Eli0t

Aaaargghhhhh. 41+2 og STADIG gravid. Er nået til det punkt hvor jeg bare ikke magter det mere. Synes den her graviditet har varet forevigt og jeg kunne slet ikke overskue det da jeg vågnede i morges og stadig havde baby indvendig. Tudede uafbrudt i 3 timer (også under booking af 41+3 undersøgelse med jordmoderen), mens kæresten gik hjælpeløst rundt. Alle jeg kender som havde termin både før og efter mig har født, og føler virkelig verden er et uretfærdigt sted. Føler mig forrådt af min krop og forrådt af baby. Hvorfor kan kroppen ikke finde ud af at sætte en fødsel i gang og hvorfor kan baby ikke bevæge sig mod udgangen??? Var åbnet 2 cm og med 1 cm livmoderhals tilbage for 9 dage siden, det giver bare ingen mening. ARHHHJJJGGGHHHH... Havde bare ikke regnet med at igangsættelse skulle blive en del af min graviditetshistorie, eftersom jeg har haft mensmurren og kraftige plukveer i halvanden måned. KOM NU UD BABY. :( :( :(

40+1 og SÅ TRÆT af at være gravid!!! :numse

Er der andre derude som oplevede en lang optakt til jeres fødsler? Jeg er 39+6 og har i 2-3 uger har intens menstruationsagtig muren, der i nat føltes som om det brændte og plukveer der niver og vækker/holder mig vågen om natten, for så at gå i sig selv. Det skal siges at jeg er førstegangsfødende, så jeg er forberedt på at gå over tid, men synes bare det er frustrerende at have så meget optakt, uden at der sker noget. Jeg har ikke haft tegnblødning eller afgang af slimprop (af hvad jeg ved af). Havde I nogen af de ovenstående gener længe før I fødte?

Jeg var til JM i dag og blev undersøgt. Var 2 cm åben og næsten ingen livmoderhals tilbage, så det har rigtig nok været formodningsgener. Hun lavede i samme omgang en hindeløsning på mig - er spændt på om den kan sætte gang i noget. :)