(Undskyld, hvis dette bliver halvlangt)
Jeg melder mig forsigtigt ind i klubben, da jeg er ved at arbejde det sidste med mig selv for at blive helt klar til at smide pillerne.
Jeg har luret herinde meget de seneste måneder for at få større indblik i babyverden fra andre vinkler end min ikke alt for store omgangskreds.
Lidt om mig:
Jeg hedder Michelle og er 28 år. Min kæreste Lars er ligeledes 28, og vi har været kærester i lidt over 10 år :kuller Vi bor i et rækkehus i Esbjerg og har en lille hund.
Vi har begge indtil for et par år siden ikke haft de særlig store babytanker. Jo altså, vi ville gerne have børn en dag, men vi havde ikke noget tæt på os med børn, så det var på en måde lidt fjernt for os, den dér babyverden. Desuden havde jeg ikke fast job, og det var vigtigt for os begge at have stabile indkomster inden Projekt Baby.
Så her for knap 2 år siden kom der en lille niece til i familien, og hun er bare noget af det kæreste. Det har helt klart flyttet både min kæreste og jeg en hel del følelsesmæssigt i forhold til baby! :7himmel Det har også givet os et meget bedre indtryk af, hvordan det med baby foregår. Et vennepar er nu også blevet forældre til en pige, og det gibber lidt i mig af længsel, når jeg ser hende.
Nu for nylig har jeg så endelig fået fast arbejde, på den arbejdsplads, hvor jeg blev udlært i 2009 og siden har haft utallige vikariater :yay
Samme aften sagde kæresten, at nu, hvor den forhindring var væk, var det op til mig, hvornår der skulle arbejdes på Projekt Baby!!! Det kom lidt uventet for mig, da han indtil nu har hængt lidt i bremsen.
Han siger stadig, at han nok aldrig vil føle sig 100% klar, men han er sikker på, at han vil knuselske baby og blive en rigtig god far, og det er jeg slet heller ikke i tvivl om. Men han er bare så bange for, om baby vil ødelægge vores forhold, og jeg prøver at overbevise ham om, at det ikke vi ske.
Han synes ikke, jeg viser nok, at jeg er klar til Projekt Baby. Jeg er generelt en indadvendt type, som ikke snakker meget om følelser, men jeg forsøger at tale om baby og fortælle, hvad jeg glæder mig til, og lege med vores niece og spørge hendes mor om forældrerollen. Jeg følger også ivrigt med her på siden (indtil videre dog kun i stilhed). Men ja, der kommer øjeblikke, hvor jeg tænker "fuck, tør vi rode os ud i det her??". Men det tror jeg nu er normalt og måske endda lidt sundt, at tænke tingene igennem. For jeg kan vitterlig ikke forestille mig aldrig at blive mor.
Såeh, lige nu går jeg og tænker frem og tilbage og arbejder på mod til at tage det sidste skridt og smide pillerne. For selvom jeg gerne vil have et barn er det altså bare et stort skridt, og jeg er typen, der gennemtænker alt 117 gange + lige en ekstra gang for en sikkerheds skyld, inden jeg tager en beslutning. :oops
Nå, det blev lidt rodet - flot hvis I læste med så langt. Jeg regner med at blive meget mere aktiv herinde, især når jeg forhåbentlig snart tager springet og melder mig ind i BP for alvor. :wub
