Abelka

Min tvillingemave som 3.gangs gravid var ikke anderledes end de første graviditeter :)

Din inbox er vist allerede fyldt :-) Vil du sende mig et kontonummer?

Min 6-årige er normalt en meget social dreng som er god til at deltage i andres lege og invitere 'ensomme' til at deltage i det han er igang med. Vi flyttede til en ny by 1. juni, så hans venner er nogle han har lært at kende ved skolestart i august. Der er 3 forskellige som har været hjemme og lege nogle gange. I 2 af tilfældene virker legen meget harmonisk - altså de bestemmer lige meget, men den tredje dreng, M - my good mit barn bliver til Kong Monster! Han koster rundt med M, gider ikke lege med ham, forbyder ham dit og dat, beder ham holde op med at .. se sådan ud / gøre sådan etc. etc. Når han tror vi ikke kan høre hvad der bliver sagt er han direkte ubehagelig overfor M. Vi har fat i ham flere gange i løbet af sådan en legeaftale hvor vi diskret hiver ham til side og beder ham opføre sig ordentligt, men lige lidt hjælper det. I dag har han simpelthen været så modbydelig at høre på at jeg sendte M hjem før tid. Jeg har sagt det er slut med at M kommer herhjem når han bliver behandlet sådan :( Ved forespørgsel på et hvilket som helst tidspunkt er det altid M der nævnes som bedstevennen :blink Hvad er det jeg ikke forstår? Og hvordan skal vi håndtere det? Jeg har ikke lyst til at vælge hvem han må og ikke må lege med, men jeg vil bestemt heller ikke se til at nogen bliver behandlet så nederdrægtigt i mit hjem af mit barn!!

Jeg vil til hver en tid anbefale Cafe Norden på Højbro Plads .. MÅMS! Go' fornøjelse uanset hvor I ender :)

Afledt af et spørgsmål i en anden tråd kom jeg til at tænke på hvor I har jeres vielsesring?! Og hvorfor har I den der? :) Jeg har min på venstre ringfinger, tættest på hjertet :)

Nå jeg hopper med på vognen - er jo alligevel startet op på mit livs taberprojekt :) Jeg har siden mine tidlige teenageår været overvægtig, og prøvet alt hvad jeg kan komme i tanker om af diverse kure, kostomlægninger, piller, pulver you name it. Rigtig slemt med vægten blev det i forbindelse med behandling for barnløshed i 2003/4. Jeg har siden anden graviditet i 2006 døjet med forhøjet blodtryk, men er åbenbart svær at medicinere fordi det svinger så meget. Dog har jeg erfaret at blodtrykket kan reguleres rimeligt med kost og motion. Mine knæ og fødder gør ondt, og især er det slemt når jeg er på arbejde. Jeg har de her 4 drenge, og de 2 store vil jo helt vildt gerne spille fodbold, hoppe i trampolin og alverdens andet fysisk aktivt. Men jeg kan ikke være med :( Jeg kan ikke holde til at løbe og lege med dem, og trampolinen kan ikke holde til mig… De små er tumlinger, og der foregår det meste på gulvet – det kan jeg med besvær være med til, og ikke i længere tid ad gangen. Jeg er for meget michelin, så hurtigt orker jeg ikke mere. MEN - jeg VIL ikke være 32 år med et helbred som var jeg 78. Jeg vil være der for mine drenge og kunne lege med dem og boltre mig med dem uden at min fysik er i vejen. Jeg vil være et forbillede for børnene og lære dem at grønt er uundværligt på middagsbordet, at motion er skønt og at slik og sodavand ikke er en hverdagsting. Jeg vil gerne leve sammen med mine børn. Derfor skal jeg tabe minimum (!) 30 kg √ Startede den 26. oktober på 107,7 kg 9. november: 104,6 kg 16. november: 103,4 kg 24. november: 101,3 kg 30. november: 99,8 kg 7. december: 98,6 kg 14. december: 98,2 kg 21. december: 98,0 kg 28. december: 98,1 kg <_< 4. januar: 97,4 kg 11. januar: 95,1 kg 18. januar: 93,6 kg 25. januar: 92,0 kg 1. februar: 91,4 kg 8. februar: 90,2 kg 15. februar: 89,2 kg 22. februar: 87,5 kg 1. marts: 87,0 kg 8. marts: 85,4 kg 15. marts: 84,6 kg 22. marts: 83,4 kg 29. marts: 82,4 kg 5. april: 81,6 kg - YES, mit BMI er under 30 :yay 12. april: 80,6 kg 19. april: 79,7 kg 26. april: 79,2 kg 3. maj: 77,9 kg 10. maj: 77,6 kg 17. maj: 76,5 kg 24. maj: 76,0 kg 31. maj: 74,8 kg 26. juni: 71,8 kg 25. august: 69,0 kg 4. oktober: 67,0 kg - BMI under 25; jeg er normalvægtig :blink Min wii og jeg er blevet virklig gode venner og bruger en lille time sammen dagligt ^_^ Ellers er det nul søde sager og mindre portioner i det hele taget (spiser for 3!!) :balloons

gratværk! - hvis man fx sidder med et eller andet nasset mad og får fjættede fingre :D

Gitte tak for tanken - selv om den er ved at være daggammel :rolleyes Jeg har det godt! Men det har mit familieliv ikke. Hele denne transformering har kostet mig mit ægteskab... Men bort set fra det, så har jeg rundet 40 tabte kilo; mere end jeg havde turde satse på. Mit BMI er under 25 og jeg er normalvægtig (WTF :blink ) Jeg løb ikke DHL for da var jeg i Schweiz til min brors bryllup - til gengæld løb jeg Støt Brysterne Løb 14 dage senere :) Om 9 dage er det et år siden jeg gik igang med at ændre mit liv, og man må sandelig sige det er lykkedes til fulde! Håber I har det godt derude jer der stadig læser med :kram

Hey damer Jeg vil rigtig gerne på salsa-date ... altså ta' ud en aften og prøve at danse salsa; bare en enkelt gang, ikke på hold eller noget. Men jeg synes ikke rigtig jeg kan finde det nogen steder uden man skal betale for en privat instruktør til over 1000 kr. Nogen af jer der kender til noget i Kbh? :balloons

Perfekt :) Takker :) :)

Du har fanme nogle lækre stænger! :)

Jeg havde haft nogle onde plukveer dagen forinden, og også brugt et par timer på svangre, men det var ikke noget der gav noget som helst. De kom så igen da vi var gået i seng, men varede stadig kun omkring de 30 sekunder, så ingen forskel fra dagen før. Ved 4-tiden syntes jeg godt nok de begyndte at nive noooget mere, og da kl. var 4.40 tastede jeg ind i min telefon hver gang der kom en ve. Talte stadig ikke til mere end godt 25 mens veerne varede. Kl. lidt over 5 stod jeg op for at tjekke hvor hyppige de veer egentlig var, og blev ganske overrasket efter at ha' skrevet tidspunkterne ned fra min telefon - der var kun 2½ minut mellem hver. Stadig var jeg dog overbevist om at det ikke betød noget fordi veerne var så korte. Men for fanden hvor gjorde de pludselig ondt nu jeg var kommet op at stå. Ringede tøvende til fødemodtagelsen og spurgte hvad jeg skulle gøre. Hun bad mig tage panodil og prøve med varmepude, og ellers måtte jeg jo komme derind. Jeg spurgte hvad hun kunne gøre for mig hvis jeg kom ind, og hun sagde at jeg kunne få noget mere smertestillende.. om jeg da ville det? (flink dame som jeg forstyrrede midt om natten! :rolleyes ) Ja det vil jeg vist godt, for det gør faktisk ret ondt efterhånden. Så vækkede jeg min mand som blev helt rundt på gulvet. Han ville hive ungerne op og finde pasning, men jeg sagde at jeg lige så godt ku' ta' en taxa og så kunne han bare komme senere. Jeg var temmelig forpint og kunne ikke lige rumme at skulle vente på pasning. Det ultimativt værste ved denne her omgang var turen ned fra 3. sal, ud i taxaen og frem til fødegangen :wacko På vej ned af trappen fik jeg ringet til min veninde som skulle være med til fødslen. Var mærkeligt nok stadig usikker på om jeg rent faktisk var i fødsel og havde jo lige råbt ulven kommer dagen forinden! Taxamanden var helt befippet og kørte som død og helvede - ikke det fedeste med nasty veer og følelsen af at skulle skide :rolleyes Og så ku' han ikke finde det !!! :blink Så den tur vi plejer at foretage på 8 minutter tog 20! Jeg kom ud af vognen og tænkte - nu går vandet da, for jeg ku' mærke noget spænde ud mellem benene! Klokken var nu rundet 6 og taxamanden var strøget ind efter en kørestol, så jeg overfaldt en stakkels somalisk forbipasserende og hang i hendes skørter under en ve. Sikkert noget af et syn ^_^ Den modtagende JM så overraskende på mig og fik sagt noget med at jeg da vist var godt igang. Jeg bad om at få et kejsersnit for jeg ku' simpelthen ik' klare de onde veer mere. Hun spurgte om det var planlagt, og nej det var det jo ikke. Hun ville ringe efter en læge, men først skulle jeg undersøges. Af med klunset og op på briksen. Og SÅ så hun underlig ud. Du er fuldt åben og har en spændt hindeblære hængende ud! Jeg skal ringe. Så gik det stærkt. Jeg slappede lidt af, eller så godt man nu kan i den situation, men tanken om at det værste var ved at være overstået var så befriende i sig selv. Jeg ringede til min mand og bad ham komme NU! 6.15 løb de afsted med mig ned på fødegangen og jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at presse, puh ha :blink I løbet af meget kort tid var stuen fyldt og eneste der manglede for at jeg måtte presse var en venflon. Efter 4 forgæves forsøg snerrede jeg at hun skulle sætte den i en fed blodåre højt på armen hvor man ikke kan ramme forbi! Så sad den der. 2 veer tog det mig at komme om på ryggen og så sprøjtede vandet ellers ud. 2 minutter og 2 pres senere kom Konrad flyvende og jeg fik ham op til mig. Aaarh hvor befriende :) Veerne var pist forsvundet - virkelig underligt med tanke på at der stadig var et barn i maven, men dejligt fordi jeg så havde masser af overskud til at beundre Konrad. Jeg bad en af anæstesisygeplejerskerne om at ringe til min mand for at høre hvor langt han var, men han stod foran sin mors hoveddør for at aflevere de store :( Viggo stod højt derinde, så jeg så for mig et længere forløb for at få ham ud, men det varede altså kun 1 ve, så var han nede ved exit. Også her sprøjtede vandet ud, og Viggo kom som supermand 2 pres efter - 8 minutter efter Konrad. Jeg klippede selv navlesnoren på Viggo - far var lisom ik' nået at komme til at ku' gøre det :boo Dét var underligt... altså at føde 'alene' - men bort set fra det, så var det en helt fantastisk oplevelse som jeg vil se tilbage på med glæde :)

Første gang syntes jeg selv jeg var vildt sej fordi jeg havde født uden smertelindring. Anden gang skreg jeg på epi, stoffer og en stor hammer og tog imod alt jeg ku' få - - og faktisk synes jeg nu jeg er mest sej over at ha' overlevet dén omgang :rolleyes

Søde tøser - jeg er ansat i et vikariat, og nu er der en ledig stilling samme sted som de har opfordret mig til at søge. Spurgte om jeg skulle sende en ny ansøgning, men svaret var "bare et par linjer" Hva' skal jeg skrive?? :huh

Synes det virker så tåbeligt - alle har givet udtryk for at de vil beholde mig, og når lederen selv siger "et par linjer" så synes jeg det er endnu mere overkill at begynde på en længere udredning :)

Står tidligere op! Og/eller undlader at gå i bad om morgenen. Får far til at hjælpe, evt. aflevere hvis muligt, også selv om det er tidligt. Og så hjælper rutinen altså. Den første tid med indkøring af nye rutiner er ALTID hård :kram

Ingen kloge ord - men ved præcis hvad du gennemgår. Jeg var der for et par år siden med en - viste det sig - godartet cyste. Men tankerne og følelserne op til endeligt svar er nærmest uudholdelige.. Stor knus til dig :kram

3 x graviditeter i første forsøg efter hormoner+insemination.

Mine er så nogle små knolde - omkring de 87 cm begge 2 og den ene 10, den anden 12 kg :)

:loveshower :kiss :loveshower Tak for opbakningen skønne kvinder! :gp

:yay

Ja bestemt! Go' vind :)

Skønt! :super

STORT tillykke med dem :hurra :hurra Og sikke fine størrelser de har :) Mine er født 4 uger før termin, og den ene var kun 2040g...

Så må I på banen tøser, for er der noget der ikke siger mig en hujende fis, så er det tøj :rolleyes Og nu skal familien Danmark jo snart til flerdages fest og klædes på <_< Så please kom med 1000 forslag til hvad vi hver især (mand, kone, børn) kan iføre os de forskellige dage... dag 1, dress code: cocktail dress dag 2, dress code: black tie (tux) dag 3, dress code: smart casual :help :blink