tjonse
Medlemmer-
Antal besvarelser
101 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af tjonse
-
Vi havde en hel bestillingsliste, og der betalte vi et depositum til at starte med, og så betalte vi ellers varerne løbende ved afhentning.
-
Min er på 2 sider, og min læge udfyldte den i hånden ved første lægebesøg omkring uge 10, hvorefter jeg fik den med hjem. Den ene side er til at skrive terminsdato samt oplysninger om vægt, blodtryk, SF mål mm. på efter hvert læge-/jordemoderbesøg. Den anden side har en kurve med det gennemsnitlige SF-mål, og der er oplysningerne fra NF og MD scanningen skrevet ind. Lyder vildt ringe med alle de fejl <_<
-
Mine forældre fik det at vide juleaften. Det er deres første barnebarn, så jeg havde lavet et hjemmefabrikeret kort til dem, hvor der stod om de ville hedde bedstemor og bedstefar eller mormor og morfar (det blev så til mormor og bedstefar). Der gik ret mange sekunder inden de forstod hvad det handlede om - min lillebror, som sad på den anden side af bordet og ikke engang kunne læse kortet, var den første til at kaste sig om halsen på mig og sige tillykke, og så gik det ellers op for de nye bedsteforældre :D De havde plaget mig om et barnebarn i snart 10 år, så de blev simpelthen så glade, og selv min far måtte knibe en lille glædeståre :glad
-
Jeg er i uge 35 nu og har heldigvis undgået det indtil videre...
-
Det korte svar er NEJ Jeg styrede mig helt til efter MD scanningen, fordi jeg bare ikke ville kunne bære at have noget tøj liggende til en lille bebs, som måske aldrig ville komme til verden, men derefter måtte jeg også ud at købe lidt lyserødt tøj. Ellers har jeg købt tøj løbende, når jeg faldt over noget lækkert (kom måske også til at søge lidt efter det på nettet :whistling ). Alle de store ting (barnevogn, tremmeseng, puslekommode, bæresele, Voksipose, babyalarm mm.) har vi bestilt ét sted og så afhentet det løbende over de sidste par måneder for at sprede udgiften. Kæresten ruller øjne :rolleyes af mig hver gang jeg har købt noget nyt tøj han ikke synes vi behøver, men det kan jeg altså ikke tage mig af - det er bare sååå hyyyyggeligt. Tør slet ikke at tænke på alt det jeg kan nå at få købt når jeg nu går på barsel på fredag - hvad skal man ellers få tiden til at gå med...? :D
-
Jeg har så 2 gange drømt at jeg har drukket en kold øl :D Må jo indrømme at her om sommeren, når vi sidder på terrassen og nyder solen, så kunne jeg virkelig godt drikke et glas koldt hvidvin eller en god øl. Men har været total afholdende siden jeg blev gravid, og er helt indstillet på at det bare må vente, til jeg er færdig med at amme engang :rolleyes Jeg må dog indrømme, at selvom jeg har begrænset indtaget meget, så har jeg spist lidt rødt (okse)kød, da jeg har læst at det er ved rødt svine-, lamme- og vildtkød at der er størt risiko for at få toxoplasmose: http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/T/Toxoplasmose.aspx "Hovedsmittekilden i vores del af verden er vævscyster i muskulatur og organer fra Toxoplasma-smittede dyr, specielt fra svin, lam og vildt, i mindre grad fra oksekød og kyllinger." Savner også en god nats søvn, hvor jeg ikke skal op på toilet, og hvor jeg ikke behøver at sove med en pude under maven, men nu er der heldigvis ikke så lang tid til vores lille pige kommer til verden og jeg får min krop igen :glad
-
Vi havde været sammen næsten 4 år da jeg blev gravid.
-
Min læge tjekkede hjertelyden til den undersøgelse. Det var første gang jeg hørte det. Er dog sikker på at din baby er sund og rask selvom hun ikke tjekkede det, og du får det at høre både til de efterfølgende læge- og jordmoderundersøgelser.
-
Jeg ville selvfølgelig tage imod alle de børn der bor i min livmoder med åbne arme og masser af kærlighed, men kunne jeg selv vælge, ville jeg godt nok foretrække at få dem en ad gangen.
-
Jeg turde ikke købe noget før efter MD scanningen var vel overstået. Men derefter styrtede jeg også ud og købte en langærmet body i pigefarver :P
-
Hej tøser Jeg ved ikke lige om jeg har placeret dette emne det rigtige sted, men synes heller ikke rigtig det hører hjemme under fødsels-tråden, da det jo er fødselsforberedelse... Anyway - jeg stødte tilfældigt på denne hjemmeside http://www.smertefrifoedsel.dk/ og det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Er der nogen af jer som har hørt om det før eller selv har erfaringer med kurset? Jeg synes virkelig det lyder til at være meget konstruktivt, at man selv kan gøre noget for at mindske smerten under veerne, og at man kan træne det op i forvejen, så man har teknikkerne når fødslen går i gang. Jeg skal gerne indrømme at det at skulle føde skræmmer mig en del (det er mit første barn), men nu har familie og venner også været flinke til at dele ud af skrækhistorierne :gal og hvis jeg på nogen måde selv kan gøre noget for at forberede mig, så jeg kan mindske smerterne, jamen så vil jeg gøre det. Jeg må indrømme at jeg blev temmelig lettet da jeg læste mig igennem de forskellige erfaringer på hjemmesiden - tænk hvis man virkelig selv kan træne sig op til at det ikke skal gøre så ondt, og at en fødsel faktisk godt kan blive en god oplevelse - men de lægger selvfølgelig også kun solskinshistorierne ud til offentligt skue. Jeg synes dog det er temmelig dyrt, og jeg vil derfor lige høre om der er nogen af jer som har kendskab til kurset eller evt. andre kurser (har også hørt om noget selvhypnose, som skulle være godt), for jeg har jo heller ikke lyst til bare at smide pengene efter noget, som alligevel ikke virker. Jeg håber virkelig at der er nogen af jer derude, der har nogen positive erfaringer at dele ud af, for det har altså tændt et håb i mig, at man godt selv kan styre smerterne lidt, og ikke bare skal ligge og lide mens veerne farer gennem kroppen på en.
-
Hej tøser Jeg har brug for jeres kreative hjerner. Min kæreste er altid sød til at give mig små overraskelser; komme med blomster, hænge små søde sedler på badeværelsesspejlet, lave romantisk middag, gøre hele hytten ren eller noget helt andet. Han er simpelthen så dejlig og er verdens bedste til at få mig til at føle mig helt speciel :loveshower Jeg vil derfor gerne give ham en sød overraskelse, nu mens bebsen stadig er i maven og jeg endnu har overskud til det, men hvad pokker finder man på til en mand? Synes det virker lidt fjollet at komme hjem med blomster/chokolade til en mand... Det ultimative for ham ville nok være hvis jeg stod klar i frækt undertøj og høje hæle når han kom hjem fra arbejde, men når man er gravid i 7. måned føler man sig bare ikke lige som den frækkeste sexkilling :sm Hvad har I overrasket jeres mænd med (det skal helst ikke koste en bondegård) og hvordan reagerede de? Håber I vil dele ud af jeres gode ideer :tak
-
Tak for jeres gode forslag :super Tror det bliver en eftermiddagspicnic ved den nærliggende sø. Der er det muligt at finde et sted hvor vi kan være helt uforstyrrede. Så vil jeg producere lidt hjemmebag, måske nogle muffins, pakke tæppe og puder, kaffe og saftevand mm. Til ham køber jeg nogle mandeblade og så tager jeg massageolien med, så kan han få en gang massage mens han kigger blade. Mon ikke det bliver et hit... :yay Stine: God ide med gavekortene, det kan være jeg laver nogle af dem og putter i kurven. Meggers: Morgenmad på sengen er også altid et hit, og ja mænd elsker bacon - MEGET bacon :P Men fortsæt gerne med at komme med gode ideer, det er altid rart med lidt inspiration til senere brug :D
-
Jeg tror heller ikke på at en fødsel kan blive smertefri, men jeg tror på at det hjælper på smerterne hvis man trækker vejret rigtigt, og hvis man ikke er bange/panisk. Det kan godt være at jeg bare er naiv, men jeg tror det vil kunne give mig en ro og tryghed op til fødslen, hvis jeg har nogle helt konkrete ting, jeg selv kan gøre både før og under fødslen, for at få veerne til at arbejde bedst muligt. Noget af det man lærer på kurset er jo netop at trække vejret rigtigt, samt at slappe af i musklerne omkring livmoderen, så den får ro til at gøre sit arbejde. I mine ører lyder det altså ikke kun som hokus pokus, men igen, jeg har jo ikke prøvet det, så jeg ved ikke om det har nogen effekt overhovedet. Men det ville da være dejligt at høre fra nogen, som selv har prøvet teknikkerne (eller noget tilsvarende). Virker det, eller er det bare en omgang salgstale...?
-
Jeg kender virkelig også den smerte ved ribbenene. Da jeg var i uge 21 begyndte jeg så småt at få ondt i ryggen mellem rygraden og skulderbladet, men kun i højre side. Senere begyndte jeg også at få ondt under ribbenene, men også kun i højre side. Det er præcis som du beskriver, at hvis jeg sidder foroverbøjet i bare et kort stykke tid, begynder det at gøre ondt, og så er det eneste der hjælper at komme op og gå rundt eller ned at ligge fladt på ryggen. Det er dog ikke lige slemt hver dag, det svinger meget. Jeg arbejder foran en computer hele dagen, og det er virkelig ikke sjovt at sidde der hele dagen og have ondt. Heldigvis har jeg fået lavet en ordning med min chef om at jeg må tage hjem når jeg har behov for det, og så kan jeg arbejde videre hjemmefra efter en pause på sofaen. Hurra for en god arbejdsplads :loveshower
-
Tillykke med maven :balloons Jeg mærkede liv første gang omkring uge 18. Mht. sol, så spurgte jeg min jordemoder om det samme, da vi skulle på ferie, og hun sagde at der ikke skete noget ved at tage sol, man skulle bare sørge for at bruge en god solcreme, da man, som andre også skriver, har øget risiko for at få pigmentpletter når man er gravid. Desuden skal man huske at drikke rigeligt med væske. Men som min jordemoder sagde, så længe du har det godt, har bebsen det også godt. Jeg har ikke haft tendens til specielle madvarer. Har måske en svagt øget lyst til søde sager i forhold til før, men det er vist også det hele :D
-
Hej tøser Vil lige høre hvordan I har det med jeres mor, nu hvor I er gravide. Har jeres forhold ændret sig, og tænker I mere over hvordan I selv er blevet opdraget, og hvor meget af det I gerne vil bruge?
-
Tak for jeres svar :kram Ja min mor har brugt meget tid på os (i hvert fald de dage hvor hun har været i godt humør og har haft overskud til det), og det har jeg da på sin vis også respekt for, og der har bestemt været mange fordele for os ved at have en hjemmegående mor. På den anden side har hun et meget gammledags livssyn med at kvinderne skal passe huset og lave mad mm, så det var altid mig der skulle hjælpe til indenfor, mens mine brødre fik lov at slippe, bare fordi de var drenge(!). Så hun har prøvet at proppe mig ned i den samme kasse som hun selv har levet i, men som hun åbenbart har været træt af, og det har jeg jo protesteret vildt og inderligt imod, hvilket har ført til rigtig mange konflikter mellem os. Jeg er ikke som hende, og vil aldrig være som hende, og det har hun åbenbart svært ved at tackle. Det er som om hun føler at hun er gået glip af en masse ting når hun ser på hvordan jeg har levet og lever mit liv. Og jeg har det sådan, at hvis der er noget man er utilfreds med i sit liv, så er det kun en selv der kan ændre det, man skal ikke bruge andre som en undskyldning for at man ikke har haft modet til at gøre noget ved det. Det har jeg meget svært ved at respektere. Desuden har hun meget tendens til at være depressiv. Både familien og hendes læge har forsøgt at få hende til at få noget behandling, hvilket hun nægter fordi hun ikke mener problemet er så stort. Det har været et enormt psykisk pres aldrig at vide hvilket humør ens mor har været i når man kom hjem fra skole, og det håber jeg aldrig at mine børn skal opleve. Jeg har altid ønsket mig en stærk og selvstændig mor, som kunne vise mig at man godt kunne have noget selvrespekt selvom man er kvinde. Men min mor har altid været svag og uselvstændig - ikke noget jeg har kunne se op til, og det håber jeg virkelig også at jeg kan ændre, så min lille pige har en mor hun kan se op til og få en ordentlig portion selvtillid med i bagagen. Jeg er ikke i tvivl om at jeg godt kan ændre mig i forhold til hvordan hun har været, for det har jeg jo allerede gjort, men det er alligevel lidt skræmmende at skulle forsøge at være mor, på en måde man aldrig selv har oplevet..
-
Når vi kommer dertil tager min kæreste 14 dages barsel og så 14 dages ferie efterfølgende. Noget jeg har presset lidt på for at han skulle, så jeg ikke skal stå alene med det hele derhjemme fra starten af. Han er lidt af en arbejdsnarkoman, så det er stort at han vil tage 4 uger derhjemme sammen med mig og lillepigen. Glæder mig :loveshower
-
For mit vedkommende har de første to trimestre været utroligt nemme at komme igennem. Jeg har haft det fantastisk, har på en eller anden måde fået en indre ro jeg ikke havde før og humøret har været højt. Men nu hvor jeg er nået til 3. trimester er jeg begyndt at døje rigtig meget med ondt i ryggen og under brystet i højre side, hvilket jeg aldrig har haft før. Jeg har været ved en fysioterapeut, og hun sagde at det er en nerve som går fra ryggen til foran på brystet, som kommer til at sidde i klemme pga. min ændrede holdning i takt med at maven er vokset. Der er ikke så meget der hjælper andet end at komme ned og ligge fladt på ryggen, men det kan jeg jo ikke mens jeg er på arbejde, så jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme igennem de sidste 2 måneder inden jeg må gå på barsel. Jeg har forsøgt at lave nogle rygøvelser, men synes ikke rigtig det hjælper. Overvejer noget svømning, men har slet ikke lyst til at være indenfor i det her fantastiske vejr :smilie_oster03: Håber alle har haft en fantastisk påske og har nydt det dejlige vejr :easter1:
-
Vi fortalte den dejlige nyhed til både mine forældre og svigerforældre juleaften. Der var jeg 10 uger henne, og vi havde været til en scanning i uge 8, hvor vi havde set et lille hjerte blinke. Det var vist den bedste julegave vi kunne give mine forældre, de blev SÅ glade (det er deres første barnebarn), selv min far fældede en lille glædeståre - simpelthen den bedste reaktion man kunne ønske sig :glad Vi var ude at bestille hele den store pakke med babyudstyr for 2 uger siden, altså da jeg var 25-26 uger henne. Inden vi havde været til misdannelsesscanning havde jeg det svært med at købe udstyr/tøj. Jeg ville først være sikker på at den lille var sund og rask og ikke mindst finde ud af kønnet. Mht. at få barnevognen hjem inden lillepigen, så er jeg altså overhovedet ikke overtroisk. Jeg vil hellere have det hele klar herhjemme og have min kæreste hos mig, i stedet for at han skal ud og hente alle mulige ting inden vi kommer hjem. Der vinder det praktiske altså over det overtroiske. Og skulle der så gå noget galt alligevel, så har det jo ikke noget at gøre med at barnevognen står herhjemme eller ej, sådan ville det have gået under alle omstændigheder. Vi har planlagt at vi skal tømme vores kontor her i påsken, så vi så småt kan gå i gang med at indrette babyværelset - det bliver så hyggeligt :smilie_oster02:
-
Mandler kan også hjælpe, men det er ikke nær så effektivt som det man kan købe på apoteket. Jeg bruger selv Balancid, og det virker.
-
Nå nu synes jeg det er ved at være tid til at vi får lidt gang i vores terminsgruppe igen. :toot Nu hvor vi har været igennem en positiv MD scanning og fundet ud af at vi skal have en lille pige - ja så var jeg jo klar til at tage ud at shoppe på stedet :yiepie Jeg havde dog på forhånd bestemt mig for, at jeg kun vil købe tøj, som er testet og fri for kemikalier. Jeg gik derfor efter tøj, som var mærket med f.eks. "confidence in textiles". Men jeg var overrasket over hvor lidt tøj, der rent faktsik havde det mærke, så det endte med at jeg kun fik købt en sød bodystocking fra Melton. Jeg ved at en del af Småfolks tøj også er mærket med dette mærke, men lige i den forretning hvor jeg var (Ønskebørn), havde de ikke ret meget i babystørrelser, og det de havde faldt ikke lige i min smag (kan ellers godt lide Småfolks farverige tøj), men måske ventede de på forårskollektionen... Da jeg skulle betale, fortalte ekspidienten så, at de var meget opmærksomme på kun at bestille tøj uden kemikalier, så det meste af deres tøj, påstod hun var kemikaliefrit. Nu er mit spørgsmål bare - hvordan kan man tjekke det, når der nu ikke er noget mærke på...? Kender I andre mærker, som også er "øko-mærket", og som I kan anbefale, og er det noget I selv tænker over, når I køber tøj til jeres børn? Og egentlig gælder det jo ikke kun tøj. Når man engang skal til at tænke på at købe sutteflasker, sutter mm. har jeg da også tænkt mig at styre udenom skadelige kemikalier i det omfang jeg overhovedet kan. Men jeg er ikke helt inde i hvad de stoffer man skal styre udenom præcist hedder. Er der nogen der kan hjælpe med det? Puha, jeg synes godt nok det er en jungle at styre igennem, men jeg vil bare ikke vente på at myndighederne får taget sig sammen til at forbyde brugen af diverse kemikalier, som KAN være skadelige, så vil jeg hellere selv tage stilling. Jeg glæder mig til at læse jeres svar, og se om I er lige så hysteriske som mig hehe :lol
-
Jeg er godt klar over at det ikke er realistisk udelukkende at putte min lille pige i økologisk tøj - der findes simpelthen ikke nok at vælge imellem. I stedet har jeg sat et princip op om at det tøj hun skal have på inderst inde (bodyer, strømpebusker mm.), altså det som har direkte hudkontakt, det skal være mærket med enten øko-tex (som ikke betyder at tøjet er økologisk, men kun at der ikke er skadelige stoffer i det), EU-blomsten eller GOTS (som både betyder at tøjet ikke indeholder skadelige kemikalier og at tøjet er fremstillet så der er taget hensyn til miljøet under processen). Jeg kan blive helt syg ved tanken om at hun allerede fra helt spæd, bliver proppet med skadelige stoffer, og hun er ike engang kommet ud endnu, hvordan skal det ikke ende - jeg bliver vist en rigtig hønemor :baby3 Kan ikke lade være med at tænke på om alle de kvinder, der har svært ved at få børn i dag, kan have en sammenhæng med at man ikke har været opmærksom nok på de hormonforstyrrende stoffer i både tøj, mad osv.
-
Hej skønne BK tøser Nu begynder tiden at nærme sig, hvor jeg gerne vil have taget en beslutning om hvilken barnevogn vi skal have, så den kan nå at blive bestilt hjem inden lillepigens ankomst til verden. Jeg ved godt at der har været skrevet om det tidligere, men nu spørger jeg lige igen - håber I gider at svare alligevel :tak Vi har selvfølgelig været ude at kigge en del, og vi er kommet frem til at det enten skal være en Emmaljunga Big Star Supreme med alu-stel, eller en Odder Enjoy også med alu-stel. Vi bor i hus, så hun kommer til at sove meget ude, og det skal derfor være en vogn med stort liggemål. Vi regner også med at skulle have en bebs mere på et tidspunkt, så det skal også være en god kvalitet. Vi bor i et område med mange dejlige grusstier til gåture med hunden, så det skal være en der kan holde til at køre i grus, og have en god affjedring. Vi har stationcar, så pladsen er ikke et problem, de fylder også næsten det samme når de er klappet sammen. Vores dilemma er, at vi helt klart bedst kan lide Emmaljungas design, de er bare SÅ flotte, men vi har læst en del dårligt om deres alu-stel, som dog skulle være blevet bedre i deres version 2. Da vi prøvede at køre rundt med begge vogne inde i butikken, virkede Odderens stel da også mest stabilt, og det virkede som om den reagerede bedre når man skulle dreje, men ingen af os brød os om at holde om Odderens læderhåndtag med syningen, som vi synes er rigtig irriterende, og det er jo noget man kommer til at holde meget ved! Og så bryder vi os bare ikke ret meget om Odderens lidt gammeldags design. Til gengæld kan man få Odderen med lufthjul, som formodentlig har en bedre affjedring end de punkterfri plastikhjul på Emmaljungaen (det er lidt svært at vurdere på et fladt gulvtæppe). Jeg synes også at det er meget nemmere at tage kassen af Emmaljungaen, hvor Odderen er lidt mere besværlig pga. det fuldt understøttede stel. Desuden er man aldrig helt sikker på, om man nu får en helt objektiv vejledning i baby-forretningerne, for BabySam siger at Odder er det eneste rigtige (de har jo også eneforhandling på dem), og Ønskebørn siger selvfølgelig Emmaljunga - og hvem skal man så tro på? :unsure Så mit spørgsmål til jer er: - Hvilke erfaringer har I med Emmaljungas alu-stel, kan det holde til grusstier, skovture mm.? - Hvad med affjedring/hjul på samme stel? - Har I også erfaret at læderhåndtaget på Odderens alu-stel er irriterende at holde ved? Hvad ville I selv vælge og hvorfor? Jeg håber I vil dele jeres erfaringer med mig :yay