Amalie F

Kære FruLJ, det må godt nok være hårdt at vente så længe! Må jeg ikke tillade mig at give dig to råd med? 1 - Ang. henvisning: Der skal dælme være godt belæg for at du ikke skal have den henvisning, og det lyder det ikke som om der er. Det ville jeg tage op med en anden læge snarligt - du skal da ikke vente længere. Se her fra patienthåndbogen på sundhed.dk: "Ufrivillig barnløshed defineres som par, der har haft regelmæssig samleje i 1 år, men som ikke har opnået graviditet" Der er altså ikke meget at rafle om - jeg er ret forundret. Om ikke andet må halvandet år da være rigeligt. Du kan også godt betro dig til en anden læge i huset i fortrolighed mellem jer to omkring din samtale med den anden læge. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/oevrige-sygdomme/ufrivillig-barnloeshed-infertilitet/ 2 - Ang. din læge: Hun er helt sikkert en kompetent, sød og god læge. Men der er også noget med kemi og forståelse patient og læge i mellem. Hvis ikke du har følelsen af, at du kan booke en tid uden at skulle "tage mod til dig", altså hvis det er en overvindelse, ville jeg da anbefale at du prøver en anden i huset. Det gavner jer begge to. Både læger og patienter ønsker så godt samarbejde som muligt, og vi ved alle sammen at det bare ikke er alle der arbejder godt sammen - på trods af at man synes godt om hinanden; man kan fx også være uendeligt glad for sin veninde, men det betyder ikke at man ville være gode professionelle samarbejdspartnere. Jeg husker da nogle elendige gruppeprojekter i folkeskolen Og jeg kender en, der elsker den læge jeg selv skiftede fra fordi jeg ikke synes min behandling blev optimal dér. Hendes oplevelse er, at han passer hende usædvanligt godt. Alt det bedste til dig! <3

Er du kommet igennem til lægen?

En lille update: Jeg aborterede desværre spontant da jeg var 5+4. Øv for helvede. På den positive side - to måneder i træk må jo vise at jeg er god til at blive gravid. Hurra!

Puha, sikke en træls omgang. Hvordan har du det nu? Fysisk og psykisk? Havde de et bud på hvorfor du havde noget arvæv? Jeg bliver egentlig ret begejstret over at du kunne beholde både begge æggestokke og livmoder! Det er spændende, om ikke det går rigtig godt med IVF, skal vi ikke håbe det? Hvornår går I mon i gang med det? Kram og kærlige hilsner

Den er der! Håber det holder ved.

Aaah det der quote-system driller mig! Jeg synes vi skal give den til i morgen

Åh tak hvor er I dejlige!

Jeg tror det var mellem 4 og 8 minutter. Sådan noget.

Jeg har regnet lidt... Jeg har som udgangspunkt haft cyklusdag 1 d. 25. januar, og fik at vide, jeg skulle forvente at min cyklus blev lidt forlænget på grund af min tidlige spontane abort i januar. Så hvis jeg gætter på 32 dage i stedet for de normale 28/29, har jeg først testdag i dag... Så hvad synes I om denne her? Den er fra i dag, og det er ikke morgenurin. Billedet er godt nok taget efter ca. 5 minutter.

Jeg glæder mig på dine vegne Lille_My! Tillykke med dit nye job i øvrigt

Håber og tror du har ret! Så længe der ikke er mens, er det jo også stadig muligt. Jeg testede i hvert fald negativ i går 23/2, så jeg prøver først igen i overmorgen. Jeg tror måske jeg er lidt langsom til at udvikle hcg - var jeg i hvert fald da jeg var kortvarigt gravid i januar. Bestiller nogle af de tidlige tests, måske fungerer de som normale for mig Man kan også nå at bilde sig alt muligt ind, og samtidig være bange for at tro på dem, ikke? Jeg synes nu både jeg har ret let til tårer, har stort søvnbehov og skøre bryster. Krydser fingre for den er god nok! Vil du forklare mig hvad det vil sige at I går i gang 19. april? Er det med fertilitetsbehandling, eller har I ikke forsøgt som sådan nu her? Kram!

Det kan jeg fandme godt forstå! Det er også cirka det, der sker - er det ikke? Man er lige så lidt gravid som 1, 2 og 3 måneder før. Det stinker!

Også dig! Øv Det er da en dårlig slutning på måneden herinde. Hvordan har du det? Tror på dig næste måned!

Øv

Nå men jeg aner ikke hvad jeg skal regne med! Jeg gættede på, jeg kunne teste i går - men testede negativt i forgårs og i dag i stedet. Men jeg tror måske ikke, det er min testdag, da jeg tabte en graviditet i januar. Så det er svært at regne ud, hvordan min cyklus lige er timet nu... Må væbne mig med tålmodighed. Men er der andre der kender det, at når den første test er negativ (selv om det måske er lidt for tidligt), så er man sikker på at alle de senere tests samme cyklus også vil være det?

Skønt at høre at det går godt! Glæder mig til at følge med

Hej Marry! Hvordan går det med dig nu?

Jeg tror nok jeg har testdag d. 22., vil du sætte mig på?

Det er som girl next door skriver. Hvis du har lyst til at nørde, er der en lidt karikeret animation af det her https://www.youtube.com/watch?v=NkLUA05ExHA - ægget er dog kun 0,1 mm selv om det ser større ud her (ord fra videoen: ovary - æggestok, uterus - livmoder, (pituitary gland: hypofysen (kirtel i hjernen, men pyt med den)), ovarian follicle - follikel, fallopian tube - æggeleder). Det diskuteres at nogle kvinder faktisk kan mærke deres ægløsning ved et stik i siden (og hvad det kan være, der medfører dette stik) - det har du nok hørt om før? Måske er det det, der vækkede dig

Det er sødt af dig, tusind tak! <3 Jeg har det heldigvis meget bedre nu, og tror du har helt ret Ja, jeg begyndte at bløde efter nogle dage. Det havde jeg også gjort et par dage før jeg testede positiv, hvilket måske var implantationsblødning. Anyway, det blev lige som ved og blev lidt for meget til at det kunne passe, så jeg gav det nogle dage uden tests (for lige at give mig selv luft og hormonerne tid til at ændre sig nok til at jeg kunne se testens resultat klart), og testede igen en fem dage senere hvor den var negativ. Det blødte langsomt, men jeg hjalp det lidt på vej med en tampon (sorry hvis det er TMI) og var overstået efter en tre-fire dage. Lidt irriterende, det ikke bare kunne gå hurtigt som et plaster. Men det gjorde til gengæld ikke ondt, nej! Havde nogle jag en gang i mellem over de to uger det hele stod på, men det tror jeg bare var almindelige mavesmerter

Hvor er det sejt gået, tillykke! Nej, jeg har ikke læst den endnu - der er ellers læsestof nok herinde Det er også hvad jeg altid har hørt om dem.

Oh my god Katrinemus, jeg læste lige din fertilitetshistorie - det ser så voldsomt ud skrevet ned! Sikke en omgang Tillykke med det endelig er lykkedes! Var det sygehusets klinik eller den private klinik i Skive?

Hej Marry! Jeg er også ny her, til gengæld kender jeg til graviditet fra mit fag. Vi har prøvet cirka lige så længe som dig, og jeg var gravid i sidste cyklus - desværre kun kort tid. Jeg føler jeg kan relatere til det du skriver. Jeg blev ellevild af glæde, for en positiv test er positiv! Graviditetsteste er ikke lavet til at afsløre nogen grad - kun ja eller nej. Det betyder, at du er gravid, og det må du være så glad for som du har lyst til! Jeg kan godt forstå ideen i at gardere sig, men efter min mening er det at berøve sig selv noget glæde. Jeg kan godt lide den tekst, jeg fandt i en bog af Thomas Oldrup: (Teksten er henvendt til den kommende far, derfor omtales du som "kæresten" og "hun") "Tænk over, hvad funktionen egentlig skulle være. Hvad får I ud af at undlade at glæde jer? Bliver I mindre kede af det, hvis det viser sig, at hun alligevel ikke er gravid? Det eneste, du opnår ved at lade, som om du ikke glæder dig, er at mindske din kærestes glæde. Og dermed afbøde slaget en smule, hvis hun alligevel får menstruation om et par dage. Du kan næppe forhinde hende i at blive ked af det. Du kan muligvis få hende til at dele det mindre med dig, men er det det, du vil? Måske tør du ikke sige når endnu, men kun hvis. Så har du garderet dig. Men egentlig er det sjovere at gå rundt uden den der brynje af voksen forbeholdenhed. Sig da NÅR! Og tag sorgen og skuffelsen, hvis den kommer. HVIS den kommer." Og han skriver også, at du kan lige så godt vænne dig til at bekymre dig - den følelse slipper du aldrig af med når du bliver forælder (Bogen er generelt super velinformeret og velskrevet - klart en anbefaling!) Jeg har brugt den der passage til meget omkring graviditet: For eksempel hedder det for mig og min kæreste ikke hvis men når jeg bliver gravid. Med hensyn til at være sikker, så stiger risikoen for at alt er som det skal være dag for dag. Hvis noget går galt, skal vi så ikke tage det til den tid? Jeg er sikker på, det går fint med din graviditet, men hvis det var mig, ville jeg dele nyheden med min kæreste eller en god veninde - glæden bliver kun større - og samtidig er der en der ved, hvad du går gennem, hvis det ikke går som det skal. Selv ringede jeg til min kæreste med det samme, bookede tid hos lægen samme aften og talte med mine veninder efter et par dage Nu da det er nogle uger bag mig, er de to teste et meget skattet eje, og jeg er utroligt stolt over at jeg har været gravid. Kærlige hilsner Amalie

Hej - jeg er ny her! Jeg vil rigtig gerne dele mine følelser med nogen der kender til det. Min kæreste og jeg har forsøgt siden september, så det er jo ikke frygteligt længe. Jeg er også rimeligt meget af den overbevisning at det nok skal komme så godt som af sig selv inden længe. Lige nu er jeg bare et rigtig mærkeligt sted mentalt efter den sidste uges hændelser... Jeg fik en indskydelse i mandags om at teste - det var helt skævt ift. Cyklus, men det gav bare mening. Og den var fandme positiv! Godt nok halvt så kraftig som kontrolstregen, men helt sikkert positiv. Nummer 2 næste morgen var lidt kraftigere - men stadig højest halvt så meget som jeg håbede. Det kom så meget bag på mig at jeg slet ikke overvejede muligheden for at det ikke var som jeg håbede. Dagen efter var jeg hos sygeplejersken+jordemoderen i mit lægehus, som netop pointerede de to muligheder at a) det kunne være en tidlig graviditet, som ikke havde udviklet nok HCG endnu b) det kunne være en svunden graviditet, som stadig udviklede lidt hormon, men var afbrudt Jeg blev så ked af det. Jeg fik en ny tid til på ondsag og et glas med hjem til morgenurin. Det viste sig at være mulighed b, for jeg har blødt på en helt ny måde siden onsdag. Jeg har ikke givet besked til lægehuset endnu. Har nogen andre erfaring med de tidlige spontane aborter? Jeg kalder det ikke en biokemisk graviditet, for jeg synes det er et helt åndssvagt udtryk og det giver medicinsk dårligt mening at skelne efter min mening. Jeg kan godt forstå at man administrativt og politisk må skelne. Jeg er også selv inden for faget. Det føles bare som om det fratager en retten til at være ked af det - som om det ikke var en rigtig graviditet, men bare en biokemisk. Øv altså. Kan slet ikke vente til at vi kan prøve igen - men nu aner jeg jo ikke hvor jeg er i min cyklus! Og jeg er bange for at min kæreste når at rejse før vi får chancen for at give næste ægløsning et skud og så er han desværre væk til og med næste cyklus igen. Er der nogen der har nogle ord at dele med mig? Kærlig hilsen Amalie

Okay, jeg kan godt se der er lidt forskel på hvad man kan regne med så. Mon ikke min cyklus bliver forskubbet lidt. Foreløbigt er jeg bare rigtigt glad for at det betyder at jeg faktisk har været gravid - om så kun for et kort stykke tid. Tak for din opbakning.