Pumpkins

Jeg synes ikke det lyder alarmerende. Hun lyder som en helt gennemsnitlig knap 2-årig :) Det kunne lige så godt være Karla du beskrev, eller hendes jævnaldrene kusine.

Det har du helt ret i :) Jeg bruger det selv, så er da bestemt ikke hellig. Det "nej!" jeg har noget imod er ikke det stille nej, som bliver fulgt af en forklaring. Det er det "nej" der er udskældende, hårdt, og ikke får en forklaring (i så fald er det "fordi jeg siger det!"), som jeg har noget imod. Der er jo en kæmpe forskel på de eksempler du nævner og så den autoritære forældre, der bestemmer alt i huset, og tromler barnets følelser, tanker, behov etc. over, med faste regler, som for gud bare skal følges, for ellers.. Jeg har heldigvis ikke mødt den sidsnævnte herinde ;)

Og så mener jeg dessuden også, at en afledning er en god ting, men den kan ikke stå alene. Hvis barnet gør noget forkert, så synes jeg at man bør fortælle dem, at de gør noget forkert, og så aflede dem. Helt små børn får selvfølgelig ikke noget ud af at få lange søforklaringer, det må man koge det ned for at de kan forstå en, men de lidt større børn bør have en forklaring. Et barn på halvandet-2 år kan IMO sagtens få en forklaring, den behøver ikke være længere end "jeg vil ikke have du leger med fjernbetjeningen, den kan gå i stykker. Men du må gerne lege med din legetelefon her" - så har man fortalt barnet at det har gjort noget det ikke må, givet en grund, og et alternativ. Jeg er helt med på at man hurtigt for ondt i kæberne, hvis man skal snakke sådan hele dagen, men for mig at se er det den ideelle måde at snakke til sit barn. Dermed sagt at det ikke er ok at sige "kom så" når man har travlt og skal ud af døren ;)

Jeg kan godt se din pointe, men IMO kan man godt sætte grænser uden at råbe "nej!" 20 gange om dagen. For mig handler det om at give udtryk for hvor mine grænser går - ved at tage udgangspunkt i mine egne grænser lærer jeg også min datter at respektere sine egne og andres grænser, i stedet for at jeg bare fortæller hende "regelsættet", og så har hun bare at makke ret. For at give et eksempel: Karla er nysgerrig og går i køkkenskabet. JEG vil ikke have at hun roder derinde, fordi jeg ved at der er tunge ting, hun roder så jeg skal rydde op igen bagefter, og fordi jeg ved at hvis hun får lov til at gøre det, så vil hun også gøre det, når jeg er i køkkenet, hvor jeg kan falde over hende, og det kan være farligt. Derfor har JEG en masse gode grunde til at hun ikke må rode i skabet. På den anden side er hun rigtig god til at hjælpe med at tømme opvaskemaskinen, og hun elsker at sætte ting på plads. Hvis jeg siger til hende, at hun ikke må gå i skabet, så bliver det en "universal" regel. Altså må hun aldrig gå i skabet. Men hvad så når hun hjælper mig med at tømme opvaskemaskinen? Jeg kan sætte nok så mange super strikse rammer, men der er også bare en risiko for at jeg selv kommer til at overtræde dem og forvirre hende. Det der er forbudt den ene dag, kan pludselig være ok i en anden dag, i en anden situation. Derfor mener jeg, at man skal holde "reglerne" til der, hvor de virkelig gælder. Det er aldrig ok at slå - så det kan godt være en regel. Men det kan være ok at larme en dag, men ikke den anden - så kan det IMO ikke være en regel. Ved at bruge mine egne grænser, så er udgangspunktet en anden. Her kan jeg godt tillade mig at sige "det er et dårligt tidspunkt at larme" eller "nu er det ikke ok at rode" - fordi hun lærer at forstå at det er mig, der har et behov, som hun skal respektere (ligesom hendes behov også skal respekteres), ikke fordi det er en "universal regel" Jeg tror på at børn har bedre af respekt og forståelse end de har af militante rammer. De rammer, der er rutiner (sengetider, hvornår vi spiser mm. ) er en anden sag, men de faste rammer der ikke tager hensyn til barnet, den voksne og situationen er jeg ikke meget for. Man kan sagtens fortælle et barn, at det gør noget forkert, uden at råbe eller skælde ud, og hvis man har lært barnet respekt (blandt andet ved at vise det respekt), så vil det også have respekt nok til at lytte. I det eksempel du nævner skulle børnene selvfølgelig have at vide, at det ikke var i orden. Og det er helt forkert af forældrene bare stod og så på. Men lad os nu sige, at forældrene havde fortalt børnene at de ikke måtte kaste med sten, basta! Hvad så når de er nede ved søen og gerne vil slå smut - så er det lige pludselig ok at kaste med sten. Hvis forældrene bare havde råbt "nej!" og hevet dem væk, så ville de skulle gætte sig til, om det var fordi de havde kastet med sten, om det var fordi de kastede efter egern eller noget helt tredje. For mig at se er børnenes handling ikke et udtryk for at de ikke har nogle faste rammer, men om at de ikke har lært at respektere dyr og lært hvordan man opfører sig hensigtsmæssigt. Det lærer de altså bedst ved at få det fortalt, få det vist etc. Ligesom man heller ikke kan rette en danskstil med et "Nej" ;) Og som en der er vokset op med 1000x "fordi jeg siger det", så kan jeg afsløre, at der ikke kommer andet end afmagt og vrede ud af den sætning. Den er bandlyst herhjemme ;) Hvad vil du helst have, en chef der skælder dig ud og siger at du skal gøre en opgave "fordi han siger det, og det er ham der bestemmer", eller en chef, der fortæller dig at der er den her opgave der skal løses, og det må du meget gerne gøre? For mig handler det om at se min datter som et helt menneske. Jeg behandler hende med den respekt som jeg behandler andre mennesker, så godt jeg kan. Jeg ville aldrig skælde min mand, min veninde, min nabo, min mor ud, hvorfor er det så når det er mit barn? Det er selvfølgelig ekstremiseret for forståelsens skyld, og jeg har da også selv hævet stemmen overfor min datter - og også råbt "nej!" flere gange. Men et "nej!" i en akut faresituation eller fordi man bliver forskrækket er noget andet end et "Nej!" (det må du ikke gøre)

Hvis du finder en metode, så tror jeg aldrig du skal røre en finger igen :D Der er desværre ikke meget at gøre. Men kan trøste dig med, at de bliver mindre synlige med tiden :) Mine er her efter næsten 2 år knap synlige. De har mere eller mindre samme farve som min hud, og kan ses mere som en ændring i strukturen mere end farvede striber.

Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt at råbe, men på den anden side, så er du jo et helt menneske, der reagerer som et menneske. Du blev forskrækket og råbte, sikkert lige som langt de fleste andre ville have gjort ;) . Det er vel også en vigtig ting at lære sine børn, at mennesker ikke er fuldkomne. Hvis Noah ser dig begå fejl, så lærer han jo også, at det er ok, hvis han selv kommer til at begå fejl. Der findes ikke perfekte mødre, og gud ske lov for det - forestil dig at skulle leve op til det forbillede ;)

Suk! Hvor er den smuk! :wub

De er meget bløde i sålen. Jeg fik at vide, at det var en god ting, at de havde noget støtte omkring hælen, når de lærte at gå, men at foden stadig kunne bevæge sig frit. Altså som Fru-Nielsen siger, så skal det jo ikke være store klodsede stive sko. Jeg synes det var rigtig rart at Karla havde noget støtte om hælen, når hun gik, og så var det virkelig rart at sålen gik så langt op over tæerne, når hun kravlede, så hun ikke skrabede tæerne mod fliser eller sten. Når hun stod op ad ting eller gik med gåvogn, synes jeg det var et us, at skoen blev på foden og ikke skred rundt som sutskoene. Der er gummidutter under, som hjælper dem godt med at stå fast :) Da vi kiggede efter overgangssko til Karla fik vi at vide, at hun ikke måtte bruge prewalkers, fordi hun kunne gå.

Vi havde prewalkers fra bundgaard, der var åbne over foden som sandaler, men med lukket tå. De var virkelig gode, og havde en hel blød sål. Link: http://www.babysam.dk/bixi-prewalker-solv Hvis du vil prøve dem inden du køber, kan jeg godt finde Karlas frem. Hun voksede ud af dem inden hun lærte at, så de er ikke slidt fodformede. Tror de er størrelse 18 eller 19.

Læser til eksamen med Coldplays nye album i ørene og udsigt til Karla, der leger i sandkassen i vuggestuens :7himmel

Jeg er meget enig. Synes især du har en vigtig pointe i, at de små børn sjældent gør noget forkert, farligt eller hensigtsmæssigt med vilje. Hvis de gør det for at lave ballade (og det ikke er for-sjov-ballade), så synes jeg det et helt i orden - måske i virkeligheden det mest rigtige at gøre - at sætte foden ned og sige nej. Men hvis det ikke er med vilje eller for at skabe kaos eller ballade, så er det i mine øjne fordi de ikke har lært endnu, at man ikke må, og i de tilfælde vil jeg så vidt muligt undgå at skælde ud, men hellere fortælle, hvad man bør gøre eller lære dem hvordan man retter op på situationen.

Desværre ikke, den er helt ny. Men holder øje med om den kommer. Den er trods alt ikke vigtig lige nu :)

Ønsker mig en bog, men den koster 1200 kr. Og det er ikke en pensumbog, bare en "den kunne være rar at have"-bog. Hvorfor skal de skide bøger være SÅ dyre :shooter

Helt enig. I :biglove grundloven also :D

Tak for kampen ;)

I til hus i halsen var det vist nok "klassisk moderne møbelkunst" de brugte. De ligger inde ved Nyhavn, men jeg ved ikke om de lejer ud til private. Har du kigget på boligdesigneren.dk? Kender dem ikke, men det gør Google ;)

Jeg bruger nej nok lige så tit som andre ord. Det vigtige for mig er dog, at det ikke kommer til at stå alene, at hun får en forklaring. Jeg prøver dog så vidt mulig at undgå at sige "du må ikke" men i stedet "jeg vil ikke have". Jesper Juul har skrevet en masse godt om det, men kort fortalt handler det om at skrotte "regler" og i stedet bruge personlige grænser. Fx hvis Karla larmer og jeg ikke har lyst til at høre på det i dag, og jeg siger "du må ikke larme", så giver det ikke så meget mening hvis det var helt ok at hun larmede i går. I stedet for beder jeg hende om at stoppe, fordi JEG ikke har lyst til at høre på larm, og i stedet for at lære hende ukritisk at følge regler, lærer jeg hende (forhåbentligt :D ) at respektere andres grænser :) Så i stedet for at sige "nej! (Du må ikke slå)" så siger jeg "nej, jeg vil ikke have du slår mig (det går ondt)" Men "nej" kan lige så godt være "stop" eller "hold op". Jeg tror det er vigtigt at lære dem selv sige fra, og i Karlas vuggestue går de meget op i at lære børnene at sige stop overfor de andre børn, hvis de gør noget forkert. Karla er god til selv at sige nej, når der er noget hun ikke vil, og jeg synes altså det er rart, at jeg kan spørge hende om noget, og så kan hun svare ja eller nej. Og det ville hun jo ikke kunne, hvis ikke hun havde høre andre bruge det :)

Det behøver ikke at være farligt, fordi det niver - det kan sagtens bare være dit underliv, der rykker lidt rundt og vokser. Små-blødninger er også helt normalt, og hvis det ikke er mere end en lille smule på papiret den ene gang, så tror jeg ikke du har noget at være bange for :kram2

Jeg er ret sikker på at det er hendes forsikring der skal dække. Det er hendes ansvar når vognen er i hendes varetægt, og det er hende der er skyld i skaden, når det er hende der ikke har taget den ind. Håber ikke der er sket noget med den :) Kender i nogen, der har en affugter? Så kan i sætte den på fx badeværelset med affugteren og se om i kan rede den.

Jeg er lidt i den anden boldgade, hvor jeg hurtigt bliver skoldet, men først kan se det efter et par timer. Men jeg er i hvert fald glad for aloe vera, når jeg har glemt solcremen. Det er virkelig godt til forbrændinger, det lindrer og jeg synes det hjælper godt på kløen. :)

Vi er vist ret enige :D Det svarer IMO lidt til hvis jeg havde en sag hos kommunen, som jeg fik afslag på eller på en anden måde var utilfreds med, og jeg kun kunne klage til et bestemt udvalg i samme kommune. Det ville jo være et nyt sted, men de vil jo stadig være påvirket af samme budget, generelle holdning i kommunen, etc. Hele grunden til at man kan klage en kommunal sag til fx ankestyrelsen er, at de ikke er påvirkede af dette, de er selvstændige og uafhængige og skal ikke tage stilling til kommunens økonomi eller politik i den konkrete sag. Man klager eller anker jo for at få nye øjne på sagen, få den sat i et nyt perspektiv - og derfor er det ikke nok for mig, at det er samme system der behandler sagen 2. gang. At der er en appeldomstol virker lidt "pro forma" for mig.

- En tur til frisøren - både mig og Karla :yay - At C skal arbejde i Zoo til sommer = vi kan besøge zoo lige så tosset vi vil, vi får flere penge at gøre godt med og C kommer ikke til at gå hjemme og kede sig :loveshower - At Karla er så glad for sine nye sandaler, at det første hun gjorde da hun fik dem på i morges, var at løbe ud til spejlet og danse så hun rigtig kunne sem dem :bunny :D - At der er 3 uger til min sidste eksamen og sommerferie :loveshower

Det har du sådan set ret i. Men IMO bør man også overveje hvad konsekvenserne bliver eller kan blive. Der er ingen der kan spå om fremtiden, men man kan se på tendenserne. Der er 2 ting omkring patenter i EU, der bekymrer mig. Det ene er, at der er så stor lobbyisme og der bliver gjort så lidt for at begrænse det - hvilket betyder at virksomheder har stor indflydelse på lovgivningen og hvor den bærer henad. Fra virksomhedernes synspunkt kan der være en interesse i at skubbe til grænserne for hvad der er ok at tage patent på, for man kan nu engang tjene flere penge på en opfindelse med patent end en uden. Den anden ting er, at der allerede har været en mere lempelig tilgang til patenterne. Fx må man ikke tage patent på planter, men alligevel er der givet patent på peberfrugte, der er resistente overfor mellus, eller typer af tomater, melon og broccoli. Argumentet har været, at planterne ikke er opdagede, men kunstigt fremstillet, og så er det et andet perspektiv. Det betyder jo at andre landmænd ikke kan dyrke de afgrøder uden at krænke patentet. Der er i EU udstedt over 100 patenter på dyr og planter De fleste patentansøgninger kommer i dag fra Asien og USA, hvor det fx ikke er forbudt at tage patent på gensekvenser. Hvis der åbnes op for at man kan tage patent på gener i eu, vil et firma fx kunne patentere den gensekvens der viser om man har kræft et bestemt sted, tilbyde screening og så selv bestemme prisen. Jeg ved godt, at vi ikke skal tage stilling til hvilken form for patenter, der må gives, men hvis udviklingen forsætter i samme retning, så bliver det i mine øjne et spørgsmål om man vil forsøge at være med til at bremse den udvikling indefra (hvis det altså er det Danmark vil), eller om man vil stå uden for. Hvis der bliver givet et patent i EU, som Danmark ikke er enig med - fx på kræftgener - så vil det gælde i Danmark hvis vi er med i patentdomstolen, også selv om vi er uenige med etikken bag. Men hvis vi ikke er med, så vil vi i Danmark have mulighed for at sige nej til den slags patenter, og de vil så ikke gælde her i landet. I bund og grund handler det nok om hvorvidt man tror det er bedst at være en del af det, og dermed kunne få indflydelse på sagerne både for Danmark men også resten af Europa, eller om det er bedst at stå uden for, og selv kunne bestemme hvad der skal gælde herhjemme. Og jeg stoler ikke nok på patentdomstolen som den er i dag, til at jeg vil fraskrive mig retten til selv at sætte reglerne. Hvis vi stemmer nej, vil vi jo stadig kunne påvirke reglerne politisk :) Patentdomstolen er i mine øjen en rigtig god ide. Der har jo længe været et patetsystem i EU, så det er naturligt nok at ville knytte en domstol på og "gøre systemet færdigt" så at sige. Men jeg er bare ikke tryg ved det som det er nu, der er for mange usikkerheder omkring det, og jeg stoler ikke på at det vil blive administreret på ordentlig vis. Jeg vil hellere stemme nej nu og se tiden an, lade det komme igang og så se hvordan det udvikler sig. Et nej er jo ikke nødvendigvis permanent :) Og hvis vi stemmer nej nu og skal stemme igen senere, og patentdomstolen viser sig at fungere godt - så vil jeg stemme ja. Men ikke i denne omgang ;)

Du har fat i det rigtige. ;) I bund og grund skal mere end 30 % af de stemmeberettigede i DK stemme nej, før der bliver et nej, og eftersom valgdeltagelsen i DK kun er omkring 50% skal der være mere end 60 % krydser ved nej, før det bliver et nej. Det er ikke nok at der bare er et flertal af dem der stemmer. Flertallet i folketinget har bestemt at vi skal have en patentdomstol, men da der så vil blive tale om en suverænitetsafgivelse (at vi giver "magt" fra os), skal der være et stort flertal i folketinget (tror det er 5/6), og det har der ikke været, så derfor ryger den til folkeafstemning. Vi skal sådan set ikke tage stilling til patentdomstolen, men om vi er enige med folketinget om at vi skal have en patentdomtol ;)

Bedstemor med slag i :lolhit Hvor er hun sej! Men ærgerligt med de smykker :(