Anette
Medlemmer-
Antal besvarelser
22 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Anette
-
Vi har samme vogn, dog med rødt/pink kantbånd. Den blev købt da vi ventede vores datter. Allerede dengang talte vi om at hvis næste barn nu var en dreng, hva' så?? Vi er ligeglade. Rød er mandens "ynglingsfarve" så hvis det stod til ham, så skulle vi ha en helt rød vogn, lige meget om vi ventede en dreng eller pige. Den blev dog med rødt/pink bånd. Det har dog ikke betydet at folk har "gættet" hvilket køn der lån dernede og sov. Hun er lige så oftet blevet kaldt en dreng som en pige. Og jeg stod jeg og "råbte" så kig dog på barnevognen!! Nu venter vi en dreng, og vi har ikke overvejet farven på vognen, det er helt sikkert at lillebror snildt kan ligge i denne vogn også. Ikke på trods, men fordi vi simpelthen synes at det er den pæneste..
-
Da jeg var afsted i fredags på Hillerød måtte vi godt drikke vand. Så intet problem med sukkersmag her. På Hillerød synes jeg slet ikke det er så slemt som man ellers høre andre fortælle, med tyk konsistent osv. Her er det "blot" iskoldt sukker vand tilsat citronsaft, så det smager som lemonade. Jeg havde taget Ipaden med, fyldt med podcast og så ørepropper. Så det var bestemt til at holde ud. Havde to nybagte boller i tasken som blev slugt lige så snart hun havde fjernet nålen efter blodprøven. For det at møde fastene op, var klart det værste.
-
Hvor mange var I til festen? Et par og 30 Hvorfor havde I ikke flere eller færre gæster end tilfældet var? Det var den nærmeste familie. Med forældre, søskende, bedsteforældre. Onkler/ tanter på den ene side, og kusiner/fætre på den anden. Derudover 4 vennepar. Hvor holdte i festen henne? Vi holdte den hjemme i en nybygget stue, hvorfor der ingen møbler var. Hvad blev der serveret af mad? vi fik smørrebrød udefra. og dåbskage/slik til kaffen Hvor meget blev den samlede udgift? (ca.) Pas. Det kan jeg ikke huske.
-
Sidste gang købte jeg blot et par ammetoppe og ventede derfor med bh'erne. Synes at det fungerede fint. Men jeg er også "kun" en 75 C-D'er. ( i alm. før fødsel str.) Det bliver også planen denne gang.
-
Vi gav en gæstebog, som bliver taget frem til hendes fødselsdage. (vi glemte det så lige, da hun blev 2 år - FLOT) Ikke en dyr gave. Den kostede vist 150 kr. Men forhåbentlig en gave der bliver fyldt med minder og hilsner, gennem årene.
-
Hvad med evt. selv at holde jul, og så invitere de andre hjem til jer? Var det en mulighed?
-
Måske en paraplyklapvogn, hvor ryggen kan lægges ned og liften dermed kan stå der, er en løsning. Og så en slynge, hvis i skal steder hen hvor paraply hjul ikke er fantastiske. Men sommerhus er den bedste ferieform med små børn. Så jeg var roligt taget afsted.
-
Begge gange har jeg fortalt det under fire øjne. Og efter NF scanningen. Jeg tænker, at skulle man miste barnet, er der ingen grund til at arbejdspladsen (chefen) ved at man går i baby tanker.
-
Se, det er sådan noget jeg glæder mig til, når min datter bliver stor. Total hjerte varmer - det skal nok holde i maaange år :loveshower :loveshower :loveshower
-
Har brugt strækviklen rigtig meget. I sær da baby var helt lille. De kan lægges og sættes op, alt efter hvad man "er til"/humør på baby. Super nem at bruge. Jeg lavede min egen, bare et langt stykke stof med lidt stræk som blev zig zag'et. Og så bare you tube og google. Det fungerede så godt hos os.
-
I Allerød kommune betaler vi ca. 4000 inkl. Frokost ordning, hvor der er en dejlig køkkendame ansat der laver det meste selv, og bager alt deres brød. Vi skal så selv have bleer med. Rigtig pebert, men heldigvis har vi råd til det og er super glade alle sammen for den inst.
-
Min datter var to før hun begyndte at bruge hovedpude. og hun starter da også på den om aftenen, men eftersom hun forsat ligger ret uroligt, så går der ikke mange timer, før hovedet ligger ved siden af, eller i den anden ende :-)
-
Hvor er jeg glad for at læse din historie. For det er præcis det der sker med os til sommer. Har lige fundet ud af at vi venter nr. 2 i slut april. Og svigerfamilien har inviteret os en uge til Sankt Tropez (staveplade) midt juni 2012. der vil baby være 6-7 uger. Mit dilemma er at vi skal bo i en villa, dvs. at vi skal køre hver gang vi skal noget. Har allerede set i øjnene at jeg kommer til at være meget "hjemme" med babyen og farmand og den store pige (knap 3 år) kommer på ture med resten af familien til Nice, Monaco osv. Der må jeg jo springe over. Men det er da ret surt, ikke at kunne gå en tur i byen, fordi vi bor et stykke væk. Heldigvis er der egen pool, så jeg kan da dyppe stængerne. (for når da sikkert ikke et 8 ugers tjek inden, og dermed ok fra lægen til at hoppe i vandet) Hvordan boede i, da i var afsted?+
-
Glæd jer til at få/bruge vognene. Vi har den til vores datter fra sep. 09 og har været fantastisk FANTASTISK glade for vores Odder og x-lækkert stel. Den er lækker, køre godt og vi har ingen problemer haft med den. (det manglede da også bare til den pris) Men vigtigst af alt, det var lige præcis DEN vi gerne ville have. Og har været så glade for den.
-
Jeg/vi var tilknyttet Kirsten Holst i Hillerød, og fik en fantastisk datter ud af dette efter 9 mdr. i behandling. Men jeg vil sige at hvis i ingen præferencer har, så vælg et sted der ligger geografisk tæt på jer. Jeg syndes det var guld værd at der kun var 15 min. transport fra os derind, og 20 min. fra min arbejdsplads. For ofte skulle man jo køre derind om morgenen, eller fx. midt på dagen. Så det synes jeg også du skal tænke på.
-
Vi gav vores datter en gæstebog, som dåbsgæsterne skrev i. Ligeledes har de gjort det til hendes første fødselsdag, og i næste uge, når hun fylder 2 år. Kommer den frem igen. Det synes jeg er en hyggelig gave at få, når hun bliver stor. Den sidste gang der bliver skrevet i den, er jo nok til hendes konfirmation.
-
Vi holdt barnedåb d. 6. dec. og kombinerede derfor julekortet med takkekort. På forsiden stod der tak for opmærksomheden og glædelig jul. Og så var der en collage af os alle tre, et af dåbsbarnet i kjolen og et af hende med nissehue. Det vagte glæde og jeg havde også valgt at sende takkekort ud selvom det fx. havde været sommer. Jeg synes det er en god måde at sige tak for gaverne på en personlig måde, og vise gæsterne den ekstra opmærksomhed. Så her er jeg helt klart FOR takkekort, også til en barnedåb.
-
Vi er desværre inde i noget af det samme. her vågner hun typisk ved midnat og kalder på mig. Det enesete der hjælper er at holde hende i hånden eller lægge hånden på hendes bryst. Eller tage hende med ind i vores seng, hvilket ikke er et hit, da hun er en lille krudtugle der absolut ikke ligger stille. Det er ganske normalt i denne alder, da de begynder at blvier "bange" for verdenen omkring dem. De begynder at opleve og være opmærksom på fare, fx. det er alå sig, blive væk eller lign. Men for søren jeg håber at det snart går over.. Vi har nemlig altid været heldig med nattesøvnen og prinsessen har længe sovet fra 19:00 - 6:30 uden problemer.
-
Her i huset fik farmand sidste år et billed med et digt på "der handlede om hvor heldig Anna var med den farmand" og hendes små fodspor på. Det hænger i hans værksted, så jeg glæder mig til at lave endnu ét til ham i år. Da netto solgte lærreder sidste gang (mener de er 20 x 20) købte jeg 5 stk. Så har jeg i hver fald til de næste par år. Jeg fik nu ingen ting på mors dag, men her i huset er det også mest (kun) mig der går op i sådanne traditioner. Og så synes jeg umiddelbart også at det er meget mere givende at give frem for at modtage. Han er super god til at lave overraskelser på alle mulige andre dage, hvor der ikke umiddelbart er en anledning. Men som nævnt, her i huset for farmand et hjemmelavet maleri, malet af Anna på 1½ år.
-
Vi bruger også denne. Vi er to voksne og lille Anna - alle med rødt hår. Anna bruger 50+ i vuggestuen og vi andre har en 30. Den er SUPER nem at smøre ud, og lægger sig ikke som et tykt lag på huden, Hvilket i forhold til sandkasse mv. er ret praktisk. Anna har intet imod at få den på, slet ikke når vi kigger i spejlet samtidig. Jeg har forhørt med hos pædagogerne i vuggestuen, for at finde en solcreme de synes er nem at bruge. De prøver alt andet lige en del, eftersom ungerne selv skal have solcreme med. Og de synes at denne vi købte er rigtig god. Er personlig sikker på at når den er nem at bruge, så smørre man dem oftere og med mere, hvilket betyder mere beskyttelse.
-
Jeg synes det kommer meget an på hvilket forhold man har til sine kollegaer og ikke mindst chefer. Jeg har været på en arbejdsplad, hvor jeg blev fyret uberettiget under min barsel. Jeg havde aldrig troet at det ville komme så vidt. For havde et fint forhold til min chef. Set i bakspejlet er jeg rigtig glad for at jeg ikke valgte at fortælle noget, for så tror jeg at de havde fundet en "lovlig" grund til at komme af med mig, inden jeg blev gravid. Jeg valgte derimod at sige at jeg havde en cyste i min mave, og jeg gik til kontrol og scanninger med denne. Og det virkede aldrig mistænktsomt. Men er man tæt med sine kollegaer (som veninder), og er et "stort" sted, så ville jeg da nok fortælle det.
-
Jeg har Anna fra d. 7. sep. 2009, og hun må meget gerne komme på listen :)