Fru-Nielsen

Det er bare slet ikke hvad jeg lige havde forstillet mig :P Slet ikke andre, med nogle erfaring de vil dele ud af? :)

Mit vidunderbarn, 22 måneder.. :biglove

Godt nytår til alle! :balloons

Min mor.. :( Jeg havde inviteret hende og min moster på brunch nytårsdag. Nu talte vi så lige sammen - jeg ringede til hende ang. noget helt andet - og så spørger hun om vi ikke kan lave det om til frokost eller aftensmad. <_< :( Det kom helt bag på hende, at jeg havde købt ind. For hvornår fanden skulle jeg ellers have gjort det?? Jeg er på arbejde i morgen fra 7.30-15.30. Sagde til hende, at jeg ikke lige vidste det, for vi har ikke mere mad til frokost og aften end vi selv kan klare os med. Efterfølgende havde vi denne sms korrespondance: Mor: Vi spiser da bare brunch til frokosttid ??

:yay

Jeg købte ikke noget til mig selv. Eller, vi var ude og spise. Og så blev jeg ret så overdænget med gaver fra familien. Min første løn var heller ikke så prangende, da det kun var min grundløn uden tillæg for mine skiftende arbejdstider. Men det var stort form at blive færdiguddannet. At jeg havde fået job var også skønt, men den første løn lagde jeg nu ikke så meget i.

:kram

Vi fik mørbradgryde med brune ris og pæretærte med vaniljeis til dessert.. Og måske et glas vin for meget, men nu har vi da mødt A's bedste vens nye kæreste. :super

Så er vi vel mere over i noget antipasto..

Toast til morgenmad!

Italiensk tapas alligvel :p hehe :kiss

Vi er så meget på den her i år! :P Vi spiser forret med Theodor og tager så resten når han er kommet i seng. Jeg skal så meget have en lille skid på, og var det ikke fordi vi mangler gardiner i stuen, havde jeg satset på et knald på sofaen. Vi må gå i soveværelset så ;)Vi har nu også før fejret nytår bare os to. God mad og vin, bobler og pænt tøj gør tricket, synes jeg. :)

Forloren har med kogte kartofler, vildtsauce og stegte gulerødder med hvidløg.

Så fik jeg også læst din beretning. Skøn fødsel! :biglove

Perfekt :super

åh nej dog :( God bedring til ham, søde! :kram2

Jeg ville klart være på noget take away og serier på netflix. Nyd det, søde! :kiss

..og ham her! :biglove

At vi endelig er på vej hjem :glad

Hvor er det dog en fantastisk beretning :biglove

Theodor har ikke sovet lur i dag :blink

Problemet er jo, som jeg har skrevet, i princippet ikke dem. Det er MIG, det har det svært. De er slet ikke slemme, men jeg kan ikke rumme dem og det at være her i flere dag.Jovist, jeg synes også de er irriterende ind imellem. Især når det kommer til Theodor. Fx til morgen, hvor rundstykkerne endnu ikke var kommet på bordet. Theodor beder mig om spegepølse. Min svigerfar siger hurtigt nej, han skal vente til der er brød. Sådan er vi ikke. Han behøver ikke spise det tørre brød. Ligeledes blæser de pålægschokolade op til at være gudespise. "wauw, får du pålægschokolade, det er godt nok lækkert, hvor er du heldig". Men den slags kan jeg fint håndtere. Det er ikke der problemer ligger. Jeg kan bare ikke rumme at være her mere.. Vi kan jo ikke besøge dem uden at være her minimum én overnatning.. Det er for meget for mig.

Nå, så kom han. Det er nu dejligt, at han med et smil han sigei, at jeg lige skal holde hans forfærdelige familie ud i 25-26 timer endnu.. Ikke just opmuntrende. Men jeg er glad for, at han ikke tager det hverken tung eller personligt, at jeg har svært ved at være her i flere dage.

Tak for kram, piger.. Det bliver bare sværer og sværer. Men vi skal først hjem i morgen. Der er sådan set ikke noget galt med de her mennesker. Jo min svigerfar, han er egu en røv. Men det er slet ikke det, der gør det. A plejer at spotte det, når jeg får det som nu, og så tager vi hjem. Jeg ved også han har opfattet det denne gang, men han har intet sagt. Tror det er fordi han ikke vil hjem..

Jeg kan have så hamrende svært ved at være i nærheden af mine svigerforældre. Vi er lige kommet hjem til dem igen efter at have været med min familie i dag. Jeg maaaagter ikke snakke med dem, og jeg kan bare ikke finde ud af at gemme det væk. Min svigermor spørger om jeg vandt nogle gode pakker til pakkespil. Mit svar - "Ja de er meget fine" - i den mest ligegyldige tone. Jeg KAN bare ikke andet. Jeg har mest lyst til at gemme mig på værelset eller tage hjem. Jeg har haft det svært med det fra dag 1. Jeg kan godt have gode timer her. Det er ikke kun svært.. Men jeg er så mentalt træt. Det udmatter mig at være her. Jeg ved ikke hvorfor, jeg skriver det her.. Det irriterer mig at jeg har det sådan. Men det er klart blevet værre siden jeg blev syg. Jeg har generelt fået sværer ved alle mennesker siden da. De skal bare ikke snakke mere til mig.. Jeg kan ikke mere..