Pumpkins

Vi har taget billeder herhjemme eller fx. i haven. Jeg er ikke super glad for studiobilleder, da jeg nogle gange synes de bliver lidt for kunstige eller opstillede. Jeg vil hellere have dem taget i kendte omgivelser, hvor jeg ikke skal stå og vifte med armene for at få barnet til at kigge det rigtige sted eller smile. Her er nogle af dem vi har taget: (Taget derhjemme, mens hun lå i vores seng, 3 uger gammel) (Igen taget inde i sengen, men hvor jeg sad med hende. Hun er 3 måneder her) (De siddende er taget op mod en hvid væg, hvor hun sad på en stol, med min hånd i ryggen. Hun er 4,5 måneder) (Ca. 8 måneder gammel) (1 år gammel - smash the cake) Efter hun blev et år, er vi gået væk fra de "arrangerede" billeder, men har taget nogle gode hverdagsbilleder, hvor hun løber og leger eller lignende. Hun kan ikke rigtig side stille nok til at få taget "portræt-billeder" Hvis jeg skulle gøre noget om, ville jeg tage mange flere billeder.

Vi har brugt en blanding siden sommeren, hvor hun fyldte 2. Jeg har ikke købt bodyer siden, men hun har stadig en del tilbage, som hun passer, så dem bruger hun en gang imellem. Men jeg synes klart bedst om, at hun får 2-delt på, det er nemmere at skifte synes jeg, og hun han selv tage dem af og på. Jeg har købt undertrøjerne rigeligt lange og stoppet dem ned i underbukserne, så hun skiller sjældent på maven :) Jeg har købt underbukserne billigt, fordi de alligevel bare sidder ude på bleen. Bilka havde nogle fine nogle, der ikke kostede alverden. Undertrøjerne har jeg oftet lidt mere på, der har hun alligevel stoffet ind mod hude :)

Hvis det er for koldt, har jeg brugt vinterstøvlerne i stedet - de er rigeligt vandtætte. Vi har været glade for celavi. Jeg købte et par i vores superbrugsen sidste sommer, som var sat ned fra 200 kr til 25, men de var utætte, så det fik vi ikke ret meget ud af. Vi brugte ikke gummistøvler ret meget sidste efterår, fordi Karlas sko var fint vandtætte. Det var kun til "hoppe i vandpytter", hvor de almindelige sko ikke kunne følge med. Men fornøjelsen af at hoppe i kæmpestore vandpytter er så tæt på indbegrebet af barndom, at jeg for alt i verden ikke ville undvære et sæt gode gummistøvler i hendes garderobe :D

Håber du får en god fødsel :bd :goodluck :7himmel

Jeg er ikke så vildt med "my", men Molly er en klar favorit (hvilket Charlie også var, før vi fik Karla, men de duer bare ikke sammen ;) )

Du har som udgangspunkt ret til rabatten (se evt her), men det kan have betydning, hvad der står i de salgsbetingelser du accepterede, da du bestilte varerne. (se fx. her ) Prøv http://www.forbrug.dk/Forbrugerhotlinen- de er rigtig gode til at gennemskue sagen hurtigt, og fortælle, hvad du kan gøre.

:kram :kram Sikke noget l*rt!

De gange jeg har været derinde, har der været mange barnevogne, og de stod lige uden for butikken, så dem, der arbejdede derinde, har vel et øje på vognene. Har I en cykellås (eller mulighed for at smutte i en kvickly/ brugsen/ føtex etc og købe en). Det har vi brugt en del gange i kbh. Ellers tag en stor taske med, og tag et hjul af barnevognen inden du går ind - så er der ingen, der løber med dem :D

Det lyder meget som min fødsel. Startede med vandafgang, og så kom veerne som menssmerter i lænden. Min mor fødte mig på 1 1/2 time fra første tegn på fødsel - jeg fødte min datter på 20 timer. Så man behøver ikke altid ligne sin mor ;) Håber du får en god fødsel, og at babyen bare var klar før tid og utålmodig. :goodluck :bd

Vi mødte hinanden på en uddannelsesmesse i 2007. Jeg havde en veninde, som havde pjækket en dag fra gymnasiet, og havde hørt, at det var lovligt fravær, hvis man havde været på en uddannelsesmesse, der var i de dage. Så da jeg havde fri spurgte hun, om jeg ville med. Jeg gad ikke, men sagde ja alligevel. På messen får hun så øje på en bod med 3 unge fyre, hvoraf den ene var ret langhåret. Min veninde var meget opsat på at komme i snak med ham, og 3. Gang vi gik forbi deres bod, var de ved at pakke sammen, og den ene fyr spurgte om vi ville med ud og drikke en øl. Jeg lod mig igen overtale til at tage med. Vi endte på en irsk pub, og efter 10 min er min veninde og den langhårede fyr ved at snave hinanden i gulvet. Den fyr, der inviterede os med er tydeligvis ikke tilfreds med hendes valg, og går nærmest før vi er kommet. Og så er der kun C tilbage at snakke med. Han er dog ikke helt tosset, og da det er ved at være tid til at jeg skal være hjemme, følger han mig hjem, og han får mig telefonnummer, og lover at skrive samme aften. Lørdag har han dog ikke skrevet, jeg er skidt sur og æder en plade marabou i selvynk. Søndag hiver jeg fat i min veninde, vi får hans nummer fra ham den langhårede, og hun ringer, under dække af at om vi skulle mødes alle sammen igen - jeg turde i hvert fald ikke ringe selv. Det viser sig, at jeg havde givet ham nummeret til en "Christoffer", som ikke var helt glad for, at en fremmed fyr havde skrevet og takket for en hyggelig aften. Det var i 2007,ugen efter jeg var fyldt 17. Efter et halvt år flyttede jeg ind på hans 37kvm. Efter knapt et år friede han til mig på sengekanten, efter jeg havde spoleret hans romantiske frierplaner, ved direkte at spørge ham, om han havde købt en ring (han har aldrig været god til at holde på hemmeligheder, og den aften var han ekstremt jumpy). I 2011 blev vi gift, og knap 10 måneder efter kom Karla.

Tillykke! Hvor er det fedt! :yay :yay

Ved svangerskabsforgiftning vil man prioritere moderen først, "Risikoen for påvirkning af flere organer og død hos kvinden skal vægtes højere end barnets risiko ved for tidlig forløsning." (Sundhed.dk), og det tror jeg faktisk man vil i de fleste tilfælde, hvis ikke alle. I Irland havde de en ret interessant sag før jul, hvor en familie gerne ville have slukket for deres datters respirator, selv om hun var gravid. I Irland vægtes barnets rettigheder lige så højt som moderen, men en dommer gav lov til at respiratoren skulle slukkes, selv om hun var 18 uger henne. Problemet med at give et foster en masse rettigheder er, at det giver problemer i forhold til abort. Man kan ikke på den ene siden sige, at en kvinde skal holdes kunstigt i live for hendes 18-uger ufødte barns overlevelse, men samtidig tillade abort af fostre med misdannelser efter MD-scanningen, som jo ligger efter uge 18.. Men det er ret interessant.. Edit: i danmark har man faktisk i 80'erne holdt en kvinde kunstigt i live, indtil barnet kunne fødes. Denne artikel beskriver etikken i det ret godt: http://www.etik.dk/liv-sjæl/2014-09-12/når-en-morkun-holdesi-live-atredde-etufødt-barn

Mon ikke der er lægerne, der er bedst til at træffe de beslutninger, hvis det er et spørgsmål om, hvem der skal redes? Der bør helt klart være nogle retningslinjer, så det ikke er et spørgsmål om lægens egen personlige holdning. Det kunne evt. Være 2 læger uafhængigt af hinanden. Hvis det er et spørgsmål om en gravid, der tager stoffer, så vil jeg mene, at børne- og ungeudvalget i kommunen er de bedste til den slags beslutninger. Det er i hvert fald dem, der kan sige god for lægelig behandling, hvis forældrene nægter, og sundhedspersonalet mener, at det vil skade barnet (fx. Forældre, der er jehovas vidne, som ikke vil lade deres børn modtage livsnødvendig blod, eller forældre, der ikke vil lade forældrene behandled deres barn, fordi de så ved, at lægerne vil finde ud af, at barnet bliver slået eller misbrugt)

Hvis ikke vi kunne rumme hormonernelle kvinder, hvem skulle så? ;) Det kommer godt nok tæt på nu. Håber du får en god fødsel :kiss

Jeg synes du siger det rigtig godt. Vi er en flok rigtige mennesker, og lige som i virkelighedens verden, vil der altid være nogle man kan li og nogle man bare ikke har kemi med. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker herinde, men der er også nogle, hvor jeg tænker, at vi ikke ville have meget at snakke om, hvis vi mødtes til en kop the. Og det er helt ok, så længe vi opfører os ordentligt. Jeg synes også det er så bittert, når folk forlader BK i vrede, eller frustration. Det giver sådan en akkavet stemning, hvor man på den ene side føler sig lidt forpligtet til at sige "ej, bliv nu, jeg kan så godt lide dig, du må ikke blive sur, vi mente det jo ikke" etc. samtidig med at det tager fokus og pusten fra en måske god debat. Så vil jeg langt hellere have at personen selv sagde "nu synes jeg du bliver for personlig, og det gør mig ked af det".

For mig at se kommer det an på situationen. Hvis det er et spørgsmål om, at man skal rede den ene eller den anden, så synes jeg man må vælge moderen. Hvis moderen har været i et trafikuheld, og hun har voldsomme blødninger, der kun kan stoppes, hvis man opererer, og det kun kan lade sig gøre, hvis hun får et kejsersnit, selv om hun har lang tid til termin, så har man i mine øjne ikke noget andet valg, end at rede kvinden, for uanset hvad, vil barnet ikke kunne overleve, hvis moderen dør, mens modrens overlevelse ikke er afhængig af barnet. Det er skide svært, men hvis man skal stille det op som enten/ eller, så må det være der mit svar falder. Hvis det så er tilfælde, hvor man fx. får konstateret kræft sent i graviditeten, og ved at udskyde kemo/ stråling til efter barnet er født, og dermed får en førøget risiko for at kræften bliver mere alvorlig, så tror jeg personligt selv jeg ville hælde mest til det sidste. Fordi barnet så ville være så levedygtigt, at det ville gå langt over min grænse at det skulle dø for min skyld. Hvis det derimod er et spørgsmål om at moderen gør noget, der er skadeligt for barnet - fx. tager stoffer eller har et masivt alkoholmisbrug, så skal man i mine øjne 100 % sætte barnet i første række. Og jeg synes faktisk det er for dårligt, at vi i DK ikke tænker om ufødte børn som havende nogle rettigheder på det her område, det er jo så meget i deres tarv ikke at blive født med men af stofmisbruget. Hvis det stod til mig, så så jeg gerne, at gravide stofmisbrugere kunne tvangsindlægges. Dog kunne jeg godt frygte, at der så var færre gravide stofmisbrugere, der opsøgte sundhedssystemet og fik hjælp. Det må trods alt være bedre, at en gravid stofmisbruger får noget hjælp, end at hun holder sig langt væk af frygt for at blive tvangsindlagt.

Jeg gik ind og vækkede ham, og sagde "du skal være far" eller noget i den stil. Jeg ville slet ikke kunne finde ud af at holde det hemmeligt, og det tror jeg også han ville blive skuffet over, hvis jeg gjorde. Også selv om det bare var et par timer eller en dag. Han vil vide det med det samme. Det kan være jeg næste gang skal have et eller andet sjovt liggende klar, gemt ude på badeværelset :D

tja, måske er det naturligt nok, at der bliver lidt mere stille, når børnene bliver ældre. Jeg har ikke de samme usikkerheder og spørgsmål som jeg havde, da Karla var lille, og det hele var en hel ny verden. Der kan stadig være nogle spørgmål om toilettræning, juniorseng, opdragelse mm,. men hyppigheden er slet ikke den samme. Og derfor synes jeg ikke det er unaturligt, at der bliver mere stille. En ting, der dog slog mig, er at en ting, der har ændret sig siden jeg startede herinde er, at der er small-talk-tråde i alle underforums. Hvor mange før ville oprette emner med spørgsmål, bliver rigtig mange samlet i small-talk-trådene, der IMO har en tendens til at blive lidt rodede og uoverskuelige, fordi der tit er gang i flere samtaler på en gang, og jeg synes i hvert fald tit jeg er et par sider bagud ret hurtigt, og så får jeg ikke kommenteret på noget, jeg ellers gerne ville, fordi det virker "forældet", når det ligger flere sider tilbage, også selv om der måske højst er gået en dag eller 2. Det gode ved de tråde er klart, at de opfanger netop small-talk, som man gerne vil ud med, men måske ikke er stort nok til at oprette et nyt emne over, men jeg tror måske, at de er blevet lidt for meget en "rodeskuffe", hvor alt og intet ryger i, og bliver blandet sammen.

Han fortjener da en hel kasse corona - mindre kan vist ikke gøre det. Der er godt nok en sej hule/ seng :respekt

:ditto Røg og børn (ufødte inkluderet) hører bare ikke sammen. Er det muligt for dig, at bede dem om at ryge uden for?

:ditto og velkommen til ;)

I bund og grund må det vel være den, der potentielt bliver ramt, der må sige stop. Hvis det er direkte grimt, eller helt tydeligt, at indlægget er rettet mod personen og ikke "bolden", så synes jeg det er ok, at blande sig, for at få debatten tilbage på sporet. Jeg syntes det er fint at få snakket om det, for grænsen kan godt være lidt svær nogle gange. Jeg kan godt selv have svært ved at finde den ved debatter om noget meget personligt som fx. Religion, hvor jeg gerne vil have lov til at være kritisk, men hvor mine modargumenter hurtigt kan komme til at blive personlige, fordi det er så grundlæggende en del af personligheden.

Sådan havde jeg det også. Jeg købte en varmedunk kort efter jeg stod med en positiv test, og min lænd var lykkelig for den det meste af første trimester ;) Stort tillykke :7himmel

Jeg har ikke erfaring med hjemmerul og den slags, men kender til juraen, og har set eksempler på hvor meget, der kan komme i klemme, hvis den ikke er på plads. Så skynd jer at få styr på det ;) I kan evt prøve at kontakte statsforvaltnigen og høre, om de har noget at tilføje :)

Jeg tror parterapi vil være en god mulighed, for det virker som om at i har svært ved at få snakket om det her. Jeg tror det kunne være godt for jer at få hjælp til at få sat ord på det, der trykker :)