Pumpkins

Jeg har været herinde i godt 4 år, og synes ikke at tonen har ændret sig bemærkelsesværdigt. Jeg er nok ikke så god til at tage imod de nye, det skyldes ikke en holdning om at de gamle er bedre eller at jeg ikke er glad for, at der kommer nye til, for det er jeg bestemt, men nok mest fordi de oftest er et andet sted end jeg selv er. Jeg prøver at kommentere i prøver-at-blive-gravid-trådene, men jeg har sjældent noget bedre at sige end "jeg krydser fingre for dig", "tillykke" eller "håber den er der næste gang". Alt det med behandling, æltets, temperatur et har jeg ingen erfaring med, så min mulighed for at komme med noget konstruktivt er ret begrænset. Og jeg synes det vil virke lidt falsk, hvis jeg læste alle trådene derinde, og bare indsatte mulighed 1, 2 eller 3, hvor det lige passede. I gravid-trådene er jeg ikke så aktiv, læser lidt, men skriver ikke så meget. Det er 2,5 år siden jeg selv var gravid, så det er svært at huske det hele, og det er heller ikke så relevant for mig, må jeg indrømme. Da jeg var gravid fulgte jeg heller ikke med i mortrådene. Når det kommer til mortrådene, ja, så er der nogle jeg læser mere med i end andre. Dem jeg følger med i, er de tråde, hvor jeg føler, jeg har noget til fælles med moderen, enten fordi vores børn går igennem det samme - dårlig søvn, toilettræning, et - eller fordi vi gør os nogle af de samme tanker om børneopdragelse eller lignende. Jeg forventer ikke det store respons på min mortråd, fordi først og fremmest er et sted, hvor jeg kan fortælle om vores liv, og de tanker jeg gør mig, lidt ligesom en blog. Hvis jeg har noget konkret, jeg gerne vil høre andres meninger om, så opretter jeg en tråd om det, der hvor den hører hjemme. Jeg oplever dog tit, at dem der brokker sig over, at ingen læser deres tråde, ikke selv er lige så gode til at skrive i andres. Hvis der er en, der skriver i min tråd, er der væsentligt større chance for, at jeg bagefter ser i hendes tråd, fordi jeg så tænker "ej, det er da vist også længe siden jeg har læst hendes tråd" Jeg kan godt ærge mig over, at der nogle gange er en tendens til, at man ikke må brokke sig, hvis andre har (haft) det værre. Jeg har set nogle gange, at kvinder, der har skrevet, at de synes det er hårdt at have været i gang med pb i 6 måneder, bliver mødt med flere svar om, at der er flere herinde, der har været igang meget længere etc. Kan også huske en gang, at en skrev, at hun var usikker på hvor langt hun var henne, og en anden foreslog at hun bad lægen om en scanning, hvorefter det blev kommenteret, at det var spild af samfundets ressourcer, og at det kunne være man tog tiden fra en anden, der havde mere brug for det. Men det er heldigvis sjældent man ser den slags synes jeg. Det kan måske godt være, at der er en del "rygklapperi" herinde, men det synes jeg er ok. Hvis man ikke har noget konstruktivt at sige, så bør man ikke komme med det. I de personlige tråde tror jeg faktisk ikke jeg forventer andet end "rygklapperi" - altså på den måde, at man forholder sig positivt, og lader være med at komme med kritik som "det er altså dårlig stil af jer som forældre" eller "det havde mit barn aldrig fået lov til, for jeg går op i mit barns udvikling/ sikkerhed etc". Det er helt fint, hvis folk kommer med kommentarer som "jeg er godt nok ikke selv tilhænger af den metode, jeg er mere til xx" eller "har du overvejet, om måske ikke xx ville være en bedre løsning" min mortråd, for det kan være jeg så kan lære noget nyt og brugbart, men direkte kritik eller negative kommentarer ville jeg blive kede af tror jeg. I debatterne er det mere acceptabelt imo at gå mere til den, fordi det er et upersonligt forum, hvor en kommentar ikke (nødvendigvis) er rettet mod trådstarter, som det ellers vil være i de personlige tråde.

:yay hvor er det fedt!!

Jeg er både enig og helt uenig med dig ;) Fordi jeg ikke går ind for "kæft-trit-og-retning"-opdragelse (overdrivelse fremmer forståelsen ;)) , er det ikke det samme som at alt er tilladt og der ikke er spilleregler og grænser herhjemme, for det er her! Og min datter får heller ikke lov til at rode i potteplanter, og køre med biler på skabslågerne. Og jeg ville blive meget ked af det, hvis hun voksede op med en følelse af, at jeg ikke var engageret i hendes udfordringer og lod hende sejle sin egen sø. Det er netop derfor det er så vigtigt for mig, at min "opdragelse" af hende afspejler, at hun er et menneske, der skal respekteres og lære at respektere andre, og at hun føler sig hørt og anerkendt. Og så er min måde at vise det på bare en smule anderledes :) For mig ligger forskellen ikke så meget i hvad grænserne indebærer, men hvordan de bliver sat. Der er nogle ting vi er meget strenge med og nogle ting vi synes er ok, og det er bestemt ikke sikkert, at alle forældre er enige med os i vores valg. Men sådan vil det altid være. Jeg er selv vokset op med "fordi jeg siger det", og jeg hader det som pesten. Måske virker det for jer - og så skal i ikke høre et ondt ord fra mig - men jeg vil aldrig kunne sige det til mine børn, uden at komme til at lyde som mine forældre, og dermed også få den samme frustrerende følelse af at blive trumlet ned, som jeg forbinder med sætningen. Jeg er tilhænger af forklaringen, også til små børn. Jeg behøver ikke inkludere hele den politiske verdenssituationen og planeternes baner, det er nok for mig at sige "jeg vil ikke have det". Det smager lidt af "fordi jeg siger det", men for mig er det hele forskellen på om jeg beder min datter lytte til hvad jeg siger, fordi hun respekterer mig eller fordi jeg er en eller anden autoritativ figur, hvis ord altid er lov. Når hun bliver voksen vil jeg gerne have at hun lytter til andre, og respekterer dem, fremfor bare blindt at følge "den/dem der bestemmer". Jeg kan sagtens blive hård i stemmen når det er nødvendigt, og min datter er ikke i tvivl om at jeg mener det, når jeg siger "stop så! Jeg vil IKKE have at du xx!"

Enig med de andre, men jeg synes dog den første uge-14 dage er anderledes. Jeg synes det gik overraskende nemt lige de første uger, og jeg havde egentlig ok med overskud - indtil den manglende søvn, døgnrytme, tilsidesættelse af egne behov ect. Havde stået på længe nok til at opbruge "reserverne". Man kan godt komme fint igennem en kort periode, hvor man har en helt anderledes hverdag, men når man (eller kroppen) indser, at det ikke ændrer sig det næste lange stykke tid, der synes jeg det blev hårdt.

Sådan cirka lige omkring der presseveerne begyndte. Hun lå med hovedet nedad et par uger før, men helt fast var det vist ikke, for der gik en del tid under fødslen med at vente på at hun trængte ordentligt ned i bækkenet før jeg måtte presse..

Karla vågnede i morges med feber, og kort tid efter skrev hendes kusines mor, at hendes kusine har fået skoldkopper i går. De legede sammen hele dagen i lørdags, men så vidt jeg kan læse går der mellem 10 og 12 dage fra smitte til udbrud. Kan det være skoldkopper allerede (der er ingen skoldkopper at se), eller kan vi forvente en omgang sygdom i næste uge også?

Det prøvede vi også med Karla, da hun var Logans alder - c havde hende på skuldrene, og der var en mand, der væltede ind i ham, så hun faldt ned, og han nåede lige at gribe hende, men hendes ene fod ramte jorden. Any ways, hun reagerede på samme måde, ville ikke støtte på den og havde ondt, men der var ingen reaktion, når vi trykkede/ brokkede etc. Vi tog hende til lægende dagen efter, og i venteværelset begyndte hun selvfølgelig at løbende rundt som om intet var hændt. Lægen kunne ikke finde noget og sagde det bare var slaget :) Håber det er det samme med Logan :)

Jeg er ret enig ;) Jeg tænker egentlig ikke, at jeg opdrager min datter, men tænker alligevel en del over måden jeg håndterer konflikter mellem os på, og hvis der er situationer, som jeg gerne vil have at vi/ hun bliver bedre til, og hvordan vi kan komme derhen. Efter den tankegang startede "opdragelsen" egentlig dag 1. Hvis man tænker på "opdragelse" som en måde at lære børnene, hvad de må og ikke må, så skal de først være gamle nok til at forstå deres handlinger Jeg tror vores datter var 1 år før hun begyndte at forstå, at der var ting, jeg (vi) ikke ville have. Det var først der, hun rigtig begyndte at vise, at hun forstod, hvis vi fx. Sagde nej til at hun gjorde nogle ting. Før det virkede "nej" mere som en afledning end en egentlig forklaring.

Det r ulovligt på den måde, at man ikke må købe/sælge stemmer, og derfor må man ikke tage billeder af ens stemme (fordi det kan fungere som dokumentation). I Hillerød var der for nogle år siden en byrådskandidat, der fik et rap over nælderne, fordi han havde udtalt at han ville give en øl på en bestemt bar, til alle der havde stemt på ham. Folk må godt spørge mig, men de får ikke så meget ud af det. Jeg har ikke et bestemt parti, jeg altid stemmer på, og bruger gerne valgkampen til at lade mig overbevise og sætte mig ind i hvad de forskellige politikere har at byde på. Jeg ved dog, at det ikke bliver DF, nok heller ikke enhedslisten. :)

Vores datter er født midnat, og vi havde besøg om eftermiddagen,først af mine forældre og så af min mands bror og kæreste. De var der i ca. En halv time, holdt hende, og var flinke til at smutte igen, da vi ikke havde lyst til mere besøg. Dagen efter havde vi ingen besøg. Jeg synes det var rart at få besøg, for vi var begge så begejstrede, og ville bare gerne vise hende frem. Men jeg er også taknemmelig for, at vi ikke havde et rend af besøgene, og at dem vi havde, var flinke til at give os fred, da vi havde brug for det. Jeg tror det er vigtigt at have nogle klare linier. Folk kommer kun anmasende af god vilje, og det kan være svært at se, hvis man gør noget forkert af glæde. Enten kan I selv lave retningslinjer som fx "I må komme, når vi har ringet, og kun være her i en halv time", eller tage en snak me dem og forklar, at det er vigtigt for jer med rå, men at I også godt kan forstå deres glæde/ spændthed/ iver, og at I er åbne for et kompromis. Hvis det er helt ude i hampen, kan I måske aftale med en sygeplejerske, at hun/ han afviser dem, eller at sygeplejersken kan "forstyrre" jer efter en halv time, så de bliver nødt til at gå (duer selvfølgelig ikke, hvis der er travlt på afdelingen, eller sygeplejersken ikke har lyst). Ellers kan en hvid løgn som fx. At du skal amme/ sove/ malke ud, være en mere forståelig måde at sige fra på, hvis de bliver hængende :)

Prøv med opvaskemiddel, gnub det ind og lad det sidde lidt før du vasker. Har du vasket den for sig, da den smittede af? For så kan det være en reklamation :)

Karla er ret vild med "Modig" og "Vilde Rolf, ud over dem, der er blevet nævnt her :) Vilde Rolf er ikke SÅ uhyggelig igen, hvor Modig har nogle scener, der kan være lidt skræmmende, nok på samme måde som Frost 2 på flugt er ikke rigtig uhyggelig, så den er et fint sted at starte :)

Afleverede denne lille Hobbit til fastelavn i vuggestuen i dag :wub

Jeg synes til dels, at det er ok. For vi kan ikke vide, om forældrenes køkkenhygiejne har været ok, om de har fået forkølede børn til at hjælpe til med at ælte dejen, om de nu har tænkt over, at frosne hindbær skal have opkog, eller om de har vasket vindruerne. Jeg har arbejdet i en vuggestue, der havde næsten lige så skrappe regler - der var forældrene velkomne til at have boller med, snack, is, frugt mm. De havde mulighed for at skære frugt, pynte eller hvad de nu skulle, ude i køkkenet, hvor der var en "madmor" ansat. Man måtte ikke have ting med hjemmefra, der skulle på køl, som fx. kager med flødeskum. Som alternativ kunne man købe noget i superbest lige ved siden af. Jeg oplevede det faktisk ikke som et problem. Forældrene var helt med på det og kom med bollekagemænd, flødeboller (der var ingen reel sukkerpolitik), is og bær om sommeren, frugtstænger med vindruer mm, og jeg tror de fleste forældre synes det var nemmere at tage frugten med og så tilberede det i køkkenet dernede. Det bliver selvfølgelig problematisk, hvis der skal gå en pædagog fra, fordi man skal bruge 5-10 minutter i køkkenet, for at skære frugt. Jeg ville ikke synes det var rart at skulle bede en af de voksne om at gå med ud for at stå og stirre på mig, for at kontrollere, om jeg nu vasker hænderne længe nok. I Karlas vuggestue - og den gamle tilmed - har de tit perioder, hvor der er diarre i omløb, og nogle børn har snotnæser fra november til april. Det er umuligt at undgå helt, de går jo alle og sutter på det samme legemad, men jeg synes det er fint, hvis man tænker lidt over, hvad man serverer, og under hvilke forhold det kommer fra. Men helt ærligt, så er det ikke noget, jeg har tænkt voldsomt meget over, og det er heller ikke et emne, jeg går ret meget op i. Jeg kan godt selv spise et æble, der ikke har været vasket, eller komme til at lade smørret stå ude for længe. Jeg har ikke et sterilt køkken, og er ikke fanatisk med håndvasken - hånden på hjertet, så kan det godt ske, at jeg glemmer det.

90 % af tiden savner jeg ikke at have vaskemaskine, men når man så starter ens vasketur med at fjerne mere end 5 hættefulde knald-lilla, stærkt parfumeret vaskemiddel fra doseringsrummet, så er der sgu ikke meget at råbe hurra for. Kan slet ikke forstå, at man i det hele taget fylder SÅ meget sæbe i - det er ikke kæmpemaskiner vi snakker om - og så endda en sæbe, der stinker så kraftigt. Jeg har vasket mine hænder flere gange og taget creme på, men de lugter stadig lagt væk af parfume, og min hud er stadig irriteret :shooter

Vi havde sidste år en softshelljakke med (tyndt) fleecefor, som var vandtæt til 8.000 eller 10.000 mm - kan ikke lige huske præcist, men den var i hvert fald vandtæt. Den var guld værd, for jeg har aldrig været fan af regnjakker, der ikke er til at ånde i, og ikke holder varm, så man bare ender med at være kold og klam. Jeg oplevede aldrig, at hun var klam eller svedig i den, den var åndbar og jeg tror også foret hjalp godt på det. Jeg synes det var rart, at hun ikke skulle have termojakke, regnjakke, tyk trøje mm. med, men altid kunne "nøjes" med jakken. Til benene havde vi regnbukser og termobukser, og regnbukserne kan hun i hvert fald godt passe til foråret, så jeg tror vi forsætter i den dur.

Jeg vil ikke opsøge smitten aktivt. Jeg kan ikke afvise, at hvis timingen er god, og der fx er smitte i vuggestue/børnehave, at jeg så vil holde hende hjemme. Men lave lejeaftaler eller lignende alene med det formål at få hende smittet, vil jeg ikke.

Jeg ville ikke gøre det. Det virker forkert at bevidst smitte mit barn med en sygdom, der ikke er super behagelig, også selv om de skal have den på et eller andet tidspunkt. Jeg havde selv skoldkopper, da jeg gik i børnehave, og var ikke synderligt påvirket, men fik smittet min lillesøster, der var 1-2 år, og det var rigtig slemt for hende. Hun havde det i spiserøret og urinrøret, så hun ville hverken spise, drikke eller tisse, og blev indlagt med det. Jeg vil hellere vente til de er større, og bedre forstår hvad der sker, hvis jeg kan.

Forældre og kærester er bare en akavet cocktail. Da jeg skulle introducere mine forældre for C (i en alder af lige-fyldt-17), faldt han hurtig i snak med min mor. Min mor er en meget lige-ud-af-posen-type, og der gik ikke længe inden hun formanede ham om, at "når den tid kom, skulle vi huske at beskytte os" - og den stakkels C forsikrede hende straks om, at det gjorde vi skam. Der blev hurtigt ret stille, og min far blev helt bleg. Og så indså C, at han skulle havde sagt "det skal vi nok gøre" i stedet for. Vi havde trods alt kun været sammen i 2-3 uger :lol :blush

:ditto Sådan er vi også herhjemme. Vi siger altid til den anden, når vi laver planer, og det er sjældent det bliver til det helt vilde. C kan godt ringe/skrive og sige, at han bliver til fredagsbar og får en øl eller lignende, og kommer senere hjem, og den form for spontanitet skal der være plads til :)

Jeg kan ikke huske, om det er blevet nævnt, men hvad med et navn, der er afledt af Lillian, fx Lilly eller Lilje? Så vil hun stadig være opkaldt, men samtidig have sit eget navn :) Lillian er vist en sammensætning af Lilli/ Lilly og Ann/ Anne/ Anna. Måske kunne Anna, Anne eller Ane også fungere efter den tankegang?

karla spiser stadig det meste. Det er vist ikke noget, hun slet ikke kan lide. Lige for tiden er hun inde i en periode, hvor hun prøver "ad!" Af, så selv om hun godt kan lide det, siger hun tit ad! først, særligt hvis det ser anderledes ud. Vi prøver at lære hende, at det er ok, hvis hun ikke kan lide maden, men at mad ikke er "ad" - det synes jeg ikke er i orden at sige om mad. Vi før lige som Frunielsen - vi serverer sund mad, og så må hun spise det hun vil. Vi kan godt sige stop, hvis vi får noget med dressing til, og hun kun spiser dressingen, men ellers styrer hun mængden selv. Det fungerer bedst.

Havde en ret akavet samtale med en pædagog i Karlas vuggestue, der spurgte ind til at Karla sov i samme værelse som os. Hun spurgte om Karla så ikke vågnede, når vi kom i seng, og så svarede jeg, at hun sov ret tungt, og selv om vi larmede, vågnede hun ikke af det. Det jeg mente var, at vi snakkede, og at C's bæltespænde larmer en del, når han tager bukserne af, men hun blev straks forlegen og begyndte at snakke om, at vi jo selvfølgelig også skulle have et forhold, og at det kun var godt med et velfungerende sexliv. Det var slet ikke det, jeg havde i tankerne :blush :shooter

Kvickly har noget laninolcreme til en overkommelig pris :) det har vi været glade for (har dog ikke prøve med snot)

Vi har en odder på x-dreamstel, og har været rigtig glad for den. Vi boede på 1. sal, da Karla var helt lille, og har et par gange haft den med op. Den er ret let, så jeg har kunne bære den op, uden at skille den ad eller "bumpe" den op og ned af trinene. Det er lidt bøvlet med pladsen, men vægtmæssigt har det ikke været noget problem. Min søster købte sin i virkelig lækker stand brugt for ca. 3000 kr. Generelt vil jeg være påpasselig med de helt billige barnevogne, min erfaring fra min tid i babysam er desværre, at pris og kvalitet ofte hænger sammen. De billige dumper tit i test, kommer hurtigt til at hænge, og knirke, Knapper mm. falder hurtigt af osv. I den butik jeg arbejdede måtte vi relativt tit skifte udstillingsmodellerne ud, fordi de knirkede og hang - og der lå altså ikke børn i dem. (Vi sagde det altid til kunderne, dog). Det kan sagtens være, at der findes billige barnevogne, der ikke gør sådan, men jeg har ikke oplevet det (endnu). Jeg ville gå efter en brugt vogn på letvægtsstel, i god kvalitet. Der får man IMO meget mere for pengene, end ved at købe en billig ny barnevogn. Jeg er odder-fan, men der kan sagtens være andre gode mærker