Pumpkins

Velkommen til og tillykke :) De må ikke fyre dig grundet en graviditet uanset hvor mange timer du arbejder :) Jeg havde selv deltidsjob, hvor jeg stod meget op. Jeg fik bækkenløsning i uge 15-20 ca og blev sygemeldt i uge 20. Det var intet problem, og min chef var god til at tage hensyn til mig inden jeg blev sygemeldt. Om du vil fortælle det til din chef er jo helt op til dig selv, men hvis du har mulighed for at få opgaver, der ikke kræver at du står så meget, ville jeg sige det. Det kan også være rart at din chef ved hvorfor du måske ikke arbejder så hurtigt eller bliver mere træt etc. Med hensyn til det med parfumen er det jo en personlig sag. Brug af parfume øger risikoen for allergi hos barnet, men det er i sidste ende kun dig, der kan mærke efter hvor meget du går op i det. En mellemløsning kunne måske være at helt undgå at du selv bruger parfume, og så måske have skiftetøj med, så du ikke skal gå i parfumen længere end den tid du er på arbejde. Men det er et temperamentspørgsmål, og der findes mange kvinder der bader i parfume og før børn uden allergi, ligesom der findes kvinder, der har en skarp 0-tollerence og alligevel får børn med allergi. Har I allergi i familien?

Jeg havde købt en god håndfuld strømper, men vi fik dem sjældent brugt fordi de var svære at holde på foden - enten strammede de eller også gled de af. Så vi brugte ikke noget (hun er født i en hedebølge) eller strømpebukser. Men Hm og name-it har i hvert fald strømper i små størrelser :)

Hvad med at lave en stor omgang bulgursalat? Det er nemt at lave til flere dage, og det holder godt i køleskabet :)

Jeg tænker - uden at vide super meget om det - at det er sidste krampetrtænkninger fra din MA. Jeg kan forestille mig, at du har ondt fordi din livmoder trækker sig sammen, og fordi den er træt af at have blødt så længe. Trætheden, ondt i hovedet mm kan jo sagtens have noget med hormonerne at gøre, de skal vel også lige finde balancen. Hvis du har blødt meget i 3 uger kan det måske være en ide at snakke med lægen om det. Jernmangel kan godt gøre, at du føler dig træt og uoplagt eller irritabel Håber snart du får det bedre :)

Vi har vintermodellen i 86 og Karla er lige mellem 86 og 92 nu. Noget af hendes tøj i 86 er ved at stumpe, mens meget af det nye i 92 er lige til den store side. Hun passer stadig jakken fint, men jeg synes den begynder at være liiidt stram at lukke. Der er lynlås i ryggen. Når hun har den på sidder den helt som den skal, og selv med strakte arme stumper den ikke der. Hun er vist ret gennemsnitligt bygget. Hvis vi køber den som sommermodel skal hun have den i 92.

Måske kunne I indføre en løsere tidsramme for hende, fx sige "husk at opvaskemaskinen skal tømmes i dag, og det er din tur. Du bestemmer selv hvornår du vil gøre det, bare den er tømt inden du går i seng" . Jeg synes selv det er mega træls hvis jeg får besked på at gøre et eller andet sådan lige-nu-agtigt, hvis jeg er igang med noget. Så vil jeg hellere selv sige "Det skal jeg nok, når/inden/efter jeg..." Og så gøre det i mit eget tempo, når det passer ind i den plan jeg har i mit hovede.

Vi har ikke så langt til VG, så jeg skar den som det sidste inden vi gik, og så kom vi kl. 9, så de fik det med det samme. Evt kan du skære frugten hjemmefra og så pakke det ind i celofan eller ligge det i en pose med lidt vand, hvis det er æble og sådan, og så arrangere det, når i kommer frem.

Vi brugte termotøj fra 7 måneder, da det blev forår. Perfekt til kravle(eller næsten kravle-)børn :) Ellers hvad Majs siger :)

Mener at den officielle grænse ligger på 20 timer om ugen, men det kan være ændret, så ring til dem. Men med det sagt, så får jeg SU uden problemer, selv om jeg kun har 9 undervisningstimer om ugen (jeg har så en hel del hjemmeforneredelse, men det tror jeg ikke tæller med) Så vidt jeg ved er det kun et problem hvis du vil tage enkeltfag og selv sammensætte din uddannelse på den måde.

De er 100 % uld, og er ikke krympede. Det er ikke så meget temperaturen jeg er bekymret for, men mere om enzymerne kan have ædt sig gennem det fedt, der er på uldfibrene, så vidt jeg har forstået.

Vi har 4, 2 kortærmede og 2 langærmede. De langærmede er mest til at sove i, da hun ikke kan finde ud af at sove i natdragt uden at vikle sig helt ind i den. Hun skal ikke have noget på benene, så en langærmet holder hende mest varm. De bliver sjældent våde (nu gylper Karla ikke, men spilder en del, når hun drikker), og holder længe, så der er ikke behov for mere end 2 synes jeg. Jeg har gjort det til en vane lige at bruge 5 min om aftenen til at skylle dem op (evt vaske dem i hånden) om aftenen, så er de tørre til morgenen efter.

Jeg havde et babyshower, som var en super hyggelig aften med nogle baby-relaterede lege, noget mad og helt stille og roligt og smadder hyggeligt. Det var 4 gode veninder, og vidste på forhånd, at der skulle holdes babyshower og datoen. Jeg har også været med til at arrangere/ holde et, hvor hun ikke vidste, at det var et babyshower hun skulle til. Det var fra midt på dagen, nogle sjove men stillesiddende lege og så sluttede vi med aftensmad. Begge gange havde folk slået sig sammen om en gave til ca 100-150 pr mand.

Der er nok ikke nogle, der planlægger at skulle på kontanthjælp, men man kan altså godt sikre sig. Hvis man har hus, bil, børn og relativt høje udgifter, så er det i mine øjne ret uansvarligt ikke at være med i en a-kasse. Så hvis man mister et godt job og står med rigtig høje udgifter man ikke kan dække, så synes jeg langt hen af vejen, at man selv bærer skylden, hvis man ikke har forsikret sig.

Jeg synes det "rigtige" problem her er, at der er for mange, der er på kontanthjælp, som ikke bør være det. Særligt de psykisk syge mener jeg bliver helt forkert parkeret her. Har hørt historier med psykisk syge misbrugere, der ikke kan komme i psykiatrisk behandling før de har været stoffri i 3 måneder, men grundet deres ubehandlede psykisk sygdom ikke kan håndtere/ klare et misbrugsforløb. De kan jo ikke komme ud på arbejdsmarkedet, og bliver parkeret på kontanthjælp. Ideelt set burde man IMO arbejde på at forbedre folks muligheder for at komme i arbejde og passe et arbejde. Hjælpe med psykolog/ coaching mm og fokusere på at reducere ventetiden på psykiatrien. Er folk fysisk syge, skal de støttes bedst muligt. Kontanthjælp burde være en mellemstation for dem, der har akut brug for det i en kort periode. En faldskærm mere end en hvilepude. Hvis man er på kontanthjælp i længere tid, må det lidt firkantet set skyldes, at man enten ikke vil tage et job eller ikke kan tage et job. Og dem der ikke vil tage et job skal ikke have mulighed for at sige "jeg gider ikke tage et arbejde, hvis jeg alligevel får penge for ikke at lave noget", mens dem der ikke kan tage et job skal have hjælp, enten til at finde et job de kan holde til, eller til at lære at håndtere et job. Hvis de er helt umuligt for dem at komme til at arbejde nogensinde skal de ikke være på kontanthjælp. Men når det er sagt, kan jeg godt blive ret harm over folk der brokker sig over, at kontanthjælpen er så lav, og at de skal forsørge hinanden. For mig at se handler det rigtig meget om prioritering. C og jeg er begge på SU og vi mangler ikke noget. Selvfølgelig kunne det være federe hvis vi havde flere penge mellem hænderne, for der er da ting vi må sige nej til, fordi vi ikke har pengene. Men langt hen af vejen handler det for os om bare at tænke os om. Da vi skulle købe vinterjakke til Karla gik vi ud fra et budget på 350 kr, og i stedet for at købe en billig vinterjakke og brokke os over, at vi ikke har råd til at købe noget, der kan holde hende ordentlig varm, købte jeg hendes vinterjakke brugt, og fik en virkelig lækker og lun jakke den pris. Man kan spare mange steder, og jeg synes ikke det er samfundets opgave at betale for designerbørnetøj eller øko-fairtrade-mad.

Det må de ikke! Ikke hvis du ikke vil have det. Men de må godt bede dig om at vise hvad du har i tasken. Så kan du frit sige ja eller nej, men siger du nej, har de ret til at bede sig gå. De må heller ikke konfiskere eller smide ens ting ud, men igen kan de sige til dig, at du ikke må have det med ind, og så må du selv bestemme om du vil gå eller smide tingene ud. Har godt nok kigget i mange tasker som kontrollør, men altid frivilligt, og det har altid været personen selv, der har åbnet tasken. :) Jeg skulle mene, at hvis de skilter med, at du ikke må have visse ting med ind, så får du ikke billetten refunderet.

Du kan købe en lysdæmper til, som sætter i forlængelse af stikket. Så kan du skrue ned som du har lyst til :)

Jeg er ikke bleg for at gøre det, men har da prøvet næsten at blive taget med "smugler-sodavand" i en cinemaxx på fisketorvet. Heldigvis så C det og skyndte sig at gemme sodavanden inden jeg blev lyst i hovedet med en lommelygte :rolleyes Det er jo et privat sted, så de kan helt som de vil lave regler for hvad man må have med ind. Men jeg synes godt nok det er dyrt at gå i biografen i Danmark! Havde en australsk kammerat der flækkede af grin første gang han skulle købe en billet til en film. Han kunne simpelt hen ikke tro at det skulle være så dyrt, så han troede at billetsælgeren tog pis på ham. Der hvor han kom fra kostede en biografbillet ca 20 danske kroner..

:o Så meget har vi slet ikke! Vi har: Flyverdragt Vinterjakke Strikvanter Vandtætte luffer Tynd og tyk elefanthue Vinterstøvler Overgangssko (som jeg faktisk ikke ved om hun stadig kan passe) Et par striktrøjer Når det bliver rigtig forår skifter vi flyverdragt, vinterstøvler og de vandtætte vanter ud med Et termosæt (muligvis en overgangsjakke og termobukser) Overgangssko Regntøj Gummistøvler Kan ikke se hvad vi skal med så meget, men vi er nok også typen, der køber ud fra et specifikt behov (fx hendes elefanthue er ikke varm nok = så køber vi en varmere der)

Vi brugte thermotøjet rigtig meget sidste sæson, jakken erstattede en forårs/sommer/efterårsjakke. Den var tynd men ret varm, så den var rigtig nem at bevæge sig rundt i og fyldte ikke så meget. I år overvejer jeg dog at købe en forårs/sommermodel af den mini a ture vinteranorak Karla har nu, og så nøjes med at købe thermobukser. Hvis I har en god forårsjakke som er god at bevæge sig i, og kan holde varm samtidig, så ville jeg nok nøjes med thermobukserne :)

Jeg ville stadig ikke være tryg ved det. Kan bare se hvordan min lillebror på 10 glemmer sin nintendo, jakke, bøger alle vegne, så med mindre din søn er virkelig god til at holde styr på sine ting, ville jeg ikke stole på at han ville huske den hver dag, opladet og kan finde ud af at ringe til det rigtige nummer. Jeg synes personligt bare, at det er for meget ansvar at ligge på så lille et barn :)

Jeg tror det ville betyde meget for hende, hvis du sagde "hvis du virkelig gerne vil, så må du godt få lidt mascara på til konfirmationen". Det ville vise hende, at hun føler sig hørt, og med mindre hun har virkelig lyse øjenvipper, vil det næppe kunne ses ret meget - men hun vil vide at hun havde det på, og det tror jeg er det vigtigste :) Der er jo ikke sådan, at der skal smørres tykt på så hun får vipper til hårgrænsen, men bare lige præcist nok til at det er der :)

Når nu hun er begyndt at vise interesse for det, så tror jeg det er bedre, at du giver lov til lidt, men samtidig styrer det, end at hun venter til hun er kommet ud af døren og selv gør det. For hvis hun gerne vil have make up på, så tror jeg hun vil gøre det, også selv om du siger nej. Jeg ville synes det var en fin løsning, hvis I aftalte, at du kunne give hende en lille smule på, inden hun skulle til fest. Så kan du give hende en beskeden smule mascara på og måske lidt lip-gloss eller øjenskygge, og samtidig sikre at det er pænt og hun ikke ligner en sminkedukke. Derudover kan det være en god mor-datter-stund, hvor I kan snakke om, hvad der skal ske til festen eller lignende. :) Hvis du kan mærke i din mave, at det føles forkert, synes jeg godt, at du kan sige til hende, at hun skal være 12 år, før hun får lov. Men helt personligt er jeg ikke tilhænger af "Du må ikke før du er xx år, men så må du lige så tosset du vil", både når det kommer til make up, men også med så meget andet ;)

Vil flytte nu!!!! Gidder ikke det her limbo, hvor vi har besluttet os for at vi snart skal være ude, men godt ved at der kommer til at gå et par måneder inden vi får tilbudt noget. Vores seng gik i stykker for 3 uger siden, hvor et beslag gik fra rammen og ødelagde træet så meget, at det ikke kunne fixes. Så sengestellet røg til storskrald samme dag. Efterfølgende var vi ude for at kigge på ny sengeramme, men da vi ikke ved hvor vi flytter hen, kender vi heller ikke vores behov det nye sted. Så nu sover vi på en madras på gulvet -_- Selve nattesøvnen fejler ikke noget, men der er ikke meget hygge ved at gå hen over madrassen for at komme i seng, fremfor at kravle ind under dynen som før. Og det virker så nytteløst at rede seng og gøre det hyggeligt, når det bare er en madras på gulvet. Derudover vil C ikke have at vi laver alt for meget herhjemme, for det er nytteløst hvis vi flytter om lidt. Og jeg kan godt forstå ham, men har bare brug for at bo i et hjem og ikke en mellemstation. Jeg har nogle knager, jeg gerne vil have op, en plakat, der bare venter, og så har vi to fine spisebordslamper, som jeg godt ved ikke kommer op. -_-

Lækre huse, JustMe. Synes det gule og det sidste er nogle virkelig fine bud! Der kunne jeg godt bo :7himmel (Og så er jeg lidt misundelig på jeres lave priser :p)

Hvis du sendte ham afsted hjemmefra og han kun skulle gå 300 m alene hen til skolen ville jeg nok ikke have et problem med det, men når der er en bus indvolveret er han IMO ikke gammel nok. Lige som Maj85 og Majs siger. Jeg tog selv bussen i skole ret tidligt, og jeg kan huske et par gange det har givet bøvl, som jeg ikke selv var herre over. Fx var der en gang buslinien var blevet lagt om uden at min mor (eller jeg) havde lagt mærke til det, og bussen kun kørte halvdelen af vejen. Jeg tænkte, at jeg bare ville gå resten af vejen, men endte med at fare vild i de små villaveje og rendte rundt en halv dag uden at vide hvor jeg var. Det var før jeg havde mobiltelefon, og jeg var opdraget til at man ikke måtte snakke med fremmede. Det var virkelig ikke sjovt, og det ville jeg ikke udsætte mit barn for. Ikke før jeg vidste de var gamle nok til at forstå hvad man skal gøre i en sådan situation. Hvad hvis han glemmer at trykke stop og kommer til at køre for langt? Vil han selv kunne stå af bussen og tage den rigtige i den anden retning? Vil han kunne gå over en (stor?) vej selv og se på bussen om det er den rigtige eller forkerte? Jeg tror det vil gå rigtig fint i 95 % af tilfældene, hvis ikke oftere, men risikoen for at der går et eller andet galt undervejs er der altid, og det vil jeg ikke byde et barn på 5-6 år. Der må kunne findes en bedre løsning, jeg har svært ved at tro på, at det slet ikke kan lade sig gøre. Så må lillebror komme tidligere i børnehave, eller i må betale jer fra tidlig SFO eller et større barn i nærheden, der kan følge ham. :)