Pumpkins

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    9,330
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    5

Alle besvarelser af Pumpkins

  1. Karla sover hos os, selv om hun sagtens kunne få sit eget værelse. Hun kom på eget værelse da hun var 6 måneder, og efter et år rykkede vi hende ind til os - dog i egen seng. Hun sov aldrig rigtig godt alene, var evigheder om at falde i søvn (2-3 timer var ret normalt) og vågnede ofte mange gange og var ked. Omkring starten af året gik det dog helt i ged, så vi rykkede hendes seng ind til os, og efter knap 1-2 uger kunne hun falde i søvn selv og sov igennem, og har gjort det siden (dog ikke når hun har været syg ellef har haft en meget hård dag). Her nu hvor vi lige er flyttet, har vi fra starten indrettet os sådan af Karla sover i samme rum som os, og det er helt naturligt at hun sover sammen med os. Når vi er ude sover hun gerne i samme seng som os, også selv om der er mulighed for barneseng eller andet. Og jeg elsker det. Det er så skønt at have hende sovende helt ind til mig, og jeg bliver aldrig træt af når hun i søvne møffer sig helt ind til mig og kommer med et "aah" - der er ingen tvivl om at det er der hun er aller mest tryg :biglove Dog vil jeg ikke have hende mellem os i hverdagen, der sætter jeg grænsen. For selv om det er brand hyggeligt, så rumsterer hun en del i søvne, og jeg vil også gerne kunne sove i ske med min mand. Vores seng er dessuden kun 140 bred, så det kniber med pladsen. Vi tager mellemvejen, og har hende tæt nok på til at kunne lytte til hende trække vejret og mumle i søvne, men langt nok væk til ikke at blive sparket i hovedet ;) Vi har ikke snakket om hvad vi gør med det næste barn, men der er Karla nok 4-5 år, og meget kan ske inden da. Men den lille skal i hvert fald sove hos os indtil han eller hun sover igennem, og så tager vi dem derfra. Hvis aldersforskellen gør, at de er for forskellige vil jeg nok ikke presse på for at de skal sove sammen, men hvis de kan, synes jeg det er en god ide :)
  2. Vi havde både flyverdragt og vinterjakken fra miniature - og jeg elskede begge. Når hun skulle i vuggestue/ med ud at handle etc. Var det så nemt at give hende jakken på (vi havde den med lynlås i ryggen) og hætten sluttede lige så tæt som en hue. Det var heller ikke for varmt, når vi tullede rundt i et indkøbscenter :) Til gengæld ville jeg ikke sende hende ud at lege i den, ikke i sne i hvert fald. Den er ikke vandtæt, og hun kan ikke boltre sig så meget, da der er hætte i, og ikke noget til at stoppe sneen fra at komme ind under jakken. Og en bonus er, at det er sikrere at de sidder med jakke end flyverdragt i bilen, da man så bedre kan spænde dem fast. Det samme må vel gælde på cykel eller lignede :)
  3. Hvis 2 homosexuelle mænd har fundet en kvinde til at bære deres barn, så skal de da også have hjælpen gratis IMO. Diskrimination og ligestilling kan jo kun komme til en vis grænse - mænd kan ikke få børn selv, og det kan vi (i skrivende stund i hvert fald) ikke ændre på. Helt kort og fagligt, så er enhver form for diskrimination fx pga køn eller sexualitet forbudt, men hvis ikke det kan være anderledes - og mænd kan altså ikke blive befrugtede - så er diskriminationen sagligt begrundet, og så er det ikke forbudt. Man kan ikke tilbyde mænd den samme bahandling, uanset hvor meget man prøver. Så selv om det umiddelbart er diskriminerende, vil det være sagligt begrundet, og derfor ok ;)
  4. Altså om det er diskrimination at dem der vil adoptere skal betale, mens dem der vil i behandling får det gratis? Det mener jeg faktisk ikke at det er. Diskrimination er jo, når nogle bliver behandlet dårligere på baggrund af deres køn, sexualitet, alder etc. Her er der jo ingen der siger, at nogle par ikke må få behandling, mens andre godt må (hvis altså vi siger at homosexuelle godt må få behandling på lige fod med andre). Du får bare 2 valg, hvoraf det ene koster dig noget og det andet ikke gør. Dem, der går i behandling kan ligeså godt vælge adoption som dem, der vælger adoption kan vælge behandling. Adoption og behandling er jo ikke det samme. Når du skal i behandling i det offentlige regi går pengene jo til sundhedspersonale, medicin, udstyr etc, efter samme princip som hvis man skulle have en knæoperation eller en anden medicinsk behandling. Adoption er jo et privat foretagende, hvor man betaler en organisation for at lave en masse praktisk arbejde for en. Selv om drømmen for begges vedkommende er at komme ud af det med et barn, er præmisserne og rammerne jo helt anderledes.
  5. Vi har lavet gækkebreve, hvor Karla tegnede et stykke papir med en masse farver, og så klippede jeg bagefter. (Men shh.. Far har ikke gættet det endnu :P )
  6. Nej, der er ikke direkte diskrimination, men der er indirekte diskrimination (altså når en tilsyneladende neutral regel kommer til at ramme diskriminerende) og det er lige så forkert. Jeg synes bare ikke at man kan sige at man kan få gratis hjælp til en sygdom/ symptom men ikke til noget, der er selvforskyldt eller ikke naturligt. Det er en underlig adskillelse. Hvad hvis jeg som teenager havde haft ubeskyttet sex og havde fået klamydia, som ødelagde mine æggestokke - skulle jeg så selv betale, fordi det er selvforskyldt, eller er den en sygdom, som jeg ville få gratis hjælp til? Eller hvis min mand var vokset op på en gård der brugte giftige sprøjtemidler som havde givet han nedsat sædkvalitet - skulle vi så selv betale eller hvordan? Når man ser på det meget skarpt, så er der mange heterosexuelle par i behandling, som på en eller anden måde, selv har en andel i deres fertilitetsproblemer. Det gælder selvfølgelig ikke alle, det er jeg helt med på, men der er flere og flere par der har behov for behandling, så det tyder på at der er noget i vores levemåde, der er skyld i en generelt dårligere fertilitet. Om det så er fordi man er uheldig eller fordi man har levet usundt, det tror jeg i rigtig mange tilfælde er svært at skelne. Og i min verden er det helt forkert, at sige at alle heterosexuelle der skal i behandling er helt uden skyld, mens homosexuelle er 100 % eget ansvar.
  7. Kan han ikke få lavet et nødpas? Det fik jeg engang, da jeg skulle til london og ikke kunne finde mit pas. De lavede det ret hurtigt, mens det rigtige pas var på vej. Det var i 2009, ved ikke om reglerne har ændret sig.
  8. Karla sover fra 19.30 til 6.00 (det kan variere lidt, men som regel er hendes rytme ret fast). Om dagen sover hun gerne 2 1/2 - 3 timer.
  9. Da Karla var 8 måneder fik hun boller mere eller mindre hver eftermiddag i vuggestuen. Sådan nogle helt almindelige nogle med smør på. De plejer i VG at give lidt rugbrød eller knækbrød med smør og lidt frugt til mellemmåltid kl. 9, varm mad eller rugbrød til frokost og en bolle eller andet brød til eftermiddag, når de vågner ved en 2-3 tiden. Det er også den rutine vi har kørt efter herhjemme. Til mellemmåltid gav vi gerne enten frugt eller grønt, gerne med brød eller lignende til. En nem løsning, der altid virkede (og stadig gør ;) ) er at have noget frostgrønt i fryseren, lige til at koge op og servere til. Vi har altid grønne bønner, majs, ærter og broccoliblandinger i fryseren, og Karla elsker det. Bønnerne og brocolli-blandingen giver jeg gerne et opkog og smider på panden bagefter med en klat smør (og nu også lidt krydderier) - så smager det lige lidt bedre, og det giver godt på fedtstof-kontoen ;) Ellers har jeg et par gange lavet pandekager, hvor jeg har fx kommet broccolimos i. Det bliver lidt på gefülen, men som regel er det gået meget godt :D Jeg ville nok være lidt varsom med at lave bollerne alt for grove. Da Karla startede i vuggestuen snakkede "madmor" om, at hun ikke brugte fx kerner i sit brød, fordi de helt små ikke kan få noget ud af det alligevel.
  10. Justme: Jeg er glad for at du skrev dit indlæg. Du er god til at forklare din holdning på en måde, hvor jeg selv bliver klogere, og hvor du virker åben men afklaret :super. Du nævner at for "os" der ikke er kristne, har Biblen som argument ingen værdi, og den vil jeg gerne lige give tilbage på ;) For mig handler det dels om at det tit bliver "sådan er det bare", når jeg hører folk argumentere ud fra Biblen - altså at folk ikke har taget stilling til hvad der står og hvorfor, men bare "blindt" adlyder, fordi de "skal". Stod der at de skulle gå på hovedet hver søndag, ville de gøre det, fordi det siger Biblen. Det er heller ikke et argument jeg føler at jeg kan modargumentere, fordi det for dem er det eneste rigtige, den eneste sandhed. Alle andre muligheder er lukkede. Derfor synes jeg det kan være svært at diskutere noget med meget religiøse mennesker, fordi de nogle gange bliver ret låste i deres holdninger, og ikke kan se, at andre muligheder kunne være lige så gode eller bedre. Men sådan synes jeg bestemt ikke du virker til at være! Du virker tværtimod åben, og jeg fornemmer at selv om din "kernetro" omkring sagen ikke rykker sig meget, så føler jeg alligevel at du er villig til at se sagen fra andre synsvinkler og tage det du ser og lærer til dig. Det synes jeg er ret fedt! :super Et andet sted, hvor "det står i Biblen-argumentet" nogle gange godt kan tabe mig er, at der står rigtig meget i Biblen, og det er nok ikke muligt at leve et nogenlunde liv, hvis man levede 100 % efter alt der stod i Biblen. Der er flere steder, hvor de samme ord har en mening i en tekst og en anden mening i en anden tekst, og en del fortolkninger er gået tabt i oversættelser og på baggrund af at man levede i en anden tid med en anden norm. Jeg er ikke Bibelekspert, men har da læst den og har den stående på hylden. For mig er samling af historier, der alle skal lære os en pointe - at man skal elske sin næste, at man ikke må være grådig etc., men da det er en gammel fortælling, vælger jeg at læse den med en vis afstand, da jeg jo ikke lever i den tid, den er skrevet i. Fx gav det rigtig god mening dengang, at man fx holdt sig fra skaldyr (tror jeg det var), når man levede i et meget varmt land. Man havde ikke køleskab, vidste ikke det man i dag ved om bakterier og forrådnelse, så spiste man østers, ja så var der en god sansynlighed for at de var blevet gamle og derfor farlige. Derfor holdt argumentet den gang. Men idag kan vi køle vores skaldyr, så derfor vil jeg mene at det er i orden. Der er mange forbud i biblen, og jeg forstår ikke hvorfor man på den ene side kan sige, at man lever efter det, der står i Biblen, mens man samtidig arbejder om søndagen, klipper sig hår, går i polyester og bomuld - du forstår nok min pointe. Jeg er ikke fordømmende, jeg er bare ret nysgerrig. Og nu vi er ved det (og det er ment med et glimt i øjet), havde Jesus så ikke 2 fædre? ;)
  11. Jeg har nogle fra samme mærke i str. 20 til salg, hvis du er interesseret :) Kan sende et billede når jeg kommer hjem :)
  12. Jeg tror faktisk på, at der findes mennesker, der ikke bare tager alt de kan få fra samfundet. Jeg er bestemt ikke hellig, får både friplads og boligsikring, men til gengæld har jeg fravalgt blandt andet handikaptillæg til min SU og andre former for støtte. Det kan godt forage mig, når folk kigger på statskassen som noget de skal have så meget som muligt fra. At det sociale system bare skal udnyttes mest muligt. Og til det med valget, der tror jeg det er hele kernen i det her. Jeg tror ikke på at homosexualitet er et valg, og de kan lige så lidt leve i et kunstigt heterosexuelt forhold, som jeg ville kunne leve med en storsvedende tekno-flipper med en iq på 70 - det ville simpelthen ikke fungere mentalt eller sexuelt. Ideelt set så så jeg gerne at vi havde et samfund, hvor man kunne få hjælp uden at skulle sætte kryds ved ens sexualitet.
  13. Jeg har aldrig været i behandling, så jeg kender ikke til de krav de stiller. Men min pointe er bare, at det er svært at sætte en grænse for brugerbetaling, hvor grænsen bliver helt fair, og ikke rammer skævt, hvis man siger, at dem der selv er skyld i, at de ikke kan få børn (om det er homosexuellitet, selvforskyldt sygdom, eller lignende) selv skal betale, mens dem der er uden skyld og "bare" er virkelig uheldige godt må få gratis hjælp. Giver man gratis hjælp skal man IMO give det til alle og ikke gå ind og forskelsbehandle og diskriminere.
  14. Karlas første sko var bundgaard prewalkers og de var virkelig gode - bløde, med gummi hele vejen foran tæerne (så læder eller andet ikke bliver slidt, når de kravler med tæerne mod jorden), og god støtte. De var skridsikre og hun stod rigtig godt fast i dem :) Link De kostede 300 kr, og de fåes også som lukket sko.
  15. Silvan har lavet en guide til lige præcis hvordan man maler en gammel babystol i træ http://www.silvan.dk/inspiration/goer-det-selv/inde/babystol-istandsaettelse
  16. Jeg er lidt forundret over at der er flere der skriver, at man som homosexuel kan vælge at leve i et homosexuelt forhold og dermed selv afskriver muligheden for at få barn på en naturlig måde. Hvis 2 homosexuelle mænd gerne vil have børn sammen, skal de så gå fra hinanden, hvorefter den ene skal finde en kvinde og lade som om han er i et ligeværdigt forhold, vente til tiden er moden til at de kan få børn (i mellemtiden har de så haft et samliv som et par nu har), og når de så har fået de børn han gerne vil have, kan han "springe ud" og gå fra hende for at finde sammen med den anden mand igen? Eller hvordan? I så fald, så har man først splittet et par, der er en kvinde der i mange år bliver holdt for nar, udnyttet og ført bag lyset (forestil jer lige, hvis jeres mand kom og sagde, at han aldrig havde elsket jer, han ville bare gerne have børnene), der er en mand der skal forbryde sig mod sin natur, lyve bevidst overfor en kvinde, have sex mod sin vilje, og i sidste ende er der børnene, der i deres første leveår skal igennem en stor omvæltning, når deres forældre går fra hinanden. Er det så ikke bedre, at vi bare giver dem lov til at få børn til at starte med? Med hensyn til brugerbetaling, så tror jeg man skal passe på med at bestemme hvad der er naturligt eller ej - for det er jo i grunden ikke naturligt at en kvinde vejer 130-150 kg og derfor bliver syg og ikke kan blive gravid eller at manden har lav sædkvalitet fordi han ryger 40 smøger om dagen? Hvor skal grænsen gå?
  17. Jeg ville skrive til ham :) Da jeg mødte min mand første gang, kom jeg til at give ham et forkert nummer og jeg fik ikke hans. Så efter et par dage hvor han ikke havde skrevet ( :klap ) fik min veninde og jeg fat i en fælles ven, som så gav os nummeret til ham, så vi kunne ringe til ham. Det viste sig, at han skam havde skrevet, men bagefter var blevet ringet op af "Christoffer" der altså ikke var "til den slags" :lol :oops Men her er vi da 7 år senere, gift og har et barn. Så det var bestemt værd at ringe ham op. Helt konkret ville jeg nok skrive til ham, bare lige sige "hej, hyggeligt at møde dig til festen i fredags" - ikke noget med "hvad ****** har du gang i! Du kunne da godt have skrevet!". Du ved jo ikke om han bare ikke er interesseret, eller hvad der er sket ;)
  18. Jeg tror også man skal passe rigtig meget på med at differentiere hvem der kan få hjælp af det offentlige og hvem der ikke kan. Skal vi sige nej til at hjælpe overvægtige med at blive gravide - det er jo (sat på spidsen) selvforskyldt. Hvad med hende med PCO, som måske ikke spiser helt rigtigt, skal vi sige til hende, at hun må komme igen, når hun lever 100 % efter reglerne. Eller hvad med hende, der har haft ubeskyttet sex som ung og har fået klamydia - er det bare ærgeligt for hende, at hun ikke kan få børn nu - hun kunne jo bare have brugt kondom den gang? Det er et skråplan at begynde at gå ind og sige hvem der må og hvem der ikke må, og hvis man siger, at homosexuelle pr. definition ikke kan få hjælp af det offentlige, så er det jo voldsomt diskriminerende.
  19. Jeg er klart for. Mit indtryk er, at de homosexuelle der vælger at gå igennem behandling for at få børn, er ret afklarede med at de kan give et barn det, barnet har brug for. Når man i forvejen ved, at det er omstændigt at få barnet, så tror jeg de fleste har tænkt "er det det værd" inden, og er kommet frem til, at de så gerne vil have det barn, at den besværlige vej er det værd. Jeg tror ikke så meget at et barn har brug for en mor og en far - det tror jeg er et gammelt ideal, der ikke passer med den tid og det samfund vi lever i nu. Familiestyrelsen (tror jeg det er) har opgjort, at der i dag findes mere en 37 former man kan være familie med dine, mine, vores børn, regnbuebørn, enlige forældre etc. De fleste børn lever stadig i en kernefamilie med mor og far, men at sige at et barn har brug for at være sammen med mor og far vil også ramme enlige forældre, sammenbragte familier og alle de andre, der ikke lige er en kernefamilie. Jeg mener ikke at "mor og far" er en værdi i sig selv. Jeg tror at et barn har meget bedre af at bo med 2 fædre, der elsker barnet, giver det tryghed, anerkendelse, omsorg, opmærksomhed osv., end at bo hos i en kernefamilie, der ikke har overskuddet til barnet. For mig er det vigtigste at forældrene (forælderen) kan varetage barnet på en god måde, ikke hvilken kønsdel han eller hun er udstyret med. Det jeg synes er forkert, som det ser ud nu, er at man som lesbisk par har mulighed for at være juridisk mor og juridisk med-mor, mens der ikke findes en tilsvarende mulighed for at være med-far. Når det kommer med, så er jeg glad :)
  20. Jeg var rigtig glad for nikolines hyldeblomstsodavand blandet med danskvand. Der er ikke så meget sukker i, og når man blander det op med danskvand er det ret lidt sukker der er tilbage. Det lyder måske ret træls, men jeg synes det smagte ret fint og ikke tyndt og vandet. Jeg er heller ikke typen, der springer på "vand med agurk"-jublen - men danskvand med noget frugtsaft (gerne citrus) synes jeg kan være ret lækkert.
  21. Det var sådan mine veer startede. Min JM sagde til mig, at når jeg "bed i gulvtæppet", så var det tid til at komme på fødegangen. Over de næste timer tog de til i smertegrad, og til sidst stod jeg og var ved at bide i en stoleryg - så vidste vi, at vi skulle afsted ;)
  22. De bliver kolde, ligesom vi selv gør i en våd badedragt, men de tørrer også lige så hurtigt som en badedragt. Jeg tror vi skal have en til Karla i år, kan forestille os at vi kommer til at rende udenfor med soppebassin, og så er det altså smart :)
  23. Den er lidt ligesom en badedragt i stoffet, så den kan tåle at blive våd uden at suge. Så den dækker, uden at være tung eller varm i stoffet. Hvis man fx er ved stranden eller bassin, så kan noget af solcremen godt blive vasket af, når de bader, og med en dragt slipper man for at smøre hele kroppen ind hvergang de har været i vandet :)
  24. I kan jo også vente ;) Vi havde en 5-7 navne til vores datter, men havde ikke låst os fast. Da hun så kom ud kunne vi hurtigt afskrive nogle navne, fordi det føltes helt forkert, og efter et par timer havde vi besluttet os for "Clara" - men efter at vi var kommet til at kalde hende "Karla" 3 gange i træk hendes første dag, måtte vi indse, at det nok var fordi hun var en Karla. ;) I dag kan hun ikke være andet!