Pumpkins

...

:kram2 Ønskebebs Vi har lige været igennem det med C's mormor, som nu er igang med udredning. Min mor arbejder med alzheimers/ demens, og hun insisterede på, at C's mormor så hurtigt som absolut muligt fik en udredning, helst hos en hukommelsesklinik. I bedste fald kan det være vitaminmangel, og så er det bare et par insprøjtninger, der skal til. Hvis det er alzheimers, så er det vigtigt at komme i behandling før det udvikler sig (mere), fordi udviklingen mange gange kan bremses. Men det kan I jo snakke med lægen om, jeg er ikke fagperson på området ;)

Har I et hjørne i lokalet, hvor de kan lege? I kan tage noget legetøj med - lego, spil etc., lave en bilbane på gulvet med malertape, farveblyanter og papir (i ikea kan man købe tegnepapir som ruller), eller andet "stillelegetøj". Og så vil jeg lige indskyde, at det altså ikke er dit job, at tage hensyn til andre, på andres vegne. At din svigerinde ammer offentligt er ikke din skyld eller dit ansvar, det er kun hendes. Ligesom det ikke er dig, der er pinlig, hvis hendes børn larmer etc. Det kan godt være, at det er jer, der holder festen, men andres opførsel er altså andres opførsel, og ikke dit ansvar ;)

Vores datter er meget på samme måde, leger ikke rigtig med andre børn, trækker sig, når hun bliver presset socialt. Hun er godt nok kun halvt så gammel, men vi har snakket med dem i vuggestuen, og måske kan du bruge nogle af de tiltag, vi har sat igang? - Hvordan er hans sprog? Sprog og det sociale hænger meget sammen, hvis han har svært ved at sætte ord på hvad han vil eller ikke vil, er det også svært at have samspil med andre. I kan evt. hjælpe ham med at sætte ord på hans følelser, og give udtryk for hans grænser - gerne ved at I selv sætter ord på det i hverdagen. Fx. hvis I leger, og han gør noget, der gør jer glad, så sig at det er rart, at han gør det, eller hvis han gør noget, I ikke kan lide, så sig til ham, at det ikke er rart for jer, og at I ikke vil have at han gør det, fordi det ikke er rart (i stedet for at sige "du må ikke slå" så sig "jeg vil ikke have at du slår"). Ved at vise ham hvor jeres grænser går, så lærer I ham at finde og give udtryk for hans egne. - De små grupper er godt. Men det skal ikke være tvugne aktiviteter. I vores VG laver de grupper, som de laver aktiviteter med, hvor de fx holder 4 børn inden for, og laver rytmik. Børnene er i rummet, men er ikke tvunget til at være med. Hvis det er grupper, hvor han bliver presset til at lege med de andre børn, kan det sagtens være for grænseoverskridende for ham, og derfor han trækker sig. - Jeg tror det er virkelig vigtigt ikke at presse ham. Han skal have nogle succesoplevelser med de andre børn, hvor han synes det er rart at lege med dem, og pres kan gøre det ubehageligt frem for rart. Hvis han bliver presset, kan han komme til at føle, at det er en pligt, eller noget han skal gøre for at gøre jer glade, ikke noget han gør fordi han selv har lyst. - Måske er han bange for, at hvis han får nye venner, vil han også miste dem. På kort tid har han mistet 2 gode venner, så det er forståeligt, hvis han frygter at det vil ske igen. Har I snakket med ham om, hvorfor de 2 venner ikke er der mere, og at man nogle gange må sige farvel til sine venner, og at det er ok at være ked af det. Og at det ikke betyder, at alle venner forsvinder, og at han ikke har gjort noget forkert. Jeg skyder lidt i blinde her, men måske kan du bruge det? At han leger med de andre børn er positivt - så er det ikke fordi han ikke kan finde ud af at være social i det hele taget. :)

Vi serverede ikke alkohol. Vi lavede bruch med alt der hører til, og der synes jeg ikke at øl og vin hører hjemme.. Til det med børnene synes jeg ikke, at I kan lade være med at invitere dem med, fordi de er besværlige. Jeg ville godt nok blive ked af det, hvis det var mig eller mine børn, der ikke måtte komme med, fordi de var handicappede eller uopdragne. Umiddelbart synes jeg, at hvis der er nogle, der giver udtryk for at de ikke vil med pga andre, så må det være deres problem. Altså ville jeg ikke undlade at invitere nogle, fordi andre kunne melde fra - så må de melde fra. Jeg synes det er en god ide at planlægge sig til at aktivere børnene, så de ikke fylder så meget. Der er stor forskel på, om 3 børn løber rundt inden for og larmer, eller om de gør det udenfor. Måske kunne I lave en kort skattejagt, sætte et udendørsspil op (kongespil, kæmpemikado, petanque etc) eller lave nogle aktiviteter i den ene ende af rummet, hvis ikke de kan være udenfor. Er forældrene til at snakke med? Er det en mulighed, at I kan sige til dem undervejs, hvis I synes børnene fylder lidt meget, uden at skabe drama?

Kan lige tilføje at omkring påsken var Karla også ret forsigtig med grovmotorikken - særligt når hun skulle over en kant, også selv om det bare var en revne i en flise etc. Nu er hun super sej til det, og jeg må tit gribe hende, fordi hun er ved at slå kolbøtte ud over sofakanten eller hoppe ned af sengen. Så måske er det bare en fase, han lige skal igennem. :)

Vi holdt det i sommerhus med god plads udenfor, lavede kagebord og inviterede til efter frokosttid. Så var der ellers fri leg og hygge. Jeg ville invitere børnene med, når nu du har andre børn med. Min tommelfingerregel er, at hvis man inviterer fra den ene side, så inviterer man også fra den anden side. Og når nu kusinen har mand og barn med, så synes jeg også at bror må tage kæreste og børn med. Hvis det ikke er nogle i har kontakt med og egentlig ikke gider se, så skal i selvfølgelig ikke gøre det - det er jo jeres fest, og jeres regler ;) Vi var forresten godt 40 - C har en mega stor familie med mange børn..

Det fylder ikke ret meget faktisk. Vores stue er ret lille, så pladsen til sådan nogle store ting er ret begrænset. Men der var lige plads til det, uden at det blev mast ind. Det kan også fåes i grønt :)

Vi har lige købt det her fra Hape (gourmet hedder det), og det er så lækkert! Træ hele vejen, rigtig god kvalitet, og så er det imo en del pænere end Ikeas, som er ret firkantet i det. Karla er vild med det - især fordi hun kan vaske hænder :D Det koster vist omkring 900 kr.

Min læge ville ikke engang se Karla. Det var ikke en allergi, men en overfølsomhed, der for langt de fleste gik over efter et par måneder. Der var ikke noget farligt i det - vi skulle bare holde hende ren om munden, så det ikke gik infektion i udslættet, og så prøve at holde igen med tomaten. Mange børn kan få samme reaktion overfor jordbær. Måske er det det?

Karla havde noget lignende, da hun var knap et år. Det var tomat, der fik hende til at slå ud. Efter vi begrænsede tomat et stykke tid, gik det i sig selv, og hun kan spise tomat helt uden at blive rød om munden nu.

Spise toppen af bryllupsdagen :D

Vores VG har åbent fra 7-17 hver dag, dog kun til 16 om fredagen. Min mand har skole fra 8-15.30 hver dag, men lang transport, så det er mig, der henter og bringer. Jeg har undervisning i tidsrummet 8-15 hver dag, dog ligger timerne forskelligt (jeg har ikke så meget undervisning, men en del forberedelse hver gang). For at give Karla en stabil hverdag, bliver hun afleveret mellem 7.15 og 7.45 hver dag - 7.15, hvis jeg skal møde tidligt, ellers har vi ikke så travlt. Jeg henter hende igen kl. 16, 15.30 om fredagen. Det fungerer fint for os, Karla spiser morgenmad i vuggestuen, og bliver afleveret, mens der ikke er så mange børn, og derfor mere roligt. Det er faktisk ret hyggeligt om morgenen. :)

Vi startede på nan fordi det var det vi fik på sygehuset, og det, der var i vores lokale supermarked. Både personale på sygehuset og SP sagde, at der ikke er noget, der er bedre end andet. Der bliver stillet så høje krav til indholdet, at forskellen rent nærringsmæssigt, nærmest er ikke-elsisterende. Så det er mere om at prøve et mærke, og hvis det giver mavebøvl, så skift mærke. Til det med arveligheden, så tror jeg ikke du skal lægge så meget i det. Både min søster og mor har haft masser af mælk, lige fra første sekund - min søster skulle faktisk lære at styrre dt i starten, så hun ikke sprøjtede mælk ud over det hele hver gang. Jeg selv gik 4 uger uden at mælken løb til (hvorefter jeg gik over til at give flaske fuldt ud). Så det er absolut ikke en selvfølge, at man kan amme eller ikke kan, fordi ens mor kunne eller ikke kunne. Hvis du gerne vil amme, så synes jeg at du skal prøve at fokusere på, at det sikkert vil lykkes for dig. Hvis du fra starten tænker, at du nok ikke kan, så er der en stor sansynlighed for at du får ret. Men hvis du tænker, at du godt kan amme, eller i hvert fald vil give det et helhjertet forsøg, så øger du også chancerne for, at det kommer til at lykkes :)

Det er dem her. De hedder "hill" :) de har uldfor og er med goretex :biglove De er lidt mere feminine i virkeligheden ;)

Det gør mig glad idag :yay

Nej, desværre. Når lige præcist ikke op til grænsen. Jeg har et medicinforbrug på ca 1000 kr (plus/minus) om måneden, men fordi det er en særlig type, så skal jeg have ny recept hver gang, som skal laves ved fremmøde, og jeg skal tømme recepten, når jeg henter medicinen. Så jeg får recept til et par måneder af gangen, og det er derfor det bliver så dyrt.

Hvis I vil på udflugt, så har Roskilde et børnemuseum (børnemuserum hedder det), hvor kælderen er indrettet til små børn (vuggestuealder). De har River Stones, kuglebad med skiftende farver og en masse sanselege og rolig musik. Det koster 25 kr. for voksne, gratis for børn, og det er rigtig hyggeligt.

Karla havde også en periode for nogle måneder siden, hvor hun var lidt forsigtig. Vi har leget en del tumlelege (gerne i vores seng, hvor hun ikke slår sig), hvor hun kan kravle rundt på os, slå kolbøtter, hoppe etc. Ellers har vi øvet i at gå på trapper, gå op og ned fra kantsten, danset, gået balancegang på kanten til sandkassen, leget "jorden er giftig" og gået op og ned af trapper. I Karlas vuggestue har de nogle plastik/gummi plader med forskellige overflader, som de kan ligge ud på gulvet eller jorden, og lave en bane med. De er virkelig gode til at øve balance og til at skubbe til grænserne, uden at de falder ned fra noget. De minder om Riverstones (som jeg ikke kender super godt).

Vi boede før over et par, hvor manden råbte og skreg hele tiden. Det var virkelig ubehageligt.. Har du noget indtryk af, hvad der vil virke? Vil de tage en venlig bemærkning seriøst, eller skal det fx en klage til Boligselskabet til? Hvis det er virkelig generede, kan i kontakte politiet.. Desværre er det tit sådan, at de personer der råber så meget, gør det fordi de har vært ved at styre dere temeprament, og derfor ikke gør det med vilje. Men derfor kan man godt være opmærksom på lige at dæmpe sig.

Det er bare dyrt! Jeg gruer for når vi når til November, for der bliver mit tilskudsår nulstillet. Sidste gang jeg købte medicin var der for over 2000 kr (men fik tilskud så jeg kun skulle betale et par hundrede). Det er sgu da også åndsvagt, at man ikke kan udligne tilskuddet.

Jeg har en neutral holdning, måske med hældning til det positive. Det er en stor virksomhed med mange medarbejdere - og når man samler så mange mennesker på en arbejdsplads, vil der altid være nogle, der gør deres arbejde fantasitisk, og der vil altid være brådne kar. Det er svært at undgå. Jeg tror som Lise er inde på, handler en del af SKATs dårlige ry om, at de ikke bare sådan lige kan svare igen. En jeg kender har arbejdet længe i udlændinge styrrelsen, og har siddet med en del at de personsager, der har været i medierne. En sag handlede om en familie, der havde fået afslag på ophold - og det var en medieskandale. Sandheden var, at de bevidst ikke havde søgt om familesammenførsel, fordi det krævede, at de havde et vist beløb på kontoen, og taget chancen med opholdstilladelse, også selv om de var informeret om, at det var et usikkert valg. I den type sager kan familien uden kvaler gå til medierne og klage deres nød, mens myndigheden bag, jo ikke kan fortælle EkstraBladet om de forhold i familien, der ligger bag beslutningen. Så offentlige myndigheder må tage imod mange slag, uden at kunne give igen. Så de personlige skandalesager giver jeg ikke meget for - for vi får altid kun den ene side af historien. Til gengæld synes jeg at SKATs (og mange andre offentlige myndigheders) IT-problemer bør tages alvorligt. Jeg er bestemt for, at vores kontakt med det offentlige bliver digital, men der er for mange problemer med det. Læk af personoplysninger og sager om gæld, der ikke kan inddrives, fordi det er forsvundet i systemet, er bestemt alvorligt. Mange gange bliver IT-sysmterne for uflexible, og det kan give unødigt bøvl for borgerne. Da C gik fra at arbejde til at studere, skulle vi ændre vores boligsikring. Før i tiden skulle vi angive, hvor meget vi kom til at tjene det næste år, men et nyt system gjorde, at der blev hentet oplysninger fra SKAT i stedet. Som udgangspunkt er det jo smart. Men det var enormt bøvlet for os. De oplysninger, der blev hentet, var basseret på, hvad vi de sidste 3 måneder havde fået udbetalt. I Januar fik C både løn og SU, februar fik han SU, det samme med marts, og da vi kom til april, havde han studeret nok til at jeg kunne få forældre tillæg. Så vi skulle søge på ny hver måned, fordi vores samlede indtægt for de sidste 3 måneder var forskellig hver gang. I stedet for at søge en gang og kunne snakke med en sagsbehandler, som kunne lave en enkelt behandling, hvor der blev taget højde for det hele, måtte vi søge 6 gange. Og det er for besværligt! Mit indtryk af SKAT som virksomhed er godt, men deres IT-problemer og IT-udfordringer fylder for meget.

Jeg synes indlægget har en vigtig pointe. Og jeg er overordnet set enig. Men jeg synes ikke at det er så sort hvidt. Jeg tror de fleste forældre, der gør deres barn til verdens centrum, gør det udfra en ide om, at de hjælper barnet. Men der er en stor forskel på at hjælpe barnet med at løse en konflikt, og på at løse konflikten for dem. Jeg ser absolut ikke noget galt i, at man hjælper børnene med at finde noget, de ikke kan finde. Problemet opstår først, når man leder alene, for at finde nøglerne for børnene. Vi havde en dreng i min folkeskoleklasse, hvis mor var sådan en, som bloggeren beskriver. Hver gang, der var det mindste, ringede hun til de andre forældre, eller tog op på skolen, for at give klassen en samlet skideballe, med hånden solidt plantet på sønnens skulder. Det var pinligt for drengen, men samtidig udviklede han naturligvis en holdning om, at hans mor ville løse alle problemer for ham. Men det betyder IMO ikke, at man skal gå i den anden grøft, og sige til sine børn, at de selv skal løse problemet, hvis de har noget de tumler med. Det rigtige må vel være at finde en mellemvej, hvor man hjælper sine børn til selv at kunne løse problemet. Jeg gør hvad jeg kan for at styrke Karla i, at hun selv skal prøve selv, før vi hjælper. Det er ikke altid, at det praktiseres - hvis hun selv skulle tage alt tøj på, så kom vi aldrig ud af døren - men hvis der er noget hun har svært ved, må hun prøve selv først. Hvis hun bliver frustreret, vil jeg gerne hjælpe hende til at finde løsningen, og hvis det er noget, der tydeligvis er for svært, så kan vi sagtens gøre det for hende. Men hun skal prøve selv først. Det vigtige for mig, er dog at hun ved, at vi altid gerne vil hjælpe hende og støtte hende. Hun kan altid komme til os med problemer, og vi vil hellere end gerne hjælpe hende til at finde en løsning. Selv om bloggeren har en vigtig pointe i, at vores børn skal lære at løse problemerne selv, så synes jeg også at det er vigtigt, at man som forældre står "stand-by" og er klar til at hjælpe, uden samtidig at overvåge dem. Vi har legetøj med til Karla når vi er ude, både fordi hun skal have noget at lave, hvis hun keder sig, men også for, at vi selv kan få noget albuerum til at snakke med dem, vi nu besøger. Ikke, at hun skal være overladt til sig selv, men hvis hun kan hygge sig med noget dublo eller lignende, mens "de voksne snakker", så ser jeg intet i vejen for det. At hun lærer at lege selv, synes jeg faktisk er en vigtig ting, men det betyder ikke, at jeg ikke synes det er hyggeligt at lave "mad" med hende. Jeg synes også at det er vigtigt, at mit barn (mine børn) lærer, at i familien er alle lige værd. Jeg lytter lige så meget til C som jeg gør til Karla, men jeg kan godt sige til Karla, at jeg lige snakker med far, og at jeg nok skal høre hvad hun har at sige bagefter. Eller jeg kan sige til hende, at jeg gerne vil hjælpe hende med at trække stolen ud, når jeg har taget maden ud af ovnen. Hun er lille endnu, og der er nogle ting, hun ikke kan behovudsætte, ligesom der er nogle ting, der må prioriteres før andre. Hun er ikke den vigtigste herhjemme, for det er der ingen der er. :)

Søg! ;) Hvis du kommer til samtale er det også en fin måde for dig, at se arbejdspladsen an på, mærke stemningen og se arbejdsgiver an. Hvis det føles rigtigt, så er det en fed mulighed, hvis det føles forkert, så har du en god arbejdsplads. Jeg ville nok bare gå stille med dørene på din nyværende arbejdsplads ;)

Jeg havde en pause på et par timer, fra epiduralen blev lagt til jeg var klar til at presse. Før epiduralen kunne jeg ikke holde noget nede, og mad var slet ikke en prioritet. Men efter epiduralen var det virkelig rart at få lidt at spise, lidt kiks og lidt slik. Frugt fik jeg ikke rørt, det var for besværligt at spise. Der var rigeligt med saftevand, og vi havde sugerør med hjemme fra - guld værd, når man ikke så nemt kan sidde op og holde et glas selv. Mange snacks kan jo holde sig længe, så der er jo ingen skade ved at tage det med. Hvis ikke I får det spist, tager I det jo bare med hjem igen ;)