Fru H

I skulle bare vide, hvor meget ro, jeg har fået i hoved og krop nu - efter jeres indlæg. No need saying, at svigerinden ikke har børn, og hendes to ældre søskende, der har små børn, generelt håndterer deres børn meget hårdt. Måske kender hun ikke til andet - eller også er misundelse en grim ting. Hvis der er én ting, jeg har lært af at blive mor, så er det, at hvis min mavefornemmelse siger noget, så er det rigtigt - i hvert fald når det gælder Laurits. Vi har et enormt harmonisk barn, der ofte er glad, spiser (nogenlunde) fornuftigt og sover som en drøm - mere end man kan sige om mange andre i den alder; og mon ikke det skyldes, at vi gør ét eller andet rigtigt? én ting er dog helt sikker: De passer ikke igen, før ungen er gammel nok til at smøre sig en mad selv eller trøste sig ved egen hjælp.

Tak søde skønne qvinder. Jeg er (løve)MOR! Og stolt af det. Den med, at vi ku vente - ja det ku vi godt, men vi vil så gerne spise sammen med ham, så han forbinder mad med samvær. Mad har været en kamp med undervægt og indlæggelse til følge. Og det ved hun! Jeg vil ikke svare hende. Hun må sejle sin egen sø.

Åh kære piger - nu har jeg brug for hjælp... Jeg har en svigerinde, som jeg ikke altid er lige enig med. Vi kommer dog overordnet okay ud af det med hinanden. Laurits har været passet med overnatning 3 gange, hvoraf den ene gang har været hos dem. Ved aflevering gav hun klart udtryk for, at børn gerne måtte græde - det var jo bare hysteri. Lige i øjeblikket studsede jeg lidt over det, men vi kørte og alt gik godt. Forleden var vi så til uformel middag hos farmor og farfar, hvor også min mands bror og bemeldte svigerinde skulle komme. Klokken bliver 18, Laurits er sulten og farmor sætter mad på bordet. Vi (farmand, jeg, farfar og min mands anden bror) begynder at spise sammen med Laurits. Efter 15 minutter kommer bror og svigerinde og vi spiser videre alle sammen. Svigerinden er sur. Dagen efter skriver jeg til hende for at høre, om hun har det godt. Så får jeg en sviner for dårlig stil. Vi skulle have ventet med at spise, og Lauritsen ville jo ikke dø af sult af at vente på dem mv. De havde ikke fået et tidspunkt og derfor skulle vi vente. Jeg er gal, ked og sur. Det var ikke mig, der havde sat mad på bordet, og prøv lige at fortælle en 2-årig, at han ikke må spise maden, når han plejer at få på det tidspunkt. Sammenholdt med hendes "børn dør ikke og må gerne græde"...jamen jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal forklare min frustration. Jeg har ikke svaret på hendes sviner. What to do??!?

Det eneste, jeg havde lyst til, var kaffe - og det måtte jeg ikke få :smiley Til gengæld faldt mit blodsukker (og blodtryk) drastisk bagefter, og det blev først rettet op, da jeg kværnede en rittersport og en Cocio.

Vi har Little Lamb (købt direkte hos littlelampnappies.com) og er super glade for dem. De er billige og kan tilpasses både tynde og tykke babyer via trykknapper. Selv vores dagplejer er fan af dem. Det er pocketbleerne vi har til dagbrug og deres bambusbleer til nat. De holder ham i øvrigt tør HELE natten (og han tisser rigtig meget om natten). Knægten er forresten nu 18 måneder, og har brugt de samme bleer fra han blev født.

Det er da alletiders ide - vi var i hvert fald noget på bar bund, da vi stod og skulle vælge. Det er da et rent held, at vi har været rigtig glade for dem, vi købte.

Opdatering i første indlæg - med vores helt klare anbefaling.

Jeg startede på job hjemmefra et par timer om dagen, da Laurits var 4 måneder. Jeg startede fast på arbejde, da han var 5 måneder og 20 dage. Farmand har nu tre måneder. Laurits starter indkøring i privat dagpleje om 1 måned (så er han 8 måneder - 8,5 når farmand starter på arbejde). Det har været rigtig fint for os - men det skal så også siges, at Laurits var fravænnet som 4,5 måneders og derefter kun fik flaske og grød/mos m.v.

Foreløbig har jeg løbet 10 km! En uge før L fylder 4 måneder. Hold k*** hvor er jeg sej!

Har for første gang kunne putte Laurits hos gæster om aftenen, så vi kunne hygge videre og køre hjem med en sovende baby kl 23.30 i stedet for kl 19.30. Optur :yay

Jeg så tallet 5 forrest på min badevægt i morges! Det var alligevel som pokker. Havde fra start (dvs 1. Januar) at jeg gerne ville veje under 60 til L's dåb og dælme! Dåben er i morgen, så det er godt timet. Jeg har så i øvrigt sluppet alle tanker om sund kost for resten af weekenden, så mandag morgen mangler vi nok 1 kg endnu (i hvert fald ;)). Men :yay for nu.

Så kom vi også til første sygdom. 39,1 i feber og strid hoste, vagtlæge i går aftes og Bingo! Lungebetændelse :( Men L sov alligevel fra kl 21.30 (vi skulle lige hjem fra lægen - normalt puttes han senest kl 20) til kl 5 - blev ammet - og sov til kl 7.30. Åh hvor er det ikke sjovt, når man har en pjevset søløve i huset - selvom han faktisk er i godt humør den overvejende del af tiden.

Holy moly! Er ikke på kur længere og har spist kamp-usundt lørdag aften og alligevel - Vægten siger 1,6 kg tabt. Say what! Hælder mod, at der er tale om en form for stofskiftets-chok. Men :yay

Frikadeller og stuvet hvidkål version slank.

Det der (altså bortset fra det sidste, der relaterer sig til cyklus) lyder altså rigtig meget som de symptomer, jeg får lige op til birkepollen-sæsonen...kunne det være noget allergi-agtigt???