Godaften de damer :)
Jeg er gravid i uge 5+5, må det hede :) Det er vores nr to og vi har prøvet sådan semi seriøst det sidste halve år, nu er det lykkedes. Problemet, hvis det egentlig er et problem, er at jeg ikke er lige så glad/lykkelig som jeg forventede jeg ville blive. Jeg syntes det er svært virkelig at tro på at den bliver der og samtidig kan jeg næsten heller ikke overskue at "Prik" er her.
Jeg havde en halv svær graviditet sidste gang og det er lidt det jeg fokuserer på lige nu, altså alle generne og den hårde fødsel, samt "besværet" med en lille ny, samtid er jeg lige startet på nyt arbejde, har været der to måneder, og det ærger mig lidt at det kommer til at se ud som om vi begyndte at prøve så snart jeg havde skrevet under.
Jeg håber virkelig ikke I dømmer mig for hårdt, jeg har bare ikke så mange at snakke med om mine tanker, som jeg virkelig hader, for jeg vil jo egentlig bare gerne være glad. Der er ikke så mange vi har sagt det til endnu, da det stadig er meget tidligt og jeg næsten ikke kan tro på det. og min bedste veninde, som godt ved det, har det sidste år været igennem tre aborter, to uden for livmoderen, så frygter virkelig at jeg lyder utaknemlig hvis jeg lufter mine tanker for hende.
Jeg håber bare det her er hormoner og at det går over igen. Er der andre der har prøvet at have det sådan her med deres nr to?
