Pumpkins

Har du en veninde eller en anden, du kan tage med ud og shoppe? Man er selv sin egen værste kritiker ;) Ellers så vær ikke bange for at spørge ekspedienterne til råds. Min erfaring er at større kæder som HM, Vero Moda etc., er gode nok, hvis man ved hvad man vil have, eller har en lille figur. Men ekspedienterne er som regel bare der for at sælge tøj, og er ikke så kompetente til at rådgive. Det kan godt være det bare er mig, der har været uheldig, men når man står med en str. 42 og spørger om de har den i en større størrelse, og får at vide at "SÅ store størrelser har vi slet ikke" - så gidder man ikke bruge meget energi der. Jeg er selv en 44 (+/- efter mærke). Så alm. størrelser er ofte få små til mig, mens tøj til store størrelser bare får mig til at se ALT for tyk ud. Butikker som Saint Tropez har jeg kun gode erfaringer med, der er jeg sikker på at kunne finde noget, jeg kan passe. Men jeg er vidst deres største størrelse, så jeg ved ikke om det vil passe dig. Det vigtigste for mig er dog, at betjeningen derinde er god. At jeg kan gå ind i butikken og sige "jeg skal bruge en kjole" - og så hjælper de mig med at finde nogle jeg kan prøve, helt uden at dømme, prakke mig noget på eller prøve at sælge mig noget, der ikke klælder mig. Selv om det kan være grænseoverskridende at gå ind i en butik og bede om hjælp på den måde.

Det er svært at finde, det vil jeg give dig ret i. Nogle gange skal man bare prøve 3 dårlige stykker tøj, før man finder 1 godt. Jeg har butikker, jeg undgår, og butikker jeg ved plejer at have noget, der passer. Hvad størrelse er du? Prøv at gå efter det, der på en eller anden måde er figursyet eller har bælte eller snit, der går over taljen. Hvis kjolen ikke snævrer ind, så prøv om et pænt bælte i taljen ikke kan gøre en forskel. En figursyet blazer kan også gøre en forskel. Oversize er meget nemmere at gemme sig bag, det vil jeg give dig helt ret i. Men jeg vil næsten garantere dig, at selv om du måske bliver "usynlig" i menneskemængden, så gør det dig ikke slankere. Prøv at se den her video, den beskriver ret godt, hvordan du gemmer top-(eller bund-)maven: http://trinnyandsusannah.com/how-to-choose-a-smart-dress-to-hide-your-tummy-and-flatter-your-big-boobs/

Karla har alle sine legesager i stuen, hvor hun kan lege mens vi alle er sammen. Helt ærligt, så ville jeg ikke være tryg ved at hun skulle lege på sit eget værelse endnu, hvor jeg ikke kunne have et øje på hende. Hun kan stadig godt finde på at kravle op i dukkevognen (og vælte!) eller lave tårne eller stakke af bøger, klodser etc., og kravle op på det. Stuen er for mig også det sted, hvor man er sammen som familie og opholder sig. Hvorfor skulle mit barn så ikke opholde sig sammen med os? Når hun bliver ældre får hun helt sikkert et større behov for at være mere alene og have privatliv - men så er det hendes behov at have tingene på hendes værelse, der dikterer hvor legetøjet skal stå. Vi har pt ikke et legehjørne, men vi har en 2x4 rumdeler som tv'et står på, og der har hun sit legetøj i. Plus 2 kasser i en anden reol. Og det passer mig helt perfekt :)

Du og jeg har egentlig ret meget den samme figur. Et par kg for meget, timeglas, lidt store arme og løs hud på maven. Så jeg ved hvordan det kan være svært at finde pænt tøj. Men tro mig, det handler ikke om at skjule, men stik modsat: om at fremhæve. Hvis du tager en for stor bluse på, vil den gøre dig lige så bred som dit bredeste sted. Og du vil se ud som om din talje er lige så bred som dine hofter. Altså vil det snyde øjet til at tro, at den luft der er bag blusen er fyldt op af mave. Hvis du der imod trækker fokus på din talje - som er dit smalleste sted - så vil man se det først, og dermed lægge mærke til dit smalleste sted først, og det vil fjerne fokus fra mindre smalle steder. Jeg er selv stanglækker ;) i tætsiddende/ figursyet, og flommet i oversize. Og forskellen kan sagtens se ud som 10 kg eller mere. Selvfølgelig skal det ikke være stretchy stof, men det er vist de færreste, der kan bære det :) Men når det er sagt, så er set bedste du kan iføre dig, en rank ryg og et smil. Det rigtige tøj er måske 10% - resten er din udstråling, den måde du bærer dig selv på. Tænk på de gange i dit liv, hvor du har været mest lækker - var det fordi du havde fedt tøj på, eller fordi du følte dig lækker? Hvis du tror du er usexet, så har du måske ret. Men hvis du tror du er sexet, så har du helt sikkert ret. ;) Der findes mange tynde piger, jeg ikke ville beskrive som sexede, og mange store piger, der er vildt sexede ;)

Det håber jeg også at det bliver :biglove

at vi spontant bookede et shelter til i morgen. Så nu skal der pakkes trangia, soveposer, liggeunderlag etc. og så kommer Karla i rygbæreren - vi har godt 5 km derud. Glæder mig til at lave bål, riste skumfiduser, sove under stjernerne og se hvad Karla siger til friluftslivet :yay

En stemmegenkendelsesfuktion, der er kommet for et par år siden. Ved at holde homeknappen nede, kan man komme med komandoer, som telefonen kan genkende og reagere på. Dog indtil videre ikke på dansk. Man kan fx bede telefonen om at sende en SMS, ringe til en person, sætte en timer, vise vejrudsigten og spille musik fra iTunes. Apple har gjort det med et glimt i øjet, så man kan få nogle ret interessante kommentarer tilbage. Fx kan man bede Siri kalde en for "sexy", og Siri vil så svare "ok, sexy" i stedet for ok. I går kom C til at trykke på den ved et uheld, og da Siri begyndte at svare sagde han bare "oh, shut up" - hvortil han fik "Well, that was not very nice!". Om min næste telefon skal være android eller iphone ved jeg ikke. For principielt set er jeg ikke vildt glad for skrøbeligheden - jeg er klodset, men derfor bør den jo ikke kunne flække i min lomme, med cover på. Iphone 3gs emne ældre havde ikke samme problem, fordi glasset var indrammet, mens det for de ældre modeller er blottet i siden og dermed mere skrøbeligt. Men jeg har bare ikke mødt en android, det ikke føltes som et "skridt tilbage", og jeg tror der er alt for meget jeg ville savne, både funktioner og design.

Haha, det føles også lidt skørt at stå og snakke med sin telefon :p men især når man kører bil, og ikke skal fumle rundt med sin telefon, synes jeg det er smart, at jeg bare skal sige "text my housband I'll be home in 10 minuttes" eller "call my mom", og ikke behøver kigge på tastaturet og tage øjnene fra vejen.

Den største forskel for mig var nok at android havde et meget større udvalg af apps. De er ikke så strikse med godkendelser etc. Som Apple er, så det er nemmere at få ugivet en app til android end Apple. Dog er der nogle af de store apps, der først og fremmest blev lavet til Apple, som så ikke kune fås til android (jeg havde android for 1 1/2 år siden, så det kan være det har ændret sig siden) Det betød dig også, at fordi der ikke var så striks kontrol med indholdet, oplevede jeg flere gange at hente apps ned, som sendte mig spam hele tiden, og et par gange måtte jeg slette hele telefonen, fordi der var kommet virus med en app jeg havde hentet. En fordel ved android er helt klart at det er mere flexibelt. Jeg savnet widgets, hvor jeg uden at skulle ind i kalendre, kunne se min næste aftale, eller selv bestemme hvordan mit ud skulle se ud og hvor meget det skulle fylde. Dessuden var jeg ret glad for ved android, at man kunne hente programmer, der fungerede med styresystemet, fx en widget der med et tryk lukker alle programmer. De nye iphones synes jeg desværre er alt for skrøbelige, prisen taget i betragtning. Jeg har haft min i 1 1/2 år nu, og har 2 gange haft flækket skærm. Den ene gang fordi jeg tabte den, den anden gang opstod flængen fra den ene dag til den anden - den var det ikke om aftenen, da jeg tjekkede min telefon inden sengetid, men var der da jeg stod op om morgenen, og startede inde midt i glasset og har nu bredt sig. Det koster en formue at få nyt glas - ca 1000 kr hvis det skal gøres ordentligt - og sådan burde det ikke være, når telefonen i forvejen er så dyr. Men der er jo en grund til at Apple sælger så godt. De ved, hvad det virker, har et pænt og enkelt design (det betyder meget for mig - hvilket er grunden til at jeg holder mig fra Windows phone) og så er der funktioner som Siri, Find Venner, iMessage etc, som jeg synes er virkelig rare at have Jeg kan se om C har læst min besked om hvornår han er hjemme, se hvor langt han er, og hvis han kører bil, kan han bede Siri om at sende og læse sms'er for ham (på engelsk). Omvendt hvis jeg står midt i maden, skal jeg ikke fedte min telefon ind for at sætte en timer, det kan jeg bare bede Siri om :D med android kan jeg hverken overvåge min mand eller føre dybe samtaler med min telefon om "what is the meaning of life?" ;)

Jeg er lidt splittet her. På den ene side, så er det folks eget ansvar, hvad de putter i munden. Jeg tvivler på at der findes særlig mange mennesker, der oprigtigt tror at daim er sundt. Hvis et voksent menneske spiser for meget slik og bliver overvægtig, så er der kun en, der har skylden og ansvaret. Men i sidste ende bliver det jo statens problem. Det er voldsomt dyrt at have sygeligt overvægtige borgere, der ikke kan passe et arbejde, har brug for hjemmehjælp til at passe liggesår, udgifter til diabetesmedicin, fedmeoperationer, og hjælpemidler, for ikke at tale om plejehjem, hospitaler, ambulancer etc, der skal have nyt udstyr, der kan håndtere de overvægtige. Så selv om det ikke er statens ansvar, hvad folk putter i munden, så kan det jo blive statens problem. Så for mig handler det ikke så meget om at begrænse hvad folk må og ikke må spise, men mere om at vi som samfund ikke har råd til at folk spiser så usundt, at de bliver en økomomisk byrde for samfundet. Men at lave regler om hvordan butikker skal placere deres slik tror jeg vil have meget ringe effekt. Man kan ikke kurere en fedmeepidemi ved at rykke slik og chokolade 10 meter. Det er jo stadig i butikken. Og jeg synes principielt ikke om den slags forbud - så hellere en differencieret moms, bedre oplysning, bedre muligheder for at overvægtige bliver tilbudt fx gratis diætist, også inden de bliver sygeligt overvægtige, gratis fitnesscenter eller anden træning med lægehenvisning etc. .

Skønt billede :) Men jeg tror nu det er det samme. Det er vel ikke være end mavebøjninger?

Du kan være helt rolig I min gamle graviditetsbog stod der, at man i gamle dage sagde, at gravide ikke måtte tage armene over hovedet, fordi barnet så kunne få navlestrengen om halsen og blive kvalt. Men i dag vidste man bedre, og der var absolut intet farligt i det. ;) Så sving du bare med armene :)

Sådan var det også i Hillerød. Lærte ikke noget, jeg ikke kunne Google mig til. Men C fik vidst ret meget ud af det - men han havde heller ikke Googlet så meget som jeg ;) Jeg savnede helt klart noget mere håndgribeligt omkring smertehåndtering, andet end meget overfladisk teori (dybe vejrtrækninger), og jeg savnede at få at vide hvordan en fødsel også kunne foregå. Det var meget "10 % af alle fødsler" etc. Det omkring amning syndes jeg var spildt. De var meget hurtige til at fortælle, at amning var det mest naturlige i verden, og gav en masse grunde til at man skal amme. De fik det til at lyde som om, at hvis man bare lagde barnet til hurtigt efter fødslen, så ville alt blive godt. Jeg var slet ikke forberedt på, at amning ikke altid er noget, der bare kommer helt af sig selv. Jeg havde nok haft et bedre forløb, hvis jeg havde været klar på, at amning nogle gange er noget der skal arbejdes for - så ville det nok ikke have ramt så hårdt, da det ikke lykkedes.

Fra netdoktor.dk: "Tager du for meget jern over en kort periode kan du få mavesmerter, diarré, opkastning. Over 30-60 mg jern per kg. legemsvægt per dag kan være farligt. Bivirkninger ved jernindtagelse kan være kvalme, afføringsforstyrrelser som forstoppelse og mavesmerter. Jernet forårsager, at afføringen farves sort. Forgiftning med jern som lægemiddel er ikke ufarlig og specielt hos børn denne form for forgiftning ofte. Dosis skal dog helt op over 200 milligram per kg legemsvægt, før det kan være dødeligt. Det svarer til mere end 1000 gange den anbefalede daglige dosis for mænd. Der er mistanke om at for højt indtag af jern kan føre til øget åreforkalkning og måske kræft hos mænd. Mænd uden jernmangel bør derfor ikke tage kosttilskud med højere indhold end i en almindelig vitamin-mineral-tablet. " :)

Jeg tror ikke man kan være 100 % sikker. Men hvis sengeranden er til at ånde igennem, har jeg ikke den store bekymring. De kan jo også få dynen over hovedet ;) Den første stykke tid ligger de ret stille, og når først de begynder at rumstere, så tænker jeg, at hvis de kan få den over hovedet, så kan de vel også skubbe den væk. Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville have bindebånd for neden. Hellere at den var lidt løs, men nem at skubbe væk, end at den sad stramt, med fare for at barnet ville kvalt, hvis det alligevel skulle få hovedet under.

Har aldrig kørt om at polyester skulle være farligt. Men vil lige indskyde, at selv om der er masser af bindebånd i en sengerand, kan de godt "rende steder". Min datter havde først en af skumgummi, som hun kunne skubbe op og møve sig ind under, da hun var et par måneder gammel. Ikke bevidst, men fordi hun kartede godt rundt i sengen. Senere syede jeg en til hende af stof og pladevat, som havde bindebånd, men som alligevel kunne rykkes. Båndet bindes jo fast på tremmerne, men derfor kan de godt glide op og ned, selv om de er bundet stramt. Så bindebånd kan ikke være en sikring mod at de ikke får den over ansigtet. Uanset hvordan du syr den, så vær sikker på, at den lille kan trække vejret, hvis han eller hun får den over ansigtet ;)

Jeg har ikke erfaring med sukker i urinen, men jeg vil bare berolige dig med at glukosebelastningstest ikke er så slemme for alle. Jeg fik 2, og det gik helt ok. Selve sukkervandet blev blandet med citron, så det smagte bare af schweppes, og ventetiden fordrev jeg med video på podcasten. Jeg havde lidt at spise med til bagefter, og det var rigtig rart. :) Må du drikke vand?

Jeg er også imod, at man i hvert fald gør det som standart. Jeg læste for nogle år siden, at man i en periode (måske var det i forhold til en jordemoderstrejke :unsure), havde sendt førstegangsfødende hjem hurtigt, og det betød at der var mange børn, der senere måtte indlægges fordi de var dehydrerede - mødrene fik ikke hjælp til amningen, og en del af dem kunne derfor ikke vide om barnet fik nok eller ikke gjorde. Og ved de børn der ikke gjorde, var de ofte først blevet opdaget af sundhedsplejersken, der kunne se at barnet manglede væske, og så sendte forældrene på hospitalet. Det tror jeg vil ske igen, og det er bare ikke besparelsen værd. Jeg tror på at det rigtige at gøre er, at se på den enkelte mor og det enkelte barn, og lave en vurdering. Jeg er virkelig glad for at vi fik en ekstra nat, for amningen fungerer bare slet ikke, og jeg følte mig ikke klar til at komme hjem med min nyfødte. De første dage var det hele bare så surealistisk, og jeg kan huske at jeg skulle minde mig selv om, at den der spirrende panik jeg havde, ikke var reel, for jeg vidste jo godt, hvordan man skiftede en ble og holdt en baby etc. Men det var så vildt det hele, at jeg lige skulle finde fodfæstet igen - og så var det rart at have søde mennesker omkring mig, der vidste hvad de snakkede om. Først sent på 2. dagen begyndte jeg at føle mig klar til at komme hjem, og på 3. dagen havde jeg reelt lyst til at komme hjem. Hvis en mor har lyst til at tage hjem med det samme, virker til at have ressourcer til at kunne/ ville ringe eller spørge om hjælp, hvis hun var i tvivl, og havde god opbakning omkring sig, så ser jeg intet galt i at sende dem hjem efter 6 timer. Men hvis moderen er utryg eller usikker, ikke har styr på amningen - som minimun må man sikre at mødre der gerne vil amme i hvert fald får hjælp til at lægge til og ved hvordan man gør og søger hjælp ved problemer - eller bare ikke virker til at være klar til at komme hjem, ja så synes jeg at moderen bør få lov at blive. Uanset hvor mange gange moderen har født. Selvfølgelig skal det være på baggrund af et behov, og ikke bare "fordi det er mest behageligt", men det må være en faglig vurdering.

Vi skal også være sammen med ham i dag, dog bare ind til 5-6-tiden. Så må vi tage den der fra se hvad han er i humør til. Hans migræneanfald er heldigvis altid bedre, når han har sovet, så han burde være ved godt mod i dag. :)

Øv! Min lillebror på 10 skulle have været på ferie hos os i 4 dage, og vi glædede os alle rigtig meget. Vi hentede ham i dag, havde en rigtig god dag, indtil aftensmadstid, hvor han fik migræne. Det blev så skemt, at jeg måtte sidde og holde ham i hånden mens han bare græd, og klokken 23 kom min mor og hentede ham. Jeg ved bare, at det han virkelig har brug for nu er en god nats søvn, men i morgen skal han op klokken 4 og med min mor på arbejde - hele grunden til at det var lige de her dage vi skulle have ferie sammen, var fordi mine forældre begge er presset på arbejdet de er dage og der ikke er anden mulighed for pasning. Øv, det var bare ikke sådan det skulle gå! Og øv, hvor har jeg ondt i maven over at han ikke kan få lov til at sove det her ud, og at hans forventning og glæde over de ting vi skulle lave, nu ikke bliver til noget :( Overvejer, om vi skal hente ham fra min mors arbejde i morgen og så prøve igen.. :unsure

Det er bare en fase ;) Passer det med, at han har lært noget nyt motorisk? (Fx kravle, gå) Det kan tit godt give uro i kroppen, når de skal sove. Da Karla var på samme alder brugte hun meget tid på at kravle og øve sig i at gå med gåvogn og stå selv. Det gav nogle meget urolige nætter i en periode. Hvis han siver i alm. Tremmeseng, ville jeg ikke købe noget større. Detvil ikke hjælpe, og han er ikke stor nok til en juniorseng. Men hvis ikke i har sengerand/ sengeformindsker på, så kan I prøve def, så han i det mindste ikke slår sig. Måske en sovepose kan hjælpe?

At sove i en rigtig seng! Vores seng gik i stykker for et par måneder siden, lige inden vi flyttede, og så blev indkøb af nu seng udskudt og udskudt af alle mulige årsager. Men i dag bankede jeg i bordet og sagde at NU kørte vi ud og købte en seng. Så rart ikke at skulle sove på en madras på gulvet (selv om Karla ikke er helt tilfreds med at hun nu ikke kan tumle og hoppe på den mere)

Hvordan vil jeres muligheder være for at flytte tættere ind til byen, måske noget billigere, tættere på potentielt arbejde? Vi et lige flyttet på kollegie og har ofret 1/3 af den plads vi før havde. Men det er tættere på og giver plads i økonomien. Og selv om vi bor tæt nu, så er det virkelig meget værd at have det økonomiske råderum :) Kollegie vil nok ikke være det i skal lede efter, men måske en lille 3-vær (eller 2-vær) mens i sparer nogle penge sammen, du får uddannelse etc :)

Vil lige indskyde, at det med tankstationer og røverier er passe nu. Mange tankstationer har safepay, hvor det er en maskine der håndterer alle pengene, så man som ansat ikke kan komme til pengene. Jeg arbejdede næsten 2 år i en Statoil og hørte i den periode ikke om et eneste røveri. De eneste gange der har været noget, der minder om et røveri, er folk der er så langt ude, at de bare gerne vil i fængsel, og så er de stille og roligt gået op til kassen og har sagt "prøv at hør, mit liv er noget lort, vil du ikke gerne ringe til politiet og sige at det her er et røveri, så jeg kan komme i fængsel" - uden at true eller have våben. Jeg syntes faktisk at det var ret hyggeligt arbejde, en masse mennesker der bare lige skulle have lidt til aftenen og jeg kunne udføre mine opgaver som det passede ind i min rytme. Jeg var aldrig bange for røverier, selv om jeg normalt et en bangebuks ;) Jeg tror det bedste du kan gøre dig selv, er at give dig selv tid til at tænke over hvad det skal ske. SKAL du træffe en beslutning nu, eller kan du arbejde i et par måneder mere, og se hvad der sker? Tag en dyb vejrtrækning, mærk efter. Du virker som typen, der hurtigt tager beslutninger - og det er ofte en rigtig god evne. Men når det kommer til så store beslutninger, så gør dig selv den tjeneste at give dig tid til at mærke efter. Så når du træffer en beslutning, så er det den rigtige :)

:wub Så fin hun er :wub (og mor også ;) ) Hvor er hendes Janni Baltzer også bare skøn! :biglove