julie76

Haarup. Du er bare en skat. :kram Det var virkelig det jeg havde brug for at høre. Jeg er helt enig med dig. Du reddede min dag.. Og så var det jo heller ikke værre. : ) Men nok til at det lige kunne fylde i mig denne morgen åbenbart : ) Julie

Først, Er vi nogen herinde? <_< Jeg har lige haft en dum aflevering, der giver anledning til at kigge lidt ind ad. Jeg er lidt på dupperne når jeg afleverer for det er ikke de mest imødekommende pædagoger der tager imod nede i vuggestuen. F.eks. er det ikke uvant at jeg flere gange skal sige god morgen før de reagerer og der er dage hvor jeg virkelig skal være tydelig i min tilstedeværelse for at få dem til at se Mikkel. De sidder gerne i sofaen og taler sammen. I dag var der rimelig kontakt. vuggestuens pædagog sad der og to pædagoger fra børnehaven. Det er en lille integreret inst. Mikkel står henne ved døråbningen og smiler genert og jeg sætter mig ind på en stol. De to BH pædagoger indleder en samtale med mig om hvor meget Mikkel ligner nogen de kender og jeg spørger ind til om det også er i adfærd - for at have en dialog - hvilket fører til at den ene siger ja, han er også sådan en bulderbasse (ikke noget jeg opfatter negativt). Så kommer VSP og siger at sådan opfatter hun slet ikke Mikkel, og vi kommer ind på at han i en kort periode bed nogle af de andre børn, og at jeg op til flere gange er blevet mødt af nogen børnehavebørn der taler om at Mikkel bidder. Vugge pæd. tager i mod Mikkel og skælder mig nærmest ud og siger at vi simpelthen ikke skal tale om ham når han er der, og det er da forfærdelige som "jeg skal være efter jer forældre, det kan I tale om når han ikke er det" - Og så reagerer min mave ellers... Jeg smiler og siger, ja det er da noget værre noget og så vinker jeg og går. På vej hjem har jeg det simpelthen så dårligt. Hun gav mig så dårlig samvittighed som om jeg havde slået ham eller nægtet ham min kærlighed- blæser det fuldstændig ud af proportioner følelsesmæssigt. Dels fordi hun har ret. Jeg er jo selv pædagog, har selv været i vuggestue og ved at det bare ikke er ok at tale om de små når de er der. Men jeg er også selvretfærdig og irriteret over at hun ikke har fokus på hendes pædagogiske kollegaer og at de taler om MIT barn i mens han er til stede. Frustreret over der ikke er fokus på mange andre indsatsområder som måden de f.eks. skælder ud på dernede, inkl. vuggestuepæd. Frustreret over der ikke er et forum, hvor Mikkel ikke er tilstede hvor jeg kan blive informeret om omfanget af hans bideri. Frustreret over at lige IDAG havde hun overskud til at være på ved aflevering og så skal jeg lige sættes på plads. Ønsker jeg havde sagt til hende at hun havde ret, men måske skulle hun have fokus på at vi sammen fik en god aflevering og så ellers skælde Mikkels mor ud - mig - ved anden lejlighed, hvor Mikkel ikke sidder på hendes skød.. Og så tænker jeg... Hold da op en fremtid med institutioner vi går i møde herhjemme hvis jeg allerede nu er så pokkers sårbar i min forældrerolle og i min kontakt til pædagogerne... : ) Så skal vejen nok blive lang. : ) Er der nogen af jer der kender til lignende situationer? Jeg har ligesom blottet mig her med mine følelser - ved jo godt at hun har ret i det hun siger, og derfor gør det ondt. KH Julie :blush

Kære Stine. Jeg kan sagtens læse på dit svar at du er "mor til mange" :D Det er jo det der er så dejligt ved dette forum, at der kommer forskellige holdninger alt afhængig af hvor man er i livet. Jeg er helt enig i det du skriver, og det er også det jeg selv reflekterer over, når jeg skriver at jeg ved min mor gør det af kærlighed. Og det er det jeg skal huske på når jeg modtager hendes meninger, gode råd og andre vejledninger ifht. min børneopdragelse. Lige nu er jeg ikke bedstemor, og jeg er helt sikkert på at jeg bliver en af den "værste skuffe" : ) Fuld af velmenende råd, meninger og vejledninger : ) :rolleyes - For ikke at tale om holdninger til svigerdøtre etc. Godt jeg har mange år til at udvikle mig på den front så jeg bliver lige som jeg selv ønsker min mor skal være og én Mikkel kan holde ud og holde af .. :P Min niece, ja, det var en ups´er. Kan sagtens se at jeg ikke skal sige måske. Blev fanget i den på vej ud af døren og nåede ikke at tænke tanken til ende. Som en anden også skriver, så skal jeg jo bare sige nej fra starten af når jeg reelt ved at vi ikke kan. ifht. rutiner så er det netop ikke et problem for os, men til tider for vores omgivelser. Vi er så heldige at vi lige fra starten af, har haft en dreng, der bliver puttet mellem kl. 18 og 19, vinker farvel til os inde i sengen og siger god nat og så sover han til næste morgen. Vi bilder os ind, at lige netop Mikkel nyder rigtig godt af struktur, forudsigelighed og rutiner. Og for os, der er det netop problemfrit. Og det er dejligt. Stine, igen tak for din reaktion. Jeg slubrer alle gode råd til mig., :glad Julie

Vil bare lige sige tak for alle de dejlige reaktioner. Var hjemme hos min mor i går til hygge og æbleskiver, og vi jokede lidt omkring det hele.. kommenterede at hun hellere måtte skrue på for radiatoren etc. og så kunne vi grine lidt af det. Jeg ved jo udemærket godt at det er et minefelt for min mor at betræde - at kommentere på min søn og vores valg, og hun gør det jo KUN ud af kærlighed for mig og Mikkel.. Det skal jeg bare huske, når jeg er ved at rive hovedet af hende :blink Knus Julie

Hi hi.. Det lyder dejligt : ) :glad

Nu håber jeg ikke i alle sammen forsvinder ud i de respektive mødregrupper : ) Nå, men jeg er Julie, mor til Mikkel der kom til verden ved planlagt kejsersnit, grundet en moderkage der blokerede for den egentlige udgang. Han kom d. 27 April 2009 - Wow, det er hans anden jul... Hvor går tiden bare stærkt. Jeg bor sammen med min elskede mand i Valby og vi elsker at bo her, blot er lejligheden temmelig kold i denne tid.. Jeg elsker at være mor og det er uden tvivl mit livs udfordring og største glæde. Nyder at læse nogle af de andre historier om stædige vilde børn. Mikkel er nemlig meget stædig og viljestærk og har haft en meget tydelig personlighed siden han faktisk blev født.. Dejligt at læse om andre der har samme vilde børn : ) Jeg er uddannet socialpæd. og arbejder på et herberg for hjemløse psykisk syge aktive misbrugere og har været der i 6 år og elsker det. Min mand er skolelærer, så det kan næsten ikke blive værre for stakkels Mikkel : ) Glæder mig til at dele med jer. :kram

Louise, hvor er det bare godt at høre.. : ) Altså på den der "genkendelsens glæde" agtige måde.. Jeg tror også jeg ligger den over til min mor, prøv du nu bare at få vanter på Mikkel mor : ) Held og lykke.. Tak :lol

Helt enig Snowie.. Jeg skulle have sagt nej fra start af, og det er lige netop det jeg skal øve mig i. Men jeg har det der pleaser gen, det kunne jo være det kunne hænge sammen, velvidende at det ikke kommer til at se.. Godt set.. Den må jeg øve mig videre på.. ;)

Hej Sandie. Tak for dit dejlige søde svar.. Jeg er åbenbart lige midt i den familiære krise. Der er lige opstået en ny situation - nu med min søster : ) Ahh, hvor er det dejligt at have et sted at smide af så det ikke hober sig op inden i en. Min niece holder åbent hus på hendes skole. Jeg havde sagt i søndags at vi muligvis ville komme. Det gør vi ikke.. Og min søster har lige ringet for at høre hvad tid vi kom, og jeg har fortæller at det ikke kommer til at hænge sammen med Mikkel. Åbent hus kører fra 17-21 - det vil sige midt i spisetid og puttetid for vores vedkommende, så det ville slet ikke være Mikkels tarv at komme til åbent hus, et sted med mange fremmede mennesker i kulden, sulten og træt i ulvetimen, efter 6 timer i vuggestue.. Og de vil jo gerne se Mikkel der. De er sådan set lidt ligeglade med om jeg kommer : ) Åhhhhhhhh, jeg kunne høre skuffelsen på min søsters stemme, ledt af sted af ordene, din niece bliver skuffet, hun regner bestemt med at Mikkel kommer - jamen det har jeg jo ikke lovet at han gør - vi gør.. Der er en klar holdning, omkring mig, til hvad Mikkel kan, skal og bør klare og så er der min, pt. firkantede holdning til at han har bedst af at vi spiser omkring kl. 17, så er der leg og hygge, så et dejligt langt bad og så en god putning. De gange, hvor jeg er gået væk fra de rutiner og har føjet familie ved f.eks. at komme på besøg eller deltaget i arrangementer der ødelagde hans rytme har det i den grad vist sig at Mikkel ikke er blevet tilgodeset, men andre.. Men hvor er det svært at holde fast i sig selv og sine egne holdninger, når man er omgivet af andre mennesker - med børn der jo ikke har taget skade (??!!) af løse rutiner m.m. Sjovt at de ikke kan acceptere min måde at være mor på.. Hvor er det frustrerende. Så hvem vil jeg helst have dårlig samvittighed over.. Min søster og hendes datter, eller min lille søn, der ikke selv kan sige fra og sige mor jeg vil hjem og spise, bade og sove : ) Ja, det siger vidst sig selv.. http://www.babyklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif Tak for tiden : )

Uha, hvor er jeg glad for at jeg har fundet vej tilbage til dette forum. Skal lige af med noget, og ville glæde mig over eventuelle reaktioner : ) Det er jo koldt. Mikkel er 19 måneder og en vild og meget fysisk dreng. Han bliver afleveret i klapvogn hver morgen i vuggestue. Har selvfølgelig godt med tøj på, bare ikke uld, det kan han ikke tåle. En lækker norsk flyverdragt, de rigtige dyre goretex - jeg skal komme efter dig hvad de ikke kan - støvler. Vanter - begrænset i brug da han selv hiver dem af og elefant hue. Mikkel er ikke vild med blæst eller kulde og reagerer ved at græde og være utilfreds. Kan godt mærke når vi kommer hjem, at hans små hænder er kolde, han har også kun nogle små strikvanter på da det er de eneste han ikke kan hive af. De andre flipper han helt ud over, så jeg tænkte at disse var bedre end ingen ting. Hans lille ansigt er selvsagt også koldt når vi kommer hjem. Næse og kinder. Men jeg tænker at det er meget naturligt. Jeg fryser jo også, jeg kan bare sige det. " Hold op hvor er det bare koldt", det kan han ikke endnu, derfor græder han i stedet for. Nå, men min dejlige mor, med alle hendes velmenende ord, ringede så i går aftes på et sent tidspunkt, hvor hun ikke normalt ringer. Siger hun har tænkt lidt over det og hvorfor vi ikke bruger barnevognen - og voksiposen fra sidste år.. Jeg kan sagtens høre hvor hun vil hen og siger pænt til hende, at tak for omtanken mor, men vi har styr på det. Men hun bliver ved med hvorfor vi ikke får barnevognen frem osv. Barnevognen har vi faktisk stillet væk. Mikkel har aldrig sovet godt i den. Sover fint 3 timer til middag i sin dejlige seng og sover i krybe i vug. Han vil op og ned og op og ned af vognen hele tiden og det er meget nemmere med klapvognen, og så er der ikke rigtig nogle argumenter for hvorfor vi skal bruge barnevognen når klapvognen fungerer.. Og så er det jo lige det med at det er hans hænder og ansigt han fryser. Slet ikke resten af kroppen, så en barnevogn ville ikke afhjælpe det, og Mikkel er ikke en dreng du sådan putter tæpper omkring, han har et stort krav om bevægelsesfrihed : ) Min udfordring lige nu, ligger i ikke at tage det så hårdt ind. Men resultatet blev at jeg googlede alt muligt om børn, vinter, kulde etc. for at se om jeg gjorde noget forkert, tjekkede hvad andre gjorde osv. Ellers har jeg været meget god til at lytte til mit hjerte, min fornuft og ikke mindst min søn. !!! Min mor er også sådan en, som f.eks. igår, da jeg kom hjem og hun var på besøg, så syntes hun, hun hørte Mikkel sige av og pege sig på maven og hun udbrød "Jamen han har da ondt i maven..." - Mikkel sagde VOV og pegede på hunden, der er påtegnet hans t-shirt. .Nu er det lidt svært at gengive hendes tonefald og ansigtsudtryk i de nævnte eksempler.. : ) Hvordan reagerer i - ja, jeg er førstegangs mor og det er ikke nemt at have tillid til sig selv hele tiden.. Konstant urolig om jeg gør det rigtige og når hun så kommer og sætter spørgsmålstegn ved mit moderskab, så bliver jeg simpelthen så meget i tvivl... Hvad gør i andre her i kulden?? Hvad gør I med jeres mødre ?? Kærlig Hilsen Julie

Mikkel 27.04.09

Ja, der er godt nok sket en masse herinde.. Jeg ved ikke engang om jeg er det rigtige sted : ) Men jeg er ihverttilfælde Julie76 - Julie, mor til Mikkel April 09. Dejligt at finde nogen at dele med igen. Juleknus Julie