Maustique
Medlemmer-
Antal besvarelser
1,112 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
1
Alle besvarelser af Maustique
-
Vi putter Alexander med en flaske mælk - og nogle gange blot lunt vand i en sutteflaske. Tror det har lidt samme effekt som at få et lille stykke legetøj med - en lille distrahering frem til søvnen tager over. Vi fortæller hverken godnathistorier eller synger - synes simpelthen han er for lille til at få noget ud af det. Vi har også haft vores ture, og har dem stadigvæk, men det er efterhånden sjældent. Hovedreglen her er faste puttetider, og at man som hovedregel ikke får lov til at stå op igen, når man først er lagt i seng. Nogle gange - især hvis der har været lidt for mange indtryk i løbet af dagen, eller hvis han er overtræt, så kan han godt brokke sig lidt. Men han får lov til at pludre, han får lov til at mosle rundt - og han får også lov til at græde (ikke ulykkelig - nærmere gal eller utilfreds) lidt inden vi går ind og minder ham om at han skal ligge sig ned. Jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå, når han kommer over i en seng, han selv kan komme ud af... Havde du udfordringer da han lå i tremmeseng?
-
Det er vist meget normalt... Jeg var et nervevrag helt frem til fortrydelsesfristen for sælger var udløbet - vi var også i direkte konkurrence med en anden køber - som faktisk havde skrevet en købsaftale under først.
-
Jeg følte mig egentligt ok ret hurtigt efter fødslen - jeg havde ikke så ondt at jeg tog smertestillende eller andet. Det eneste jeg kan huske er faktisk at efterveerne var stygge, men det er jo noget andet. Jeg røg ind med høj feber og begyndende blodforgiftning grundet underlivsbetændelse en uge efter fødslen og var faktisk indlagt næsten en uge. Og der skulle jeg tydeligvis have reageret lidt hurtigere - men jeg slog det hen som alm nybagt mor-træthed. Så hvis du føler dig "unaturligt" smadret så synes jeg faktisk at det er vigtigt du reagerer.,. Jeg blødte kun i ca 10 dage og vi genoptog faktisk sexlivet efter to uger - men jeg var lidt øm et halvt år efter i arret efter syningen i visse stillinger...
-
Jeg ville smide p-pillerne på stedet og gå over til minipiller... Det undrer mig lidt at din læge har sagt det? Min sagde til mig at p-piller og amning ikke kunne forenes. Derfor var jeg på minipiller mens jeg ammede...
-
Og så lige en anden ting... Jeg synes faktisk ikke, at det er banken der sådan med et penselstrøg skal bestemme om I skal bygge hus eller blive boende og udvide det eksisterende. Det er voldsomt omstændig og en meget lang proces at bygge et hus - og det skal man altså have lyst til inden I går i gang. Det kan godt være, at bankrådgiveren synes det er en bedre idé - men det stiller jer i en helt anden situation. For det første skal I igennem en fase på omkring et års tid med byggerod og stress. Så skal I have jeres gamle hus solgt, indfri lån og tage nye. Derudover kommer finansiering i byggeperioden. Det er absolut ikke gratis at sælge og købe et hus igen - læste engang en artikel i forbindelse med noget 1. sals byggeri, der stod at man havde ca. 250.000 kr. at bygge for "gratis" før man nåede omkostningen ved et køb og et salg. Og det er måske endda lavt sat. For jeres egen skyld ville jeg runde en ejendomsmægler eller to i området og spørge om en realistisk salgspris på hhv. jeres hus med tilbygning og et nytbygget hus og så holde de to op imod hinanden. Det er alligevel det der afgør realkreditlånemulighederne...
-
Ja - jordprøverne er med... Men da man jo ikke ved, hvad de ender med at vise - og resultatet KAN betyde, at der skal laves ekstra fundering til huset, så er de omkostninger de ENESTE, der ikke er givet på forhånd. De gav i øvrigt også mulighed for medbyg, hvor man selv stod for meget af det indvendige arbejde. Det kunne slå en 2-300.000 kr. af den endelige pris og kunne faktisk hakkes direkte af boliglånet. Vi endte med at købe et 5 år gammelt hus i 2013. Vi kunne ikke finde den "rigtige" grund til vores byggeprojekt (vi ville gerne på landet på en storparcel i et meget snævert geografisk område) - og lige pludselig VAR den der bare. "Desværre" havde den så allerede et hus på, der var for dyrt til at vi bare kunne rive det ned. Men grundet finanskrisen (husene i vores område tabte 40% af værdien), så var huset vores til 1 mil. mindre end det havde kostet at bygge. Så vi har købt det små 2 mil. billigere end det vi havde planlagt at bygge for. Så om halvandet år lægger vi 1. sal på, tilføjer dobbelt garage og lægger kviste og balkoner på - og så har vi vores drømmehus alligevel - bare lidt af en omvej :) Og så har vi sluppet for det værste byggerod og har fået en færdig-anlagt og tilvokset have. Win-win :balloons
-
Vi kiggede på Lind og Risør og Eurodan huse, da vi overvejede et husbyggeri. Vores indtryk var to helt igennem respektable virksomheder, hvor man mere eller mindre var garanteret at der ikke kom meromkostninger i forbindelse med selve byggeriet (undtagelsen var jordprøver) og hvor man kan kunne være helt sikker på en færdig-dato. Samtidigt tilbød de betaling først ved overdragelse af nøgle - hvilket betyder en hel del i forbindelse med finansieringen, hvor man kan springe byggelån helt over og gå direkte til realkredit. Det betød meget for os og jeg ville bygge hus med et hvilket et af de to virksomheder på 100% ro i maven. "Ulempen" er så, at den risiko og det ansvar de påtager sig naturligvis bærer en ekstraomkostning i form af et byggeri, der er dyrere end man (muligvis) selv ville kunne finde det, hvis man tog kontakt til uafhængige håndværkere.
-
Som de andre siger - med måde og med korte pauser. Men når det så er sagt, så ville jeg aldrig lægge et barn over i en af de lifter, man kan spænde fast under kørslen. De virker ikke NÆR så sikre som en autostol...
-
Hvis det er det eneste der afholder jer - og I virkelig gerne vil have det hus ville jeg gøre følgende: Kontakt en energirådgiver og få udarbejdet en køreplan over skift af varmekilde. Dvs. omkostninger i opstarten (f.eks. til pillefyr) og månedlig besparelse fremover. Med en varmeudgift i den størrelsesorden så kan jeg slet ikke forestille mig, at en evt. udskiftelse af varmekilde ikke skulle fise direkte på boligværdien - og dermed kunne blive en del af et boliglån.Så vil I skulle låne lidt mere - men til gengæld så vil det månedlige omkostninger ved at sidde i huset falde betragteligt.
-
Prøv at give vand - og prøv evt. at trække den lidt... Altså gå ikke derind lige med det samme hvis ikke hun er helt ulykkelig - og prøv måske at lægge hende ned og bede hende om at sove et par gange inden I griber efter flasken. Vi var igennem helt samme cirkus med Alexander da han var ca. 7 måneder. Han vågnede hver nat og ville have en flaske. Jeg tror det tog tre dage fra min mand insisterede på at jeg blev liggende til han sov igennem...
-
Og forresten - at noget ikke er indregnet som boligareal ville jeg ikke tænke så meget over ;-) Som jeg læser det ud fra det du skriver (det skal selvfølgelig lige verificeres med teknisk forvaltning), så er det ikke fordi det er ulovligt opført - men blot fordi bebyggelses% på grunden er for stor (det kan sagtens regnes på andre måder end ud fra boligareal i en salgsannonce). Det betyder ikke at kommunen kommer imorgen og beder om at få det revet ned, der må jo være en eller anden form for tilladelse ellers ville de gamle ejere jo være kommet i problemer for længst - men blot at det ikke er registreret som beboelse. Hvad I bruger det til, behøver de jo ikke at vide ;-) Det er ikke engang sikkert at det er i jeres interesse at få det registreret som bolig m2, da det kan have en indflydelse på ejendomsskatten ;-) F.eks. er der i vores lokalplan skrevet at vores beboelsesareal ikke må overstige 250 m2. - men at et udnyttet eller udnytteligt areal ovenpå op til 50 m2 carport/garage ikke tæller med. Eftersom vores garage kommer til at være bygget sammen med huset så får vi faktisk et ekstra "værelse" ovenpå garagen på ca. 35 m2, men det vil i så fald ikke tælle som beboelse (selvom vi da selvfølgelig kommer til at sætte en dør op ind til det det sekund vurderingsmanden er gået)
-
Jeg tror, det ville være rigtig klogt for jer at forberede jer meget inden jeres første møde med banken. Jeg ville nok gribe det således an: En konkret plan for, hvornår du er ude af RKI.(det lyder som om det allerede er på plads :-) ) Et meget detaljeret budget, for jeres økonomi EFTER huskøb og RKI baseret på jeres nuværende udgifter. Dvs. hvad bruger I af penge på faste udgifter, mad, diverse osv. nu + justeringer for ekstra omkostninger som husejere. Husk i den forbindelse ejendomsskatter, husforsikringer, renovation og andre ting, I jo ikke betaler i dag, fordi I bor til leje, og husk også, at I vil være nødt til at tage et ekstra lån til udbetalingen, som vil komme til at have karakter af et forbrugslån, som I naturligvis også skal afdrage. Afhængigt af husets stand bør I nok også sætte ca. 10.000 kr. om året af til vedligeholdelse af huset (alt lige fra skift af pærer, ruder der punkterer og maling af tagskeder til at køleskab eller vaskemaskine der står af i svinget) Derefter en oversigt over, hvad der skal laves på huset og hvornår. Dvs. hvornår skal huset have et nyt tag, hvornår skal der nye vinduer i, hvad med varmekilde - er der f.eks. et oliefyr eller en varmepumpe som I skal påregne at erstatte inden for de næste 10-15 år og hvad vil det ca. koste. Jeg ville undlade at omtale udgifter til udskiftning af de ting, som du siger er "make-up". Et køkken i et ældre hus kan lynhurtigt gå hen og blive en meget bekostelig affære, og banken har nok ikke brug for at høre jer tale om flere lån lige med det samme ;) Gå i banken med den indstilling at alt indvendigt er beboeligt og derfor ikke skal erstattes. Det samme i øvrigt med møbler, flytteomkostninger og alt andet. Sig at det klarer I selv/tager jeres gamle med osv. osv. Sidst men ikke mindst - forbered jer på generel kritisk gennemgang af jeres økonomi og spørgsmål til jeres fremtidsudsigter (dem kan I næsten bedst selv vurdere ud fra jeres situation). Her tænker jeg på spørgsmål som f.eks.: Skal I have flere børn? (Børn trækker både nedgang i løn ved barsel, fast omkostningsstigning til institution, og en stigning i det krævede rådighedsbeløb). Hvad ved tilfælde af arbejdsløshed (har I en forsikring? Er jeres brancher lette at få job i?). Transport - er huset tættere på/længere fra job? Skal I have en bil eller en ekstra bil? Har I livsforsikringer på hinanden? Find selv på flere... Det er ikke for at være party-pooper, men som et par andre herinde kommer ind på, så tror jeg også at det bliver ganske svært for jer, at få banken med på idéen, med mindre I har en indtægt, der giver jer et ret stort rådighedsbeløb. I skal f.eks. have en ret god forklaring på, hvorfor I er havnet i RKI. Det er ikke umuligt at købe et hus uden en krone på lommen - det har vi også selv gjort :kiss Men ud over udbetalinger og skemalagte rådighedsbeløb så kigger en ordentlig bank jo også på ens generelle situation. Vores situation var f.eks. at vi manglede en udbetaling fordi det havde kostet os små 500.000 kr. at sælge vores gamle hus (tab og dobbelt husleje), som vi havde betalt kontant et halvt år før. De 130.000 kr. som vi burde have haft til udbetalingen lykkedes det os i øvrigt at spare sammen i perioden mellem vi underskrev købskontrakten og vi overtog huset. Udfordringen er jo nemlig (og det kom faktisk også bag på os!), at udbetalingen jo ikke går til at betale en del af huset - men faktisk bliver brændt af alene i omkostninger til handlen. Vi købte et hus for 2.450.000 kr. Lagde udbetaling på 130.000 kr. i løbet af handlen og betalte derudover ca. 50.000 kr. til advokater og ejerskifte- og husforsikringer og div. og alligevel endte vi med at skylde 2.040.000 kr i realkreditlån og 420,000 i banklån - altså mere end huset faktisk var værd! Jeg ville nok undlade at kigge på huse, før I har afklaret med banken, hvad der kan lade sig gøre. Man kan forelske sig voldsomt i et hus, og man kan blive så grusomt skuffet! Hvis banken er helt uimodtagelig overfor noget I mener lyder fornuftigt, så prøv en anden bank. Men lad være med at prøve at søge finansiering udenom banken. For det første så er renterne voldsomme sammenlignet med realkredit - for det andet så er der en grund til det hvis flere banker siger nej. Det er bedre at bo til leje med ro i sindet i noget middelmådigt, end at blive tvunget fra sit drømmehus efter mange søvnløse måneder og "frarøvet" alt man ejer og har i processen. Håber ovenstående kan bruges til noget - og held og lykke med banken.
-
Det er kun en graviditet, der kan give en positiv graviditetstest... (Undtagelsen her er mig bekendt visse hormoner man får, hvis man er i behandling for barnløshed - og at man faktisk godt kan teste positiv noget tid efter en abort) Tillykke med graviditeten :)
-
Vi arbejder i Albertslund - og har Alexander i dagpleje herinde. Jeg ville ALDRIG bo her. Hverken i Albertslund, Glostrup, Ishøj eller Greve området - som er dem jeg lige kender herinde. Nu spørger du, så undskyld at jeg svarer helt subjektivt. Der er sikkert mennesker, der er uenige med mig. Jeg synes bare her er GRÅT og ghetto-agtigt! Der er meget trafik, grå, kedelige boligblokke, stort set ingen ordentlige indkøbsmuligheder (alle kører til kbh) - og jeg stresser allerede nu over, hvor pokker vi skal sætte Alexander i børnehave henne for at sikre os, at andelen af tosprogede børn ikke bliver for stor. De villaer der er herinde er typisk gamle, ud til en vej og med små haver. Vi valgte at bosætte os i Næstved - på trods af at vi begge arbejder i hovedstaden, og ihvertfald jeg ikke har mulighed for at finde arbejde i min branche udenfor de 2.3 største byer i DK. Det betyder at vi frem til pensioneringen skal have 2 biler til de dage, hvor vi ikke kan følges ad og skal bruge ca. 45 min hver vej på job. Vi har dog mulighed for hjemmearbejdsdage, som trækker pendlertiden lidt ned - og så har vi en motorvej på vej som gerne skulle korte yderligere tid af. Men til gengæld er vi nu bosat i en by, hvor der er alt. Den eneste butik/kæde, som vi ikke har og nogensinde er kørt efter er faktisk IKEA (som jo sjovt nok ligger lige ved siden af jobbet ;-)) Der er skov, strand, fred og ro - og alligevel byliv, uddannelsesmuligheder, nybyggerkvarterer og kultur. Vi har så købt et spritnyt hus på en 4000+ m2 stor grund med egen skov - ALT hvad vi drømte om, og som vi aldrig kunne finde i kbh (eller have råd til, hvis vi fandt det). Nu ved jeg godt at du spørger om områder "lidt" vest for Kbh - men har I overvejet at smutte lidt længere ud? Hvad med Roskilde? Det er også en "rigtig" by, med sit eget liv, og ikke bare en sove/ghetto by til hovedstaden?
-
Hej Tøser Hvem er friske på at krydse fingre sammen...? Så laver vi forhåbentligt et kæmpe hold forårsbabyer i løbet af de næste uger :loveshower Testhold for uge 26 og 27 Mandag d. 22/6 Tirsdag d. 23/6 Onsdag d. 24/6 Torsdag d. 25/6 Fredag d. 26/6 pjevser79 :numse Lørdag d. 27/6 Søndag d. 28/6 Mandag d. 29/6 Tirsdag d. 30/6 Maustique :bd Mammie :bd Onsdag d. 1/7 Torsdag d. 2/7 Fredag d. 3/7 Lørdag d. 4/7 Søndag d. 5/7
-
Tillykke! Håber snart at følge dig :)
-
Jeg er ude - har fået mens et par dage for tidligt :numse
-
Det er skidehårdt! Øj hvor jeg hadede det - og sikke jeg tudede i månedsvis! Alexander var ked af at blive afleveret - og selvom jeg holdte meget af hans dagplejemor og vidste at han var i trygge hænder og tæt på mig. Jeg følte mig som utilstrækkelig mor, jeg følte at jeg forlod mit barn, da han havde mest brug for mig og at jeg svigtede hans tillid til mig. Jeg var faktisk i en overgang inde og virkelig regne på, om jeg skulle sige mit job op og blive hjemmegående. Der gik LANG tid før jeg følte at han også fik noget ud af det. Han var vel 1,5 år da jeg sådan begyndte at føle at nu var han gammel nok til at være sammen med andre børn og have noget ud af det. Jeg har aldrig følt at en pædagog eller en dagplejemor var bedre til at stimulere mit barn end mig - ligegyldigt hvor dygtige og engagerede de har været. Så jeg har ikke rigtig noget trøst... Du er ikke alene.
-
Har ikke nogle gode råd, da jeg stort set aldrig drikker selv - men må indrømme at jeg synes det er en lille smule trist, at man ligefrem skal gardere sig med undskyldninger fordi man efterhånden i vores kultur er enten gravid/prøver at blive det eller en særling, hvis man ikke drikker alkohol til hver sammenkomst.
-
Jeg tror den er god nok! Har aldrig ikke været gravid selvom stregerne er kommet for sent... Jeg prøver en test igen imorgen - men min gode fornemmelse er lidt væk..
-
Tror vi er lidt heldige... Alexander bliver 2 år i næste måned - og han har siden han var et års tid sovet fra ca. kl 19 til 6 uden at vågne - og så sover han ca. 2,5 time til middag. Han falder selv i søvn, når vi har lagt ham med sin putteflaske om aftenen. Han får stadig en flaske MME at sove på om aftenen - og han er så glad for den at vi faktisk regner med at beholde den så længe han har lyst til den.
-
Sådan har jeg også haft det i mine graviditeter... Og det er faktisk først gået over sådan midtvejs i andet trimester... Tror det er meget normalt. Prøv som de andre siger, at passe så godt på dig selv som muligt - dvs. god mad (mange måltider), ro, søvn osv.
-
Øv da... Pøj pøj med næste måned...
-
Koooom nu tøser! Vi må være MANGE der skal teste henover de næstkommende dage! I skal ikke holde jer tilbage :lovebk Jeg tør næsten ikke skrive det - men jeg har faktisk en ok fornemmelse omkring denne måned.
-
Så er du også på :kiss