tjonse

Tak for alle jeres gode råd, hjælp og støtte piger. Det er virkelig frustrerende når ens lille barn er så ked af det og man bare ingenting kan gøre ved det, så det er dejligt at høre at man ikke er den eneste med et skrigende barn om aftenen - forstå mig ret. Jeg kan med glæde meddele at det faktisk går bedre efter jeg er begyndt på det der blokamning. Fordi jeg ammer fra det samme bryst så længe bliver det modsatte bryst dog rigtig spændt, og for at undgå at mælken kommer alt for hurtigt til at hun kan følge med, har jeg pumpet lidt ud inden jeg har lagt hende til - bare lige for at tage toppen af trykket. Nu har jeg en rigtig god elektrisk pumpe, men på 3 min kan jeg pumpe 75ml ud, og så er der stadigvæk masser af mælk tilbage til Lærke, det synes jeg altså er lidt vildt. Anyway det vigtigste er at hun ikke længere er så ked af det om aftenen. Hun kan stadig godt være lidt utilfreds, men slet ikke på samme niveau som det ellers har været, så det er virkelig dejligt :) Og ja Loneb jeg tror at mange ammende kan finde nyttig information på http://www.ammenet.dk/

Herligt at tråden kan bruges af andre, det er jo med at få de gode råd ud til så mange som muligt :)

Tak for svaret Majken :) Vil straks ud og købe nogle isterningeposer til formålet.

Det er et tilbud der er i vores kommune om at gå til en gruppekonsultation når man er til jordemoder i stedet for en individuel konsultation. Man skiftes så til at komme til en "privat" undersøgelse ved jordemoderen, og mens man venter snakker man med de andre piger om hvordan det hele går. Jordemoderen giver desuden fælles undervisning i fødselsforberedelse, smertelindring mm. Så det tager længere tid end en alm. konsultation, men det er det eneste offentlige tilbud om fødselsforberedelse vi har haft. Det kan varmt anbefales hvis man har muligheden.

Jeps vi mødes også en gang om ugen. Jeg har dog fået en del reaktioner om at det er ret tit, men at dømme fra de andre besvarelser er det vist meget almindeligt :) Har også en jordemodergruppe, og vi mødes hver 3. uge.

Lærke brugte str. 50 i ca. 3 uger, og nu hvor hun er 8 uger er hun så småt ved at vokse ud af str. 56, tror hun kan passe det max et par uger endnu, så det er meget lig Dorthe selvom Lærke "kun" vejede 3738g og var 53cm (SP målte hende dog til 51cm 5 dage efter fødslen). Det kommer dog også meget an på tøjmærket, da der er ret stor forskel på størrelserne.

Som mange af de andre skriver afhænger det rigtig meget af vejret. Hvis det er koldt skal de være lidt ældre end hvis det er lunt i vejret, for de helt små kan ikke tåle at få meget kold luft ned i lungerne. Lærke sov ude da hun var 5 dage gammel, men hun er også fra august og det var efter SP's anbefaling. Hun tabte sig heller ikke ret meget efter fødslen, og mener at have læst/hørt at det også har noget at sige - de skal vist helst have genvundet fødselsvægten inden de kommer ud.

Lærke giver for det meste slip helt af sig selv fordi hun får det i den gale hals og kommer til at hoste af det, hvorefter mælken står i flere stråler fra mit bryst og ud over det hele - ikke så mærkeligt hun får det i den gale hals altså. Jeg har også prøvet at tage hende fra og tage hende op på skulderen for at bøvse, hvis jeg kan høre at hun har fået meget luft ned, men så bliver hun simpelthen så ked af det (i hvert fald hvis det er lige i starten af måltidet jeg gør det, og det er jo typisk der der er mest tryk på mælken), og så bøvser hun ikke alligevel. Jeg søgte lidt på nettet i går, og fandt faktisk denne side http://www.ammenet.dk/wiki/overproduktion. Rigtig mange af de symptomer der er nævnt passer på os: •Barnet græder ofte og er ofte meget irritabel og rastløs (i hvert fald om aftenen) •Barnet kløjes i mælken under amningen (jep, specielt i starten af måltidet) •Mælken sprøjter når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning (TJEK) •Amningen føles ofte som en kamp, hvor babyen tager fat og giver slip hele tiden (det gør hun rigtig rigtig tit) •Barnet dier ofte og i meget kort tid, 5 eller 10 min ad gangen (det tager sjældent længere tid at amme hende) •Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget (hun gylper ikke så meget, men luft i maven - tjek) "Nogen mødres kroppe er meget entusiastiske og lader til at overproducere mælk fra starten" Mine bryster begyndte at producere mælk allerede 1½ måned inden hun blev født, og efter fødslen var der MASSER af mælk til hende lige fra starten af, så det problem vi kunne høre at mange af de andre forældre på barselsafsnittet havde, hvor der simpelthen ikke var mælk nok til barnet i starten, det havde vi slet slet ikke. "Nogle mødres bryster er stærkt sensitive over for stimulans, og hvis man ofte skifter bryst under en amning, uden at brystet drænes helt, kan resultatet være for meget mælk i begge bryster" Jeg fik at vide af min SP at det var meget vigtigt at skifte bryst efter hvert måltid, så det har jeg jo gjort, men Lærke har jo aldrig tømt et bryst fuldstændig for mælk, så det må jeg hellere stoppe med. Jeg tror jeg skal prøve det der blokamning, og hvis det ikke virker er næste skridt zoneterapi. Tak for linket metten86 :)

Nå i aften ser det ud til at virke at lade hende falde i søvn ved brystet - pyha. Prøvede lige at snige brystet ud af munden og sutten ind da hun havde sovet lidt - IKKE populært! Må nok bare leve med en mere eller mindre opløst brystvorte - så længe hun bare ikke er ked af det... I går prøvede jeg også at lægge hende til brystet, der ville hun gerne sutte lige indtil mælken begyndte at løbe til, så blev hun sur og ville ingenting mere!?! I forgårs ville hun slet ikke sutte - det er altså ikke til at finde ud af. Man er nødt til at prøve sig frem dag for dag, for det er ikke det samme der virker hver aften SUK!

Det lyder som noget der er værd at prøve :) Jeg kan se du er fra Horsens ligesom mig, må jeg få navnet på den zoneterapeut du har brugt, hvis det er en du kan anbefale?

Jamen nogen dage kan der faktisk gå lang tid imellem. I går havde hun fyldt bleen kl. 15 men indtil kl. var 20 var det kun tissebleer, men jeg ved ikke hvad der er normalt... Det er dog langt fra altid der går så lang tid imellem, men det er tydeligt at mærke på hende, at hun bliver mere ked af det når der er en bøvs/prut på vej, og så tænker jeg jo på, at når hun skriger så voldsomt, så spænder hun i hele kroppen, og så forhindrer hun måske sig selv i at komme af med luften/afføringen... Hmm "hjalp hende med et termometer" det lyder næsten lidt voldsomt, hvordan praktiseres det lige? Mylicon har vi prøvet uden virkning. Rart at høre at man ikke er den eneste :) Jeg får hende typisk til atfalde i søvn ved at gå med hende på skulderen, for man må endelig ikke sidde stille, og når hun så er faldet i søvn sætter jeg mig med hende på maven resten af aftenen, for hun vågner også efter kort tid hvis jeg lægger hende fra mig. Men det kan godt være at vi skal prøve at indføre et putteritual med en godnatsang, tror dog ikke hun er ret meget lydhør for en godnatsang når hun skriger for fuld hals... En sidste udvej når intet andet virker er typisk puslebordet hvor vi har en uro over, så falder hun næsten altid til ro - i hvert fald et lille stykke tid, og så står jeg samtidig og cykler med hendes ben og masserer maven. nej har ikke prøvet at tage hende af D-dråberne (selvom jeg nogle dage har glemt at give hende det), vidste ikke at de kunne give ondt i maven. Jeg bruger dem fra Matas... Nej hun bliver tit så overtræt om aftenen at hun slet ikke vil sutte ved mig - tror også det er fordi hun har luft i maven, for så vil hun typisk ikke sutte. Ind imellem kan jeg dog være heldig at få hende til at falde i søvn på den måde, men så går der måske et kvarter, og så vågner hun igen (selvom hun bliver liggende i mine arme). Tror det er fordi hun så igen har fået luft i maven. Tænker også lidt på at jeg nogen gange kan høre hende sluge luften fordi hun suger så hårdt, at der simpelthen står op til flere stråler ind i munden på hende, og det får hun tit i den gale hals, hvilket giver luft i maven, men det kan jeg jo ikke gøre så meget ved eller hvad...?

Ja det er jo et meget godt spørgsmål, hvordan man nyder graviditeten... For mig har det bl.a. været stoltheden over at min krop kan skabe liv, at mærke den lille sparke derinde, at se maven vokse sig stor og fin, at mærke familie og venners glæde og forventning, at føle min kærestes kærlige hænder på maven mens han snakker til den lille. I det hele taget alle de positive følelser og tilkendegivelser der opstår omkring en, fordi man går rundt med et lille liv i maven - det synes jeg har været fantastisk og det har jeg nydt. Og så selvfølgelig ikke at forglemme alt det man har været "nødt til" at shoppe til den lilles ankomst. Jeg har virkelig nydt at gå og købe babytøj og -udstyr, mens jeg har glædet mig til hendes ankomst til verden. Den der forventningens glæde, som et lille barn der glæder sig til jul, det er altså en dejlig følelse.

Jeg har ikke haft de store problemer gennem graviditeten. Det er først her de sidste 3-4 uger at det er begyndt at være træls bl.a. pga. manglende nattesøvn og at det er ved at være tungt at slæbe rundt på. Så jeg synes egentlig at jeg har kunne nyde det meste af min graviditet. Især da man rigtig kunne begynde at se på maven at jeg ikke bare var tyk, men gravid. Jeg har også fået at vide af både venner, familie og jordmødre at min mave er rigtig flot, så jeg tror helt jeg kommer til at savne den, når der bare er en gang slatten hud tilbage på maven :gravid Men selvom jeg har nydt det, må hun altså godt til at finde udgangen nu :D

Vi var til 3D scanning i uge 28+, og det var simpelthen en fantastisk oplevelse. For det første at få bekræftet at den lille havde det godt derinde og få kønnet fastslået endnu engang var dejligt, men også det at se hendes lille ansigt - at kunne genkende nogle af ens egne ansigtstræk var altså helt helt specielt. Vi var også ved scanningsjordemoderen, fik også godt og vel 50 billeder med hjem + en DVD af hele scanningen. Tænker også at det senere hen må være sjovt for lillepigen at have billeder fra da hun lå i min mave :)

Min bebs kan altså også sagtens have en dag hvor jeg ikke mærker hende ret meget, men så dagen efter er hun måske ekstra aktiv. Tror også det afhænger lidt af hvad jeg laver og hvordan jeg har det. Den ene nat havde jeg f.eks. næsten ikke sovet og var dødtræt dagen efter, og der mærkede jeg hende ikke ret meget. Natten efter sov jeg lidt bedre, og så var hun mere aktiv end normalt dagen efter.

Jeg skal føde i Horsens. Til det første jordemoderbesøg fik vi at vide at der er rundvisning hver onsdag, og så skulle man bare møde op når terminen nærmede sig. Jeg synes det er rigtig rart at vi har set både fødegang og barselsafsnit, ikke mindst så man ved hvor man skal hen når man står midt i veerne.

Mine voksede også mest i den første halvdel af graviditeten, men er altså også vokset lidt i den sidste halvdel. Er gået 2-3 skålstørrelser op, men er ikke blevet større i omkredsen.

Jeg synes også det lyder som om bebsen er ved at finde vej ned i dit bækken, så kan maven godt synke længere ned. De nivende smerter du nævner kan sagtens være fordi hovedet trykker på nogle nerver i bækkenet, det har jeg også mærket op til flere gange. Som de andre skriver ville jeg ikke være bekymret så længe du kan mærke liv derinde.

Jeg var til jordemoder i tirsdags hvor jeg var 38+1 og der havde hovedet sat sig fast.

Jeg har købt en Baby Björn bæresele. Vores naboer havde en til deres søn, og de har bare været rigtig glade for den, så den fik vi varmt anbefalet.

Dejligt at høre at alt er som det skal være :yay Sikke en forskrækkelse den lille bandit gav jer.

Nu bliver man jo helt nysgerrig - hvor mange var der så til scanningen i dag? :D

Jeg tror kun jeg har mærket en svag hikke en enkelt gang, men det har vel også noget at gøre med både barnets og moderkagens placering hvor meget man kan mærke det...

Jeg har den slet ikke og venter en pige, men er også lys i huden.

Ja man får godt nok mange kommentarer med på vejen med sådan en gravid mave. Hvis jeg fik en krone for hver gang der var en der sagde: "Ej det er da SÅ meget en lille dreng/pige der ligger derinde - ja det kan jeg se på formen på din mave"... Eller når andre skal kommentere på størrelsen af ens mave: "Ej du er da kæmpestor, er du sikker på der ikke er 2 derinde / Ej du ser da ud til at være lige ved at sprække, det må da være snart / Ej hvor er din mave henne, den er da bare slet ikke ret stor"... Ja så ville jeg have en mindre formue nu. Jeg har også fået enkelte "flot mave" kommentarer fra mænd, og det synes jeg er meget sødt. I lørdags var vi til Open Air koncert, og der kom også totalt fremmede (dog kun kvinder) hen og skulle mærke på maven. Men det har jeg på en eller anden måde ikke så meget imod, som dem der skal spille kloge med ovennævnte bemærkninger. Jeg har ikke oplevet noget ubehageligt ved at nogen kom og rørte ved maven, de er bare søde og interesserede, typisk er det kvinder som selv har været gravide, og man kan se på dem, at de bare er glade på ens vegne og husker tilbage på da de selv var gravide. Dermed ikke sagt at det er i orden at de gør det uden at spørge først, for selvom jeg personligt ikke har noget imod det, så kan der jo være andre som synes det er ubehageligt. Der er dog også enkelte gode ting ved at man kan se graviditeten, f.eks. da jeg stod i toiletkøen og VIRKELIG skulle tisse, så stod der 2 søde damer foran mig som gav mig lov til at gå foran dem - de havde selv været gravide og kunne sagtens huske at når man skulle så SKULLE man altså. Det var da rigtig sødt af dem :loveshower