Pumpkins

Den her låner jeg lige ;) Karla har egentlig aldrig været kræsen, men taget imod det, der nu blev serveret, på godt og ondt. Det er ikke et problem derhjemme, men når vi fx er hos mine forældre, så bliver min mad-tolerence nogle gange sat på prøve. Min mor har en holdning om, at det hører sig til, at man bliver forkælet hos mormor og morfar, så der er altid is i fryseren. Hvis vi sover der, består morgenmaden af kridhvidt brød, gerne med syltetøj og pålægschokolade til, og hvis vi er "heldige" er der også juice og kakao på bordet. Aftensmaden er gerne noget med helt lyse kulhydrater (kogte kartofler, ris, miniflute etc), og om sommeren næsten altid grilmad, hvor pølser er det mest "karla-egnede" Det mener det godt, uden tvivl! Men jeg synes det er svært at skulle sige nej, når mormor allerede står med isen fremme. Jeg synes ikke jeg er sippet, og de fleste gange får Karla lov til at få isen (eller dele den med mor, så hun ikke spiser så meget ;) ), men det kan godt irritere mig, at der ikke vlst mere hensyn til vores holdning til mad. Det var især slemt ligeomkring hun blev et åt, da hun var rigtig nysgerrig på mad, og alle synes hun skulle smage på alt muligt, som jeg ikke synes hun var gammel nok til. Chips ad libitum, 3x is på en uge i vuggestuen, en tår øl (som hun ikke fik!) etc. Er bare ikke ok, for en knap 1-årig! Jeg synes det kan være svært at sige fra, uden at virke sippet.

Gudmor/ gudfar er i mine øjne faddere, med en ekstra betegnelse. Karla har 4 faddere, herunder en gudmor og en gudfar. Hendes gudmor og gudfar bliver "præsenteret" som det, fx siger vi "den har hun fået af sin gudmor", eller "han er hendes gudfar", mens fadderne ikke har en reel titel af fadere. Der siger vi bare moster/onkel (for det er det, de ellers er ;) ) Jeg ved at det betyder meget for Karlas gudmor og gudfar at have den titel. De er ikke familie, men nogle vi har haft nært venskab med i 12-14 år, så på den måde er de mere end bare "mors veninde" eller "fars ven". :)

Uh, vi har også været der. Det er bestemt ikke sjovt, men de bliver "gode" igen :) Jeg tror bestemt det handler om dels at prøve at se, hvor meget de kan rykke ved deres verden, tester grænser og konsekvenser mm, men også en sproglig ting. Det må virkelig også være hårdt ikke at kunne give klart udtryk for hvad man vil, men bare håbe på at mor eller far gætter rigtigt. God ide at sætte ord på. Det bedste I kan gøre IMO er at være der for hende, støtte hende igennem, og så vidt muligt holde fast i, at verden er den samme trygge verden, stå ved jeres holdninger (så godt som det nu er muligt ;) ), og lyt til jeres mavefornemmelse :) Det er ikke jeres skyld - eller jo, det er jeres fortjeneste at hun udvikler sig som en helt normal og velfungerende (og hermed også umulig) tumling ;) Kan tilføje, at Karla er i en fase, hvor hun prøver af, hvad der sker, hvis hun skriger (!!), når hun bliver sur :o :D

Hmm.. Da jeg arbejde i vuggestue havde de en ordning med en fast tolk (eller måske var det et bureau), som tolkede over telefonen på medhør. Jeg mener faktisk at de har pligt til at skaffe en tolk.. :unsure

:ditto Hvis hun får rigeligt med grønt, så tror jeg det er fint. Der er meget godt i frugt, men også meget frugtsukker, så jeg er fortaler for, at man ikke giver småbørn uanede mængder frugt.

Suttehovedet kan også godt blive møre og slidte, så jeg ville helt sikkert også skifte dem. Det går ikke at den lille får bidt/suger dem i stykker. Hvis I køber autostol brugt, så husk at tage betrækket af, og se om den har revner i plastikken, selv helt små. Hvis den har været intet uheld skal den kasseres, men det er sket, at folk har solgt dem videre i stedet, uden at fortælle om uheldet. Men hvis ikke den har revner, så burde den være god nok :) Ellers vil jeg sige, at langt de fleste ting kan man sagtens købe brugt. Vi har købt rigtig mange gode fine ting brugt :)

Tak for svar. :) Bliver rågummi egentlig blødere med tiden? De støvler vi prøvede til Karla (kan ikke huske mærket) var næste ikke til at bøje i sålen, og det er jo ikke super praktisk, hvis de skal slæbe fødderne efter sig, fordi foden ikke kan bøje. De var også helt flade inden i. Det virkede om om Karla havde en hård plade under fødderne. :unsure De eccostøvler vi havde var med fast gummisål, som fulgte fodens form og var ret bøjelig. Kan selvfølgelig godt se argumentet med det naturlige frem for kunstige. Uld må da være at foretrække over nylion :)

Jeg tror at i skal beslutte jer for en rutine, og så køre med den i en længere periode, mindst en uge. Hun skal have en chance for at lære, at det er noget I gør hver dag, og ikke bare tilfældigvist 2-3 dage i træk. Når hun lærer rutinen at kende, vil hun finde tryghed i, at det er sådan hver dag, og at det ikke bliver anderledes af, hvor mange gange hun vågner, og at hun hopper og springer. Og så vil hun formegentlig give efter for rutinen, når hun ved, at det er sådan det er. Jeg tænker faktisk, at I gør hende en bjørnetjeneste, ved at lade hende være oppe til hun segner. Hun er alt for lille til at tage en rationel beslutning om, hvornår det er bedst for hende at komme i seng, og ved at lade hende være oppe til hun falder om, lægger i faktisk ansvaret for putningen over på hende. Det bliver hendes ansvar at mærke efter, hvornår hun er træt, hendes ansvar at beslutte hvornår hun skal sove. Det ansvar er jeres, ikke hendes ;) Jeg ved, at du er en god mor, og vi gjorde det selv på næsten samme måde i en periode, indtil jeg kom til at tænke over, hvad det egentlig gjorde ved hende, at hun havde så meget bestemmelse over putningen :) Sig endelig til, hvis jeg har misforstået det helt :kiss Jeg er helt sikker på, at hendes helbred vil blive bedre, når hendes søvn bliver stabil. Søvnunderskud er dræbende for et imunforsvar, så selv om uld og vitaminet bestemt er gode ting, så tror jeg ikke, at det kan gøre op for søvnmanglen. Så klø på, tag ansvaret for putningen fra hende, og indfør en klar og tryg rutine ;) En rutine behøver ikke at være at hun græder sig selv i søvn hver aften, det kan sagtens være en rutine med højtlæsning og godnatsang :)

Karla har nogle bløde skindsko fra pompom. Vi købte dem for 20 eller 30 kr på nicehair.dk, så jeg forventede ikke det store. Men de er virkelig bløde, har nogle fra melton som er virkelig stive i det, og de soder godt på hende. De er ret tynde, men på kolde dage får hun strikkede uldstrømer på i :)

Jeg skænkede ikke bækkenløsning en tanke under fødslen :) Dagen efter var jeg øm i musklerne i lænden, men mit bækken var bedre end det havde været i mange måneder :)

Min startede med en ømhed i lænden, når jeg stor for længe etc, og blev på få uger til en reel smerte. Det sad i lige der, hvor nogle har "smilehuller", eller der, hvor det passede med at mine fingre kunne nå, når jeg satte hænderne i hofterne, med tommelfingeren vendt fremad. Det var samtidig en følelse af, at mit "understel" var løst, og når jeg havde ondt, hjalp det af få tryg på mine hofter. Kan huske en dag jeg var med manden ude og handle, og han måtte gå og holde om mine hofter og mase dem lidt ind mod hinanden, for at jeg kunne gå ud til bilen, fordi det begyndte at gøre rigtig ondt.

Med henblik på indkøb, så kan man købe dagligvarer på nettet, fx på nemlig.dk. Det kunne være en oplagt løsning, så du slap for at kæmpe dig ned i netto :) Ellers er der måltidskasser fra fx årstiderne mm.

Det var samme metode, jeg brugte, når jeg var alene. Jeg havde en supernova med 300 meters rækkevide. Det var ikke en super løsning, men jeg var aldrig længere væk, end jeg ville kunne spurte tilbage på et øjeblik. Det ville nok tage mig lige så lang tid at løbe 100 meter hjem, som det ville tage mig at vågne op om natten, registrere hvad der sker, og så gå/ løbe hen til hendes seng. Jeg gik aldrig ret langt væk, men lod hunden løbe rundt i det krat/ græs vi havde lige på den anden side af vejen, når jeg ikke havde min datter med. Har I mulighed for at gå en lang eftermiddags/ tidlig aftentur inden den lille er lagt for natten, og så nøjes med at lukke hunden ud om aftenen? Hvis jeg skulle være alene med hunden om aftenen, gik jeg så vidt muligt en lang tur så sent som muligt inden min datter blev puttet, så hunden var godt krudtet af, og kun havde behov for at tisse af senere.

Vi valgte først navnet efter Karla var født. Vi synes begge, at det virkede forkert (altså for os ;) ) at navngive et barn, vi ikke kendte. Og så kendte vi heller ikke kønnet. Vi havde nogle navne på listen, og da hun var født, kunne vi straks se, at nogle af navnene var hun i hvert fald ikke. Det var helt forkert at sidde med hende og kalde hende de navne, de fungerede slet ikke. Vi snakkede en del om hvad navnene betød for os, hvordan en "xx" var, og blev faktisk enige om, at hun skulle hedde Clara. Men inden dagen var omme havde vi 3 gange kommet til at kalde hende Karla, og så måtte vi jo indse, at det var fordi hun var en Karla. Så efter et par dage meldte vi navnet ud, da vi var helt sikre :)

Jeg synes vi mangler en inspirations-tråd i dette underforum. Så vis mig den fedeste lampe, den lækreste sofa, de flotteste krukker, det pæneste maleri, det blødeste tæppe, det smukkeste tapet. Anything goes! ;) :D

Hvor er de fine :biglove Vi er selv ude i Ecco eller lignende. Med velcro formegentlig. Vi har så glade for dem sidste år :)

Tak fordi du spørger :) Vi fik en god snak om det, og stemningen har været god siden. Vi er bare ret forskellige, når det kommer til at håndtere en dårlig episode. Jeg vil gerne have lov til at være sur eller ked af det, mens C ikke kan se grund til at være sur eller ked af det, når vi er "kommet videre". Vi fik snakket om, at jeg ikke bare kan glemme noget, der sårer mig, og det må han acceptere. Jeg lovede så til gengæld, at jeg ville blive bedre til at sige, når noget gik mig på, så vi kunne få renset luften, og han ikke skal gætte, om jeg er stadig er sur eller ej. Generelt er C bare en person, der siger hvad der lige falder ham for, og glemmer nogle gange at tænke over konsekvensen, mens jeg nok har en tendens til at overanalysere ting og tænke meget over det. Men der har ikke været noget siden, og de gange, hvor der måske har været en konflikt under opsejling, har vi grebet den før det blev til noget. Så det går godt :)

Jeg kommer lidt sæbe i badevandet og vasker hår en gang imellem. Karla har en del hår, og det har en fantastisk evne til at holde på skidt. Så selv om håret ikke er fedtet eller snavset, så er det nødvendigt at få vasket hovedbunden :) Men det et ikke hver gang, kun når jeg kan se, at vand ikke tager det :)

Dp

Det gælder kun for børn over 3 år, og kun ved særlige lejligheder. Så det gælder ikke her ;)Jeg har før haft Karlas autostol (den lille) under barnevognen. Der var ikke meget plads til andet, men det gik fint. Alternativt kan man få en fin brugt autostol til ca 500 kr på dba. Når den ikke skal bruges mere, kan den sælges igen til uden det store tab. Det er måske værd at overveje. Man kan også leje autostole i Babysam :)

Der er nævnt mange gode, så dem vil jeg ikke gentage. Kan tilføje: - Døde Poeters Klub - You've got Mail (ej, men den er bare så 90'er pladderromantisk, men på den skønne måde) - Schindlers Liste - Tilbage til Fremtiden - Braveheart

:yay :yay Fedt fedt fedt! Tillykke med det!

Ja, kan ikke se hvorfor du ikke må. Baby ligger nede bag skambenet, så hvis du skulle falde på maven, så sker der ikke den lille noget. Jeg gik til poledance (ikke noget at gøre med striptease til de nysgerrige :p ) de første uger af min graviditet, og der var en del klatring og skulle tit holde mig oppe i anstrengelser posistioner, med fare for at falde ned. Min læge var kun positiv, det var først senere hen, at jeg skulle undgå øvelser, hvor jeg kunne falde.

Hvor fedt og spændende :yay :yay :yay

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til at forskelsbehandle sine børn. Der er 2 episoder herhjemme, der har fået tankerne igang hos mig. Den første er, at C er ret vild med ure, og han har snakket om, at han godt kunne tænke sig engang at få et rigtig godt ur, som han kan give videre til sin søn (hvis han altså får sådan en :P). Det bliver jo et herreur, så det giver ikke så meget mening at give det til vores datter, men jeg synes alligevel det er lidt akavet, hvis han giver et dyrt ur videre til det ene barn, og ikke noget til det andet (eller de andre). Den anden er, at jeg har en julekalender fra jeg selv var barn, som jeg godt kunne tænke mig at sætte i stand, så Karla kan bruge den nu. Men så melder tanken sig om fremtidige børn. Hvad skal de så bruge? Jeg går ikke ind for milimeterpolitik, og jeg synes man skal give sine børn det de har behov for, også selv om den ene så får mere end den anden. Men når vi snakker om ting, der i det første tilfælde vil have en værdi, som jeg synes overskrider min "bagatelgrænse", og den anden ting er noget, der har stor affektionsværdi. Så BK-piger: Hvornår må man forskelsbehandle og give det ene barn mere end det andet?