Har lige lavet et kopi af Annikas fødsels, den er skrevet den 30. november 2007.
Så vil jeg se, om jeg kan få skrevet lidt om Annikas vej til verden. Mens jeg lige har tid, begge unger sover nemlig nu. Beretningen er skrevet til Annika selv. Da det hele gik så hurtigt, så kan det måske godt virke en smule rodet, så der må i lige bære over med mig.
Den 29/11-07 blev far og jeg vækket af Tobias kl 6. far skulle på arbejde og Tobias i dagpleje. Da jeg stod ud af sengen, sagde jeg til far, at det var træls, at de små veer jeg havde aften før, var væk igen når jeg vågnede om morgen <_< . Jeg var så småt begyndt, at indstille mig på, at jeg skulle sættes igang den 4/12-07. For nu var jeg jo allerede gået 9 dage over terminen ;) . Nå men far kørte på arbejde lidt i 7 og kl 7.30 køre jeg Tobias i dagpleje. Da jeg kommer hjem, får jeg lige ordent opvasken og nogle små ting, hvorefter jeg ligger mig ind på sofaen for at sove lidt.
Kl. 11.30 vågner jeg ved noget der minder om veer. Tænker bare at det er nogle slemme slemme plukveer. Da kl. bliver 11.52 begynder jeg alligevel, at tage tid på veerne. Der er omkring 6 min imellem og veerne vare ca. 1 min. Jeg skriver en sms til far, om at veerne så småt er startet, så han skulle ikke komme forsent hjem fra arbejde. Han ville have fri kl. 16.
Da kl. når 14, bliver jeg alligevel nød til at ringe til far om, at han skal komme hjem kl. 15, og at han skal ringe til farmor. Farmor ville kunne være hjemme fra arbejde kl. 15. Far var hjemme kl 14.40. Far skynder sig at pakke det sidste til Tobias, og derefter henter far ham omme i dagplejen, for bagefter at sætte ham af ved farmor og farfar. Fra far kom fra arbejde og til han var hjemme igen lidt i 15.30, der har han haft tralvt. Imens far var væk, der lagde jeg mig op i sengen. Tænkte at jeg måske bedre kunne slappe af, når jeg lå ned :rolleyes . jeg havde en del veer oppe i sengen, men de var til at overkomme. Ligesom jeg kunne høre far køre op i indkørelsen, føltes det som en ballon sprænger imellem mine ben. Det var vandet der gik. Utrolig som man alligevel kan komme hurtig ud af en seng, trods veer og en stor mave.
Far kommer ind og skynder sig op til mig, det første han siger, da han ser mig, der er at "det der er s** ulækkert" :prik :box . Skal lige siges, at jeg står op på gulvet, med fostervand og blod rendende ned at benene, står hen over en bluse der lå på gulvet. Han får dog hentet en masse håndklæder til mig. Far spørger, om jeg har ringet til fødegangen, nej det har jeg ikke, får jeg fremstammet. Så far ringer til fødegangen, vi skulle bare komme ind med det samme. Mig i nogle bukser, noget af en kamp, men det lykkedes til sidst. Imens jeg kæmper mig ned fra 1. salen, pakker far det sidste vi skal have med. Han løber næsten afsted, jeg bliver ved med at sige, at han skal tage det roligt :lol .
Nu går turen så fra Varde og ind på Esbjerg sygehus. Vi køre hjemme fra omkring 15.45, og har en køre tur på ca. 20 min foran os. Far han køre stærkt, lidt for stærkt men det siger vi ikke højt nu. Tror han kunne se og høre på mig, at det skulle gå stærkt. Også selvom jeg sagde til ham et par gange, at han skulle tage det roligt. Vi er ved sygehuset et par min i 16, får pakeret og jeg skynder mig, så meget jeg nu kan. Vi når op på fødegangen kl 16.00 og far går ind og siger, at vi er der. Jeg kunne ikke gå længere. Bliver nød til at ligge på knæ ind over et lille bord, ude i venteområdet. Far kommer ud til mig igen, og siger at der snart kommer en jdm. Det føles som om der går 100 år inden der kommer nogle ud. ENDELIG kommer der 2 jdm ud, det var ikke nogle af dem som skulle tage imod mig. De kommer ud, fordi de synes det lyder lidt voldsomt ude ved os. Den ene jdm spørger mig, om jeg har pressetrang. Nej det har jeg ikke undnu, men lige som jeg får det sagt, som kommer presseveerne. Far skynder sig, at tage mig under den ene arm og en jdm under den anden arm. Så bliver jeg ellers slæbt ned på en fødestue. Det var ikke særlig behageligt, at blive slæbt afsted på den måde, men det var det eneste de kunne gøre, for jeg kunne ikke selv komme op. Jeg kunne slet ikke gå selv. Vi kommer ind på fødestuen, en jdm (der var 3 jdm og en hjælper på stuen) tager mine bukser og sko af. Hvorefter jeg bliver, ikke smidt men tæt på, op i sengen. 2 pressveer og du er ude. Du blev født 16.04, 4 min efter at far meddelte at vi var kommet. Du vejede 4570 g og var 55 cm lang. Det lyder som om du var en tyk basse, men du havde længden med dig, så du var ganske slank alligevel. Du havde taget godt for dig de sidste mange dage inde i maven. Selvom du var langsom, til at tage dig sammen til at komme ud, så kom du nu hurtig, da du først ville ud :loveshower .
Vi tog hjem fra sygehuset samme aften kl 19.15. Du suttede med det samme, havde skidt og jeg havde tisset. Så vi så ingen grund til at blive der længere. Jeg havde fået en lille bristning, som skulle have 2 sting eller var det 3 sting, kan jeg ikke lige huske. Den jdm som skulle tage imod mig, kom først efter jeg havde født.
Far og jeg var slet ikke forberedt på sådan en hurtig fødsel, 4½ time fra første vee. Tobias fødsel tog jo samlet 23½ time, så det troede jeg jo også din ville komme op på. Jeg er UTROLIG glad for, at jeg alligevel ringede efter far der ved 14 tiden. Havde jeg ventet til han fik fyraften kl. 16, så havde jeg født dig herhjemme, helt alene. Må nok indrømme at den tanke ikke gør mig særlig glad, så god vi nåede på sygehuset.
Ja det var så Annikas fødsel. Det blev lidt langt. Skulle der var stavefejl, så se lige bort fra dem, da jeg ikke har læst det igennem, det gør jeg en anden dag.
