Mor til 2

Må jeg se dine? ;)

Hejsa. Der skal jo nok være nogle herinde med tatoveringer af jeres barn/børns navne :glad Jeg er begyndt at få den tanke, at jeg godt kunne tænke mig mine 2 børns navne + fødselsdag tatoveret på mig selv. Men hvor søren skal de da lige være henne, skal de sidde sammen og hvordan skal de se ud..... Må jeg se jeres?? har i nogle gode råd/ideer?? kan i anbefale en der kan tegne hvordan det skal se ud? og en god tatovør omkring Esbjerg?

Ved ikke om jeg har lagt det det rigtige sted. Jeg er blevet separeret, børnene og jeg har fået os en lejlighed ca 7 km fra dagpleje og børnehave. Har en datter på 2½ og en søn på 4½. Vil gerne høre om andre med delebørn og hvordan jeres ordning er??

Nej, men det vil jeg da prøve at undersøge i næste uge

Tak for det

Hejsa. Sagen er den, at jeg har valgt at flytte fra min mand. Jeg søger derfor en ny bolig til jeg selv og vores 2 børn, gerne i Varde. Jeg er skrevet op i boligforening, men der er laaang ventetid, for vil jo gerne leje et lille hus/rækkehus med en lille have. Er der nogen der har ideer til, hvordan jeg ellers kan finde en bolig eller hvordan jeg finder en privat udlejer???? Hilsen Jette

Ja.. ved nærmere eftertanke tror jeg faktisk det er dig jeg købte lidt tøj af engang til min datter :) Det kunne da være hyggeligt at sludre over en kop kaffe en dag :)

Hejsa. Jeg vil gerne være med - søger nye skønne veninder :) Jeg hedder Jette er 30 år og bor i Janderup ved Varde/Esbjerg. Jeg bor med min mand, vores 2 børn Oliver 4 år og Kaya 2 år og så har vi hund. Jeg er uddannet social-og sundhedsassistent og arbejder i socialpsykiatrien i et botilbud for 5 unge mennesker mellem 18-25 år med psykiske lidelser.

Tak for jeres svar. Vi har nu for 2. gang været hos parterapeut. Det viser sig, at jeg gemmer på rigtig mange "dumme" ting som vi har været igennem i vores forhold, som jeg har fortrængt, men nu er jeg fyldt op og det skal ud. Nu har jeg en mand der vil høre på mig. Det er en stor omvæltning at jeg nu har en mand, der er tilstede og kommer hjem fra arbejde og ikke først efter 4 øl. Jeg har svært ved at finde mig selv og hvem jeg er. Og det er nok fordi jeg gemmer på så mange ting som jeg ikke har kunnet komme af med før, da manden har været beruset/ikke været tilstede. Jeg skal vænne mig til, at han hjælper til med det praktiske herhjemme og med børnene, vi er faktisk 2 om det nu og det har vi jo aldrig været før. Vi arbejder på sagen - og tager 1 dag af gangen og håber på det bedste.

Jeg takker for alle jeres kommentarer og jeg tager imod alt positivt som negativt. Jeg har det meget svært med min mand, for han på nuværende tidspunkt er som en god ven for mig og børnenes gode far. Han kan ikke lade mig være, vil hele tiden nusse og kysse mig og det har jeg det ikke godt med og når jeg siger det til ham, bliver han naturligvis ked af det, for som han siger så SAVNER han mig. Jeg har SÅ svært ved at finde følelserne, så jeg virkelig tvivler på at de kommer igen. Vi tager 1 dag af gangen og fortsætter hos parterapeuten og ser om det kan give noget.

Tak for svar. Det giver noget til eftertanke og det er jeg glad for

Ang arbejdet pga jeg har mange aftenvagter og kan ikke se hvordan det skal hænge sammen som alenemor. I en uge har han ikke drukket og er gået med til støtte/samtaler på alkohol ambulatoriet. Jeg vil ikke kunne klare hvis han falder i igen :-(

Jeg er meget i Vildrede.... Ved snart ikke hvor jeg skal begynde. Min mand har i flere år haft problemer med øl, har det sidste årstid haft op og nedture, hvor han drikker øl dagligt. Alt mellem 2-10 øl om dagen. Jeg har flere gange sagt til ham at han må vælge mellem øllene og mig/børnene og så har han holdt pause med øllene i 2-3 dage og jeg har jo nok ikke været tydelig nok, da jeg aldrig har gjort alvor af det. For to uger siden var jeg så i byen og kyssede med en anden ovenikøbet en jeg kender og har følelser overfor. Manden ved kun jeg har kysset med en og ikke med hvem. For en uge siden meddelte jeg så min mand, at jeg ikke har følelser for ham mere og at det faktisk har været galt i lang tid. Forståeligt nok blev han helt ude af den, og vil ikke kunne leve/acceptere et liv uden jeg og børnene. For børnenes skyld vil jeg gerne give det en chance, så vi er startet i parterapi, men jeg er bare ikke sikker på jeg har motivation nok til at kunne/ville finde de tabte følelser tilbage. Jeg er bange der er gået for lang tid, hvor vi har levet stort det hver for sig. Det skal siges at han gør en ihærdig indsats for at stoppe med øllene og hjælper nu til med børnene og andre pligter, men jeg er bange for det er for sent. Hvis jeg vælger at gå fra ham, er jeg helt vild bange. Vi har hus og jeg ved jeg vil komme herfra med stor gæld, hvordan viæ han reagere og mit elskede arbejde vil jeg ikke kunne beholde. Jeg er bange for ar forlade de trykke omgivelser. Børnene er 2 og 4 år hvordan vil de reagere. Jeg er bare meget fortvivlet og bange.

Så har jeg fået lavet billederne :loveshower

Jeg har ikke hørt til noget endnu, så har du tid, må du meget gerne hjælpe mig :kram Skal nemlig bruge billederne senest i aften