zufucu

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    29
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

About zufucu

  • Status
    Medlem

Profile Information

  • Status
    Er mamma
  • Terminsdato
    25-06-2011
  1. Kæmpe stort tillykke herfra. Godt at høre, at det hele gik fint.
  2. STORT TILLYKKE MED HAM
  3. Her er lige et lille foto
  4. Jeg troede, at jeg blev den første ... Men mange gange tillykke til Majken
  5. I går d. 3. juni kl. 9.22 fødte jeg en sund og rask pige på 3484 g og 50 cm :loveshower Der var tale om uge 36 + 6, altså en dag for tidelig født. Da alt så rigtig fint ud, og hun er så stor og sund, fik vi lov til at komme hjem ca. 4 timer efter fødslen :glad Alt forløb godt. Havde haft veer fra kl. ca. 02.00 om natten, og kl. 05.00 vækkede jeg min mand, da der nu kun var ca. 5 min. mellem veerne. Jeg valgte at tage et bad for at se, om det havde nogen betydning. Veerne gik i sig selv i ca. ½ time, men tog så igen fat med 5 min. mellemrum, og jeg ringede derfor til fødegangen. Jordemoderen mente dog ikke, at jeg havde haft veer længe nok, og det var først da jeg fortalte, hvor hurtigt min første fødsel var gået, at hun nærmest modvilligt sagde "Jamen så må vi hellere lige se på dig. Vi kan jo altid sende dig hjem igen". Da jeg ankom på fødegangen ca.30 - 45 min. senere (kl. 6.30 - 6.45), viste det sig dog, at jeg var 7 cm åben, så jeg fik alligevel lov til at blive :P Mindre end 4 timer senere lå Liva på min mave, og var/er så perfekt :kuller Vi er nu i fuld gang med at lære hinanden at kende, og hun forekommer mig umiddelbart nem at læse. Første nat har dog føltes lidt som om, at mit bryst er en omvandrende sut, og jeg har derfor ikke fået meget mere end 5 timers søvn siden fødslen. Er efterhånden ved at være lettere brugt :lol :goodluck til alle i andre.
  6. Jeg tror ikke, at man nogenside bliver helt 100 % klar - og måske slet ikke første gang, hvor man jo overhovedet ikke ved, hvad man skal forvente af det nye liv, som man er nødt til at begynde at leve - et liv som forældre :stork Jeg må nu indrømme, at jeg er ved at være træt af at være gravid, og vil hellere end gerne byde baby velkommen til verden inden for den næste uge til 1½. Vil dog gerne lige ind i uge 37 (og helst 38) først, da baby jo så ikke anses for for tidligt født. Det giver mig også mulighed for at føde akut, så jeg kan komme hjem umiddelbart efter fødslen :glad Held og lykke til os allesammen. Håber at fødslen bliver en positiv oplevelse for os alle.
  7. Var til Jordemoder i går, så her er lige en opdatering NAVN: Jeanette ALDER: 30 BOR I: Århus/silkeborg området UDDANNELSE/ARBEJDE: Assistent FRITIDSINTERESSER: Bøger, familie og venner KÆRESTE / GIFT: Gift siden 2005 TERMIN: 25. juni FØDESTED: Silkeborg DRENG/PIGE: Vi vil ikke vide, hvad det bliver MULIGE NAVNE: Dreng: ???; Pige: Liva ANDRE BØRN: Freja fra 2006 VÆGTFORØGELSE: 6 kg STRÆKMÆRKER: Ja, både fra sidste gang og denne gang <_< KVALME: Havde kvalme fra uge 8 - 12. herefter har jeg været frisk som en havørn ØDEMER:Ja - ben og ankler går ud i et PLUKVEER: Ja en del RYGSMERTER:lidt BÆKKENLØSNING:Nej FØDSELSFORM: Almindeligt FRYGT FOR FØDSEL: At det skal gå så stærkt, at min mand ikke når at være med (1. fødsel tog 1 time og 10 min.) HVEM SKAL MED TIL FØDSEL: Min mand SOVER DÅRLIGT OM NATTEN: Meget dårligt. Vågner mindst 3 - 4 gange pr. nat SJOVE SPISEVANER: Nej SÅ LANGT HENNE VED SIDSTE OPDATERING: 36 + 0 MSN: Nej SCANNING: Var til en ekstra scanning i går i forbindelse med jordemoder besøget. Hun var i tvivl om, om baby vendte rigtigt, men scanningen viste en fin hovedstilling, så der er heldigvis ingen grund til bekymring på det plan. NÆSTE LÆGEBESØG: Der er ikke flere JORDMODER: Næste gang om 14 dage. Baby blev i går skudt til at veje 2700 g.
  8. Lyder til at være dejlig nemt med nummer to - dejligt der er så meget der kan genbruges! He kan godt se man skal være obs på at nedsætte storesøsters forventninger - der går liiige et stykke tid før hun kan få glæde af baby! Ja, på det plan er det meget nemmere, vi behøver jo som sådan ikke rigtig at købe noget. I morgen skal vi lige kigge på loftet efter de sidste ting (legetøj og der skulle også gerne være lidt mere af de små størrelser i tøj - har kun fundet en enkelt lille kasse indtil nu). Føler mig helt klar til at modtage det lille myr, når den vælger at melde sin ankomst.
  9. Min datter kom 4 uger før termin, og det var jeg simpelthen ikke mentalt forberedt på !!! Derudover tog fødslen kun 1 time og 10 min., så det gik også usandsynlig stærkt - især som første gangs fødende. Jeg har lidt svært ved at beskrive, hvordan jeg følte, da jeg fik hende op på maven. Overvældet, tror jeg er den bedste beskrivelse. Der gik et par timer før mit hoved og min krop var helt med, men fra da af har jeg elsket hende helt og aldeles vanvittigt og ubetinget.
  10. Vi er ved at være klar. Altså forstået på den måde, at tingene (vugge, pudslebord, autostol, kravlegård og tøj) er hentet ned fra loftet, så nu mangler der lidt rengøring og vask af diverse. Vi har jo en masse tøj fra da Freja var lille i neutrale farver, men har selvfølgelig købt et nyt sæt tøj, som baby skal fragtes hjem i. Bleer, div. cremer/salver/baderemedier/engangsklude/vådservietter købt og klar. Vil en af de nærmeste dage sørge for at pakke hospitalstasken, da jeg jo sidste gang fødte i uge 36 + 2 - Og det er altså MEGET snart ved den tid. Håber dog på at holde på baby til uge 38, hvilket giver mig ca. 4 uger igen :yay Glæder mig til at få det hele overstået nu, og hele familien (ikke mindst storesøster-to-be) glæder sig meget til at hilse på det lille nye vidunder :baby1 Freja har været en entusiastisk deltager i alt baby relateret indtil nu, og gav sig med stor iver ikast med at hjælpe til med rengøring af pudslebord og kravlegård i går :D Jeg håber ikke, at hun bliver alt for skuffet, når baby først melder sin ankomst, for jeg fornemmer, at hun har nogle forventninger til den, som den naturligvis ikke kan indfri lige med det samme. Vi har gjort meget ud af at tale med Freja om, at babyer er noget så kedelige: De spiser, sover, hyler og skal have skiftet ble, og det er ligesom det, det første lange stykke tid. Meeen .... Freja regner vist med, at den kan lege med hende lige fra dag 1 :lol
  11. Hmmm, har på under 5 uger taget lidt under 4 kg på :o og er nu 3 kg. over startvægten. Hvad skete der lige der ???? Nå men ellers kunne jordemoderen sige i fredags, at alt så fint ud. Baby skudt til at veje ca. 1600 g.
  12. Det er jo forskelligt fra kvinde til kvinde, hvad vægten forøges med i løbet af de ca. 9 måneder. En af mine kolleger tog 32 kg (!!!!) på, og hun var slank som en ål igen meget hurtigt efter hendes søn blev født. Ja, man har vel lov til at håbe, at det går ligesådan for os andre :lol
  13. Det var nu hos lægen :D Men nej, hun var ikke nervøs. Jeg vejede fra starten ca. 15 kg. for meget, så det er helt ok, at jeg ikke tager så meget på. Jeg tænker meget mere over hvad og ikke mindst hvordan jeg spiser nu, hvor jeg er gravid, og det gør altså, at min mave og baby vokser som de skal, men resten af mig bliver en smule slankere :hurra Så de 5 - 6 kg. må du gerne selv beholde :P Da jeg fik min datter for 4 år siden tog jeg 12 kg. på, og hun er født i uge 36 + 2, så hvem ved, hvad det kunne have udviklet sig til, hvis jeg havde gået tiden ud :) Men dengang vejede jeg også noget mindre, end i dag.
  14. Jeg er 25+6 i dag. Jeg har det egentlig alt i alt rigtig godt, men der er selvfølgelig også nogle lidt mere trælse ting: Hævede ben og fødder - det er ikke altid lige nemt at være i mine sko og støvler - og det er heller ikke særlig pænt at se på ... Bliver meget nemt forpustet (ikke at jeg var i god form før graviditeten, men ...) Har dage, hvor jeg er meget nærtagende og følsom Føler mig træt, da jeg vågner hver gang jeg skal vende mig i sengen Ondt i lænden Vægtmæssigt står det ikke så slemt til, som jeg havde troet. Jeg startede jo med at tabe mig 3 kg. grundet kvalme, og ved 2. graviditetsundersøgelse i fredags havde jeg taget 2 af dem på igen, så jeg er stadig 1 kg under startvægten :yiepie Min mave er ellers pænt stor ..
  15. Tja, vi har jo sådan set det hele fra sidste gang, så der er ikke rigtig noget at købe :) Vi har tøj til at ligge til både en dreng og en pige, da vi har arvet en helt masse tøj fra min mands søsters børn, og så har vi jo alt det vi selv har købt gennem tiden til Freja - tøj, tremmeseng, barnevogn, puslebord m.m. Så det er ikke nødvendigt for os at anskaffe os noget til at starte med. Vi erfarede selvfølgelig med Freja, at selv om man allerede har noget, så er man selvfølgelig fristet til at købe mere, men det kom egentlig først efter, at hun blev født :P Vi er ikke gået i gang med børneværelset endnu. Det skal tapeseres og males, og så skal der nyt gulvtæppe og gardiner, men det når vi nu nok. Seng og alle de andre baby møbler skal bare hentes ned fra loftet og rengøres. Jeg har ikke stres - endnu.