Pumpkins

Jeg er helt med på at der er en kæmpe forskel på et indgreb og en underskrift på papiret. Det er et svært dilemma, for der er rigtig mange aspekter af det her. Hvis både mor og far er helt enige, så ser jeg ikke nogen skade i det. I de tilfælde skal moderen så ikke modtage børnebidrag fra staten, det har hun så fraskrevet sig. Jeg er klar over, at der er risiko for at en kvinde så bliver presset til at skrive under, men det må man så finde en løsning på, fx ved at gøre det for en notar som ved testamenter eller lignende. Jeg synes bestemt ikke, at i det tilfælde, hvor det er en far, der bare gerne vil stikke halen mellem benene, at det så bør være en alle-mand-ret, som man bare printer, underskriver og sender til kommunen og vupti- så er man sluppet for al ansvar. Det ideelle i min verden ville så være, at der var en dispensationsmulighed, hvor der blev truffet afgørelse på baggrund af en konkret vurdering. Det skal ikke være et vindue for at alle kan slippe for at betale bidrag, men hvis der er stærke argumenter for hvorfor faren bør stå på som ukendt, så synes jeg det bør være en mulighed. Fx i tilfælde hvor han er blevet "snydt" eller hvis han er meget ung etc. Men det bør være en svæver mulighed. Der er endnu ingen der har nævnt de tilfælde, hvor det er kvinden, der ønsker at skrive "ukendt" på papirerne. I den sag jeg tidligere nævnte blev en kvinde idømt løbende dagsbøder indtil hun oplyste hvem faderen var. Hun havde ikke oplyst det, fordi hun følte sig truet af faderen. Det havde ingen betydning, hun havde stadig oplysningspligt. Eller hvad med de børn, der bliver til på baggrund af en voldtægt, skal faderen så have pligt til at betale børnebidrag og dermed også have ret til samvær mm. Nogle gange er det bare ikke i barnets bedste at kende sin far, og i de få tilfælde synes jeg det er helt ok, at han står som ukendt. Jeg synes også, at man er nødt til at have barnets tarv inde over. Måske ved at gøre det som en bortadoption med fortrydelsesret og at faderen stadig bliver registreret, bare ikke i barnets papirer. Jeg synes stadig der skal være en mulighed for at sagen kan "genåbnes" senere, hvor faren og moren (eller det voksne barn) kan blive indkaldt til et møde, hvor det så bliver vurderet.

Men det besvarer jo ikke mit spørgsmål. Hvis du ikke går ind for fri abort, kan jeg sagtens forstå din holdning :)

Mener du så også at det ikke skal være muligt for en kvinde at få en fysisk abort? For hvis manden må stå ved ansvaret, så må kvinden vel også! Jeg kan bare ikke se det fair i, at kvinden har en udvej ved en uønsket graviditet, men at manden ikke har. Ja, det mener jeg :) Hvad så i de tilfælde, hvor kondomet springer, eller præventionen svigter på anden vis. Så HAR manden jo taget sine forholdsregler. At forestille sig et samfund, hvor ingen havde sex, med mindre de var klar til at få børn, er i mine øjne utopi og gammeldags. Jeg tror også, at en kvinde har sine grunde til at få foretaget en abort: At hun ikke er klar/ har lyst til at være mor. Men hvad så med manden, der står med samme følelser? Han har ikke et "out".

Det problem kan jo løses på mange måder. Man kan give en fortrydelsesret på 6 måneder, og en senere mulighed for at genåbne sagen ved statsamtet. Jeg har fået at vide, at selv om min biologiske far ikke er registreret i mine papirer, står han stadig i et eller andet arkiv (jeg ved ikke, hvad det hedder eller hvor det ligger), sådan at jeg har haft muligheden for at opsøge mig, da jeg blev 18. Det kunne vel også være en mulighed?

Behøver der være et bevis? Jeg tænker ikke, at man behøver have en lang forklaring om snyd og bedrag. Hvis manden ikke ønsker at være far, så er det vel bare sådan det er. Jeg kan ikke se, hvorfor det behøver kun at have med snyd at gøre. Hvis det er et one-Night-stand eller en ung far eller andet, kan det vel også være en legitim grund. En kvinde behøver ikke begrunde sin abort, hvorfor skal mænd så begrunde, hvis de ikke vil være fædre.

Karla og jeg vil også gerne komme. Jeg forsvarer bachelor D. 14. Så det er helt perfekt :)

Det er derfor man i dag anbefaler fennikel-te. Hvis du kommer til BK-møde D. 15. Januar kan jeg godt tage fennikel-te med. Jeg har ikke brugt ret meget af det, og det står bare i skabet, så du kan lige så godt få det :)

Jeg tror heller ikke på, at man kan presse en kunstig ligestilling ind i alle situationer. Men jeg er enig med barpamama i, at rettighederne her, klart er i kvindens farvør. Hvis en mand og en kvinde bliver gravide sammen, kan kvinden vælge om hun vil være mor eller ej, det kan faren ikke. En gang var det sådan, at en kvinde kunne respektere mandens ønske om at han ikke ville være far, ved at lade være med at skrive ham papirerne. Det synes jeg bare burde være en mulighed igen. I dag handler det hele om kvindens vilje. Det er hende, der bestemmer om hun vil have barnet, det er hende, der bestemmer om hun vil kræve børnebidrag af faren, og imens kan han stå uden for, og skal finde sig i at disse beslutninger har konsekvenser for ham, uden at han kan gøre noget ved det. Og når nu det ikke vil være i orden at ligestille ved at give ham medbestemmelse i forhold til fysisk abort, så er den eneste mulighed at give ham retten til at slå bremserne i og sige "nej, jeg vil ikke være far" Jeg tror ikke der er tale om et stort problem, men for de få mænd, der bliver presset til at være far uden at have noget at skulle have sagt, synes jeg det burde være en mulighed. Derudover hopper jeg ikke på "så må de bare beskytte sig"-argumentet. Hvis kvinden ikke havde mulighed for abort, ville vi hurtigt ryge tilbage til et "ingen sex før ægteskabet"-samfundet, for så ville ingen have sex, før de var klar til at blive forældre. For alle ved at prævention kan fejle, men folk har jo sex alligevel.

Jeg har boet steder, hvor man nærmest intet kunne høre mellem etagerne, og nu bor jeg et sted, hvor jeg kan høre underboen bøvse, hvis der er nogenlunde stille. Vi bor på 1. Nu.

Har du fået tid til NF?

:kram :kram

Lækkert med nyt badeværelse :7himmel Inden i sætter køkkenelementer i badeværelset ville jeg helt klart undersøge om de kan tåle at være i vådrum. Jeg havde en veninde hvis mor købte et skab, som ikke var beregnet til badeværelset, og det blev ædt op af råd og skimmel på under et par år. Virkelig ulækkert og ærgeligt, når det ellers var et fint skab til at begynde med.

Vi oplevede det rigtig tit, og vi havde rigtig gode erfaringer med fennikelte med sukker. Fennikelteen slog luftboblerne i stykker, så de ikke fyldte så meget i maven og tarmene, og sukkeret har en smertestillende effekt - de bruger det gerne på hospitalerne til de små :) Når hun er så lille bør hun stadig kunne drikke det af et (snapse)glas. Og ja: Det er helt normalt. Min SP fortalte mig, at i virkeligheden burde de små blive inde i maven 3 måneder længere, så deres tarmsystemer ville være udviklede, når de blev født, men så ville der aldrig blive født børn, så de måtte klare resten af udviklingen uden for maven.

Uh, lækre sager! :super Hvis du kommer til Hillerød ligger der en lille legetøjsforretning i arkaderne, der har mange elmerbøger. Jeg tror vi har nok 4 Elmerbøger nu :biglove

Haha, der skulle have stået statsforvaltningen, ikke statsmagten. Autokorrekt :rolleyes

For god ordens skyld, så vil jeg lige slå fast, at en kvinde altså ikke frit kan vælge at skrive "ukendt far" i papirerne i dag. Hvis hun gør det, kan statsforvaltningen trække hende i retten, hvor hun bliver pålagt at fortælle hvem faren er eller kan være, dette under strafansvar. I 2003 blev en kvinde pålagt "dagbøder" indtil hun ville fortælle hvem barnets far var. Hun havde nægtet at oplyse om hvem han var, fordi hun følte sig truet af ham, men det var altså ikke nok. Derfor er det ikke en reel mulighed i dag at skrive "ukendt far" i papirerne. Det var det engang, men det er det ikke længere. Spørgsmålet er så, om der skal åbnes op for den mulighed igen. Reglerne om moderens oplysningspligt kan læses her: http://www.familieadvokaten.dk/emner/313.html

Mon ikke det kan lade sig gøre. Jeg var 8-10 år, da der blev skrevet en far på dåbsattesten, hvor der før ikke havde stået noget. I følge børnelovens kap 4, tyder det på, at du eller din far stadig kan rejse faderskabssagen, men prøv at høre statsforvaltningen ad. Det er jo relevant at få skrevet på, hvis der skulle ske en af jer noget :)

Nu er der vel ingen, der har påstået, at man kun kan få kræft af at ryge. Det ene udelukker jo ikke det andet. Og til den med i gamle dage, så lever folk altså længere i dag, end de gjorde for 100 år siden. Og den gang døde folk jo også af lungebetændelse, men det kan vi i langt de fleste tilfælde undgå i dag, ligesom bakterieinfektioner kan kurreres med penicilin i dag. At vi i dag ved at rygning er skadeligt, er IMO en medicinsk opdagelse, som gør, at mange i dag lever længere. At vi er kommet videre i dag, betyder jo ikke, at vi skal holde fast i det, der var en gang, fordi folk jo overlevede den gang. Ja, babyer sov på hømadrasser, men det betyder jo heller ikke, at jeg skal lade min datter sove på sådan en, bare fordi børnene klarede sig fint den gang.

Jeg hopper ikke på den der "min mor røg, det har ikke skadet mig" - dels fordi folk jo er forskellige, og dels fordi det er umuligt at sige, hvordan ens liv var blevet, hvis man havde været udsat før røg/ ikke havde været udsat. Jeg ved godt, at der findes mennesker, der bliver 100 år og har røget som en skårsten hele deres liv - måske er de bare heldige, måske har de gjort andre sunde ting er har opvejet det, måske har de en genetik, der håndterer stofferne bedre. Jeg HAR bare været med til at lægge 2 rygere i graven før de fyldte 60, begge døde af lungekræft, der var 100 % skyldtes rygningen. Og hvor har det dog været modbydeligt. Og jeg har mødt mødre, heriblandt min egen, der har røget og samtidigt haft et barn med astma. Og de har brugt det samme argumnet "det kan jo ikke bevises, at det er rygning" Egentlig er det med hvor skadeligt det er en sekundær ting for mig. Jeg ved godt, at mit barn ikke bliver dødeligt syg af at være til familiemiddag, hvor der er en, der ryger. Så dum er jeg jo ikke. Men jeg synes tobaksrøg er ulækkert, det lugter, smager grimt, kradser i halsen, sætter sig i tøjet og gulner alt. Jeg vil lige så lidt side ved siden af en storryger i bussen, som jeg vil sidde ved siden af en, der har taget bad i parfume. Men da det er de færeste, der til et familiearrangement begynder at sprede parfume omkring sig, er det ikke det store dilemma for mig.

Det er jo præcist det, en juridisk abort handler om. I dag er det ikke en mulighed at skrive "ukendt" på papirerne, hvis man kender faren. Og hvis man nægter at fortælle det, kan man blive idømt dagsbøder indtil man fortæller hvem han er. Med en juridisk abort vil der blive åbnet op for muligheden for at skive "ukendt" på.

Vi ville have købt elefanten, men endte med hvalen. De kan det samme, men hos hvalen er balancepunktet forskudt, så den vipper forskelligt alt efter hvordan man sidder/ står. Ulempen ved den er, at det er nemmere at få overbalance og vælte tror jeg, men vi er glade for at vi valgte den :)

:Yay :Yay :yay

Hvis et par er i et fast forhold, hvor manden har sagt, at han ikke vil have børn, og kvinden siger, at hun tager p-piller, men så ikke gør. Så er han vel blevet snydt. Jeg er med på at manden har et ansvar, men jeg synes ikke det er urimeligt, at en mand stoler på sin kæreste/ kone, når hun siger, at hun tager p-piller. Og hvis min mand hver eneste dag tjekkede efter, fordi han ikke stolede på at jeg huskede at tage mine piller, så ville jeg blive stik tosset. Kondomer er kun ca. 98 % sikre, så vidt jeg ved, hvilket betyder at hvis 100 par bruger kondomet rigtigt, vil 2 af de par blive gravide i løbet af et år. Derudover kan det springe, også selv om der er ikke er fejl på. Derudover tror jeg ikke, du kan stille kondomfirmaet til regnskab, der må være en vis accept af risiko her ;)

Jeg synes det er en god tanke, om der skal være en fortrydelsesret eller ej. Jeg er nok ret farvet af denne debat, i og med, at jeg selv er det pågældende barn. Mine forældre var meget unge (17 og 18-19), da min mor blev gravid, og hun sagde til min biologiske far, at han kunne vælge om han ville være der for barnet eller ej. Min mor var for langt henne til at abort var en mulighed, men min biofar fik altså muligheden for at vælge den juridiske abort - hvilket han gjorde, og min mor skrev "ukendt" på papirerne. Mens hun endnu var gravid mødte hun den mand, der i dage er min far, og han har været der lige fra begyndelsen. De havde lige fundet hinanden, da lægen fortalte min mor at hun var et godt stykke henne, han var med til fødslen og har aldrig været andet end min far. I dag er jeg adopteret af ham, og føler på ingen måde, at jeg mangler en far. Min biologiske far har jeg aldrig kendt. Og det er jo lige præcis det, debatten går på i dag. Om man skal kunne gøre som min biologiske far og stå som "ukendt" Jeg synes det med fortrydelsesretten bør være en sag, der tages i statsforvaltningen, hvor faktorer som om barnet har en faderrolle nu, om barnet kender til at der er en ukendt far, om faderen har en reel interesse i barnet mm. I sidste ende må det være barnets tarv. På den anden side synes jeg, at der bør være en mulighed for barnet at opsøge sin biologiske far, når barnet bliver voksent. At faderen bliver registreret i et arkiv, så han kan findes frem igen, skulle det være nødvendigt. Og så bør man også overveje tilfælde med alvorlige arveligt sygdomme, om faderen så er forpligtet til at oplyse om dem, eller skal kunne findes igen senere, for at kunne klarlægge dette. Det ideelle i min verden vil være, at en mand kan sige "Det er din beslutning, derfor også sit ansvar" og så kunne fraskrive sig ansvaret for økonomi, opdragelse mm. Men stadig stå registreret et sted - ikke lige på dåsattesten - som far. Måske vil det også lette byrden for en del kvinder, som ud over at stå alene med ansvaret for en nyfødt også skal trækkes igennem en faderskabssag fordi faderen nægter at vedkende faderskabet, fordi det ikke er en mulighed, at der ikke er en far. Og så synes jeg også, at det er forkert, at man i dag kan blive DØMT til far af en dommer.

Ja, det synes jeg faktisk. I vores forhold har vi fællesøkonomi - alle penge går i samme pulje, som alle udgifter bliver trukket fra. Ingen har lommepenge eller ret til flere penge end den anden. Også selv om C tjener flere penge end mig. Og nu hvor han skal læse de næste 5 er vil det fortsætte på den måde, også når jeg kommer på arbejdsmarkedet og tjener flere penge end ham. Hvis man flytter sammen med en enlig mor, så må det være en "udgift" der følger med, på samme måde som jeg kan have en udgift til medicin, skolebøger, transport what ever som min mand ikke har. Jeg kan godt se, at man i starten kan have en praktisk årsag til ikke at skulle dele nogle ting, men det må være op til de enkelte par at finde balancen. Jeg synes det er ærgerligt, når folk siger "jeg vil gerne have dig, men ikke dit barn" - det kan ikke vælges fra, så i mine øjne må man tage imod barnet med åbne arme eller slet ikke tage imod hverken barn eller moder. Jeg ville blive tosset, hvis en mand sagde til mig, at han gerne ville flytte sammen, men ikke ville have noget med mit barn at gøre.