anden. Den var væsentligt mindre end den "rigtige" og så vidt hun kunne se tom, så med mindre den ligger helt BAG den første, så er der kun en levende graviditet. Jeg er lettet og glad...

SÅ har jeg fået overstået tryghedsscanning - set et fint alderssvarende foster og et hjerteslag. Scanningsjordemoder MENTE kun der var én (mine tarme drillede lidt), men der var antydningen af noget, der kunne have været en blommesæk "over" den anden. Den var væsentligt mindre end den "rigtige" og så vidt hun kunne se tom, så med mindre den ligger helt BAG den første, så er der kun en levende graviditet. Jeg er lettet og glad...