D. 29/5 skulle vi møde på Esbjerg sygehus til tjek og igangsættelse.. Vi kom 7.45 og fik kørt en ctg og tjekket indvendig.. Som forventet var jeg helt lukket og fik så lagt en pille op..
Vi tog hjem og slappede af og skulle så møde derinde igen kl 16, hvis ikke der var sket noget.. Og det var der ikke, andet end et milde plukveer.
Blev igen tjekket og stadig ingenting, så fik en ny pille.
Den begyndte at virke allerede på vej hjem i bilen. Gik op i seng og slappede af da jeg kom hjem, men måtte hurtig gå ned og tage et bad, da de nev godt.. De gjorde mere og mere ondt, men ikke nok synes jeg..
Ihvertfald får jeg sovet og vi møder igen kl 8.00 på sygehuset d. 30/5. Jeg blev igen tjekket og jordemoderen siger at hun synes jeg skal ud og gå et par timer, for så kunne det være de kunne tage vandet efterfølgende.. Det gør vi - tager i storcenteret og spiser lidt og går rundt..
Da vi kommer tilbage, bliver vi indstalleret på en fødestue - havde et ønske om at komme i vand, så fik den største stue med det største badekar - wee.. (Men kom aldrig i, for det må man åbenbart ikke når man har fået drop)
Jeg får taget vandet og shit en skylle Vidste godt jeg havde meget vand, men det var en ren tsunami.. Nå, så fik jeg en klyx og håbede så veerne ville komme.. Men nej.. Hopper i bad, for er gennemblødt af vand..
Jeg får så lagt et ve-drop kl. 14.30 og så kommer de ellers.. Får lavet akupunktur, men uden virkning, så kl. 20 beder jeg om en epi.. På det tidspunkt er mit, ellers så gode humør, dalet en del.. Den bliver selvfølgelig lagt forkert, så den skal laves om.. Av for f.... Den virker i 10 min og så er det slut.. Kl. 21, står ve-droppet på max og har konstante og meget smertefulde veer.. Jeg er da kun åbnet 7-8 cm. Ca. kl. 22 kommer der pressetrang, men har stadig ikke åbnet mig mere. Kan mærke han bare banker mod mit bækken og ingen stillinger er udholdelige mere..
Da kl. bliver ca. midnat (har imellemtiden fået en ny epi, der dog heller ingen virkning har..) beder jeg dem stoppe, for jeg kan ikke mere. Jeg siger til de to jordemødre der havde overtaget, at jeg kan mærke han er for stor og at jeg ikke kan få ham ud.. Havde været rigtig sød og betænksom overfor de jordemødre jeg havde, men nu kunne jeg ikke mere og da hun siger;"selvfølgelig kan du det, nu har du klaret den så langt", bryder jeg fuldstændig sammen og beder en magtesløs Søren om at stoppe dem..
Er fuldstændig færdig og nu begynder baby´s hjertelyd at falde.. Der kommer en læge ind og mærker på mig, stadig ingenting sket. Efter noget tid siger hun at de vælger at tage ham ved kejsersnit.. Jeg takker hende af hele mit hjerte, for at have lyttet til mig og hun synes faktisk ikke det var fair jeg havde lagt med max på droppet så længe uden virkning.. Og nøj, det vare en befrielse da de tog droppet af.. Fik kun en enkel ve efterføgende..
Endelig bliver jeg kørt afsted.. Er ikke sikker på hvad tid, men stuen er fyldt med mennesker og ham der lagde epi, var også med derinde.. Han var så rar, kan jeg huske.. Da kl. bliver 01.15, d. 31/5, hører jeg babygråd og Søren går med over og får ham vejet osv.. Alle sagde hold da op.. Sikke en basse 4860 g. og 58 cm.. Jo tak..
I mellem tiden kan jeg godt mærke at jeg bliver enormt træt og pludselig er jeg omringet af folk.. Ham "epi" lægen kommer hen og sidder ved siden af mig, mens han fylder mig med alverdens i begge arme og hænder.. Han fortæller der er lidt problemer og at de har svært ved at stoppe blødningen..
Søren kommer over med min søn og får givet ham en mys og væk er de..
Jeg ligger bare der og fatter intet, mens den søde læge forsøger at fortælle hvad de laver.. Efter et par timer (tror jeg), bliver de endelig færdige og det viser sig at jeg har mistet 3 ltr. blod og skal derfor have noget nyt.. Kommer på opvågningen og vil bare så gerne se Søren og Max.. De kommer forbi til et lille visit.. Årh, han er bare så fin og vil bare være sammen med ham hurtigst mulig..
Lynhurtigt bliver jeg frisk og personalet på opvågningen grinte over hvor hurtig jeg kom ovenpå igen.. Da jeg fik svar fra de sidste prøver, kunne jeg endelig komme op til dem..
De lå og sov så fint begge to, tror kl. var 5.30 på det tidspunkt. Får efter en halv time Max over og ligge.. Og der er jeg solgt.. Overrasket over hvor meget kærlighed jeg allerede havde til ham.. Følte mig som verdens heldigste mor, for jeg var sikker på jeg havde fået de dejligste og skønneste børn i verden..
Må erkende at jeg nok ikke er skabt til at føde.. Havde håbet på denne fødsel havde været bedre end den første, men næ nej.. Er taknemmelig for at jeg havde så professionelle og kompetente mennesker omkring mig, som gjorde det muligt at få ham ud på bedst mulig måde..
Er nu også helt fast besluttet på at vi ikke skal have flere børn..
(men behøves jo heller ikke med sådan to fantastiske børn som dem)