tjonse

Jamen med MME kan jeg se meningen i og med at barnet har suttet på flasken og haft MME i munden, men sådan foregår det jo ikke når man malker MM ud, det har jo ikke været i munden på den lille. Det kan jeg altså ikke se problemet i, men man skal jo gøre som man selv synes bedst :)

Jeg har aldrig tænkt på at det skulle være forbudt, hvad skulle der være af problemer med det?

Vi startede ud med Libero, men har nu opdaget Rema1000's bleer og synes de er ret gode + de er både svanemærket og astma og allergi mærket, hvilket Aldis ikke er. Så næste gang vil jeg klart vælge Rema1000's bleer fra starten af :)

Jeg har frosset MM ned i isterningeposer, og det var slet ikke et probem at få det hældt i. Jeg pumpede MM ud i en sutteflaske, og hældte så fra sutteflasken (uden sut og låg selvfølgelig) direkte ned i isterningeposen. Der skal ikke særlig meget tryk til, det kan altså sagtens lade sig gøre, også uden tragt. Jeg samlede bare mælk sammen fra et par dage, for der skal godt og vel 300ml til at fylde en isterningepose.

Jeg synes også Lærke kan knække lidt i leddene, dog har jeg kun oplevet det ved hendes arme/skuldre endnu, f.eks. når jeg holder hendes hænder og hun hiver sig selv op i siddende stilling. Det kan ikke gøre ondt på hende, for hun reagerer slet ikke på det, men det kan da godt lyde lidt voldsomt ind imellem, så i starten blev jeg lidt forskrækket over det. Jeg har ingen anelse om hvorfor det er sådan...

Jamen så prøver vi da om vi kunne være så heldige... :)

Jeg bruger engangs ammeindlæg fra et mærke der hedder Lansinoh. Jeg har prøvet flere forskellige, men synes de er bedst.

Jeg har smurt babyolie i hendes hår om aftenen og ladet det sidde i om natten. Dagen efter putter jeg hende så i bad, og så kan man fjerne arpen med en tættekam.

Det er nok lige så meget det at hun fik så MANGE dyre smykker jeg synes er ærgerligt. Det er jo ikke fordi jeg havde tænkt mig at bytte dem alle, men jeg synes at det særlige og specielle går af det når man får så mange, derfor havde jeg tænkt på at beholde 1 halskæde og 1 armbånd og bytte resten til noget hun kan bruge mens hun stadig er barn. Desuden er armbåndene så små, at hun ikke vil kunne bruge dem som voksen medmindre hun får dem forlænget selvfølgelig. Dvs. med den størrelse de har nu, er det meningen at hun skal bruge dem som barn, og jeg synes ikke et lille barn skal gå med smykker.

Det er ikke for at være på tværs, men hvodan ved du at din søn kommer til at bruge den halskæde? Min kæreste har børn i forvejen (drenge), og de fik også en halskæde med deres stjernetegn i dåbsgave, og som han siger - de har aldrig brugt dem og kommer heller aldrig til det. Han synes derfor at vi skal få korset byttet. Desuden synes jeg som sagt at det er noget andet at få én halskæde end tre + to armbånd.

Det er også sådan et Dagmarkors hun fik af mine svigerforældre, og selvom jeg godt ved at dåben er en bekræftelse af den kristne tro, så er vi altså ikke sådan nogen der render rundt med kors om halsen, og det kommer vores datter nok heller ikke til. Derfor er jeg også meget mere glad for det guldhjerte hun fik af min mormor og morfar, også fordi de havde skrevet et sødt brev til hende om at "størst af alt er kærligheden", og det kan jeg forestille mig bliver noget hun senere vil kunne sætte pris på og rent faktisk bruge, i modsætning til et kors. Jeg VED at min svigermor vil blive ret fornærmet hvis jeg kom og bad om at få bonen så jeg kunne bytte det, for hun er sådan en der går meget op i traditioner. Hun var lige ved at gå ud af sit gode skind, fordi vores datter ikke sov med en salmebog under hovedet da hun tog sin første lur til festen, for sådan gør man åbenbart i deres familie (aldrig noget jeg har hørt om før), og min kæreste kom også ti lat sige at vi ikke gik op i sådan noget hokus pokus :rolleyes Så det ender nok med at vi bare beholder alle smykkerne, så er der da ingen der kan blive fornærmede <_< Jeg synes bare at denne gave er en som har mere værdi for giveren end for modtageren hvis I forstår... Altså det betyder mere for mine svigerforældre at give hende sådan en gave, end hun vil komme til at sætte pris på den, og det synes jeg er ærgerligt.

Det er nok også netop det jeg er lidt irriteret over - hvorfor skal en pige absolut have så mange smykker i gave i forhold til en dreng?!? Jeg ville synes det var helt ok at hun fik måske EN halskæde og ET armbånd, for så var der en chance for at det ville blive brugt senere, men når man får TRE halskæder og TO armbånd, så synes jeg bare det bliver for meget, hun får jo aldrig brugt det hele. Synes det er rigtig sødt at tænke på at det guldhjerte indgik i jeres vielsesringe :biglove

Nu er der jo en hel del prisforskel på en sandkasse og et legehus, og nej et legehus vil vi ikke have råd til lige pt. Og jo mit argument er netop at hun godt vil kunne få glæde af et legehus senere hen hvis man køber noget i god kvalitet. Da jeg var barn havde vi nogle nabobørn som fik et legehus, nu hvor de selv er voksne står legehuset stadigvæk i haven og deres børn kan lege i det. Der kommer selvfølgelig fødselsdage hvor vi også kan ønske os legeting, men i hvert fald i min familie er traditionen, at man typisk får meget større og dyrere gaver i dåbsgave end til fødselsdag + der er mange flere gæster, og hvis man vil have noget i god kvalitet, så koster sådan nogle udendørs legeting faktisk ret mange penge.

Nej jeg er virkelig ikke sådan en der kan sidde og blive sentimental over en halskæde man har fået i gave til en fest man ikke kan huske. Derimod har jeg fået et armbånd af min kæreste da vores datter blev født, og DET er jeg helt vildt glad for - men det er også fordi det er en kæmpestor begivenhed som jeg (i allerhøjeste grad) godt kan huske ;)

Uhauha jeg er vist rigtig røget i modvind herinde :badgirl Som jeg skrev tidligere kan jeg jo sagtens forstå princippet i at man gerne vil give en gave, som kan følge en hele livet, det er en sød tanke, som jeg også sætter pris på. Personligt synes jeg dog ikke at det klæder små børn med smykker, og derfor synes jeg det giver meget mere mening at vente med at give de smykker til konfirmationen. Der vil hun selv kunne huske dagen og hvem hun har fået smykkerne af, og de vil derfor betyde meget mere for hende. Hvis I nu skal være helt ærlige, hvor mange af jer bruger så de smykker I har fået i dåbsgave...? Og at det er et kært minde - man kan jo alligevel ikke huske dagen... Det er altså ikke for at være utaknemmelig, det er bare ud fra min egen erfaring - jeg synes det er hamrende ærgerligt at de har været ude at bruge en masse penge på nogle smykker som de første mange år skal gemmes væk i en skuffe et sted, og sandsynligvis aldrig vil blive brugt. Jeg fik selv en gyngehest i dåbsgave og den kan jeg stadig huske, og nu hvor jeg selv er blevet mor vil den da blive fundet frem fra loftet så min datter kan bruge den, så i min verden behøver det ikke nødvendigvis at være et smykke, for at det skal være en ting der kan følge en resten af livet. Det er jo ikke fordi vi ikke har råd til at gå ud at købe en sandkasse til hende, men hvis hun nu havde fået et legehus i stedet for en halskæde (bare som et eksempel), hvad tror I så hun bedst vil kunne huske - alle de mange timer hun vil hygge sig i legehuset, eller de få gange hun har en halskæde på fra en dag hun alligevel ikke kan huske...? Nu har jeg lige sat det hele lidt på spidsen, so don't shoot me :bask Jeg prøver bare at se tingene fra en anden vinkel og beskrive det gennem mine øjne. Jeg ved godt at det er en tradition for mange at give den type gaver, og at det nok også er derfor at I reagerer som I gør, jeg synes bare det er dumt når tradition bliver vigtigere end at tænke på hvad modtageren af gaven (min lille datter) vil få mest glæde ud af. Men men det ender nok alligevel med at jeg ikke bytter nogle af smykkerne. Det er jo ikke mine smykker, men min datters. Lige nu kan hun bare ikke selv fortælle hvad hun helst vil have, selvom jeg er sikker på hvis hun kunne, så ville hun hellere have et legehus/gyngestativ hun kan få glæde af til sommer end 3 halskæder og 2 armbånd som hun måske vil få glæde af om 15-20 år og måske aldrig ;)