MaleneB

Her gjorde den heller ikke ondt. Jeg husker det i hvert fald ikke. Men man bliver netop lokalbedøvet først så den burde ikke gøre ondt at få... Jeg var klart glad for at have taget et fødselskursus - smertefri fødsel,var det jeg tog. Der lærer man om at fokusere på ikke at spænde i kroppen under en ve. Dvs man fokuserer på at hænder, skuldre og kæberne er afspændt,for så er der stor chance for at man også er afspændt i underlivet så veen kan arbejde. Og så har jeg øvet vejrtrækning til veerne. Man skal trække vejret hurtigt og ikke helt ned i maven. Det var godt at kunne til udvidelses fasen. Jeg kom jo så til et punkt hvor smerten dog blev for meget, men det var stadig et brugbart redskab hele vejen. Og så var jeg glad for at jeg havde fået at vide at man skal holde igen når hobede skal fødes helt. Dvs man presser det første ud og så skal man holde igen og ikke presse, så resten kommer ud af sig selv. Hvis ikke jeg havde vidst det fra forberedelsen ville jeg ikke have vidst hvad de alle sammen mente, da de på et tidspunkt siger til mig at jeg skal gispe... Jordemoderen var så sød og accepterede fuldt ud mine ønsker for at jeg godt ville have min datter op på maven med det samme efter fødslen og at vi gerne ville have at navlestrengen først skulle klippes når den var holdt op med at pulsere. Det var selvfølgelig med forbehold for at fødslen gik godt og baby ikke så ud til at have komplikationer. Så hun kom ikke på neonatal og jeg hørte heller ikke på noget tidspunkt snak om at hun måske skulle det. Så.. da hun kom ud vurderede jordemoder at hun havde det godt og hun kom derfor op på maven af mig og navlestrengen blev først klippet da den var holdt op med at pulsere. Og vi fik lov til at være for os selv i et godt stykke tid, før hun blev målt og vejet. Jeg blev også spurgt tidligt i hele forløbet om jeg ville have sprøjten med syntocinon efter fødslen og om det var ok at baby fik sprøjten med K vitaminer. Havde regnet med at jeg selv aktivt skulle gøre indvendinger, hvis ikke jeg ville have det. Så det var også rart.

Ej hvor lyder det fint. Det billede håber jeg da vi kam få lov at se.

Stort knus til jer alle sammen. :-) jeg føler med jer. Her går jeg så småt og har lidt svært ved pludselig ikke længere at være gravid... Maven er væk, bevægelserne er væk. Det er bare mærkeligt... Har jo brugt de sidste otte måneder på at vænne mig til det hele og vupti efter en dag er det væk og i stedet har jeg en lille pige uden for maven!

Kan jeg godt forstå.. Hvor tidligt tænker du egentlig at ville gøre det? Altså tage babybilleder. :-)

Hehe. Tak.. Lidt måske... Det er da også bare et godt navn. Min mand har altid tænkt at hvis han fik en datter skulle hun hedder Freja. Jeg skulle jo så overtages lidt, og jeg har et eller andet med bogstaver "y" i navne, så vi gik på kompromis og det bliver derfor Freya... Uh sådan havde jeg det også. I lørdags var jeg til min mors fødselsdag og der talte jeg også med en af gæsterne om fødslen og havde samme indstilling som dig og den der "fnys, det er da slet ikke endnu - fødslen ligger da derude -langt ude - i fremtiden, ikke?" Typisk at jeg så går i fødsel mandag...... Jeg kan fortælle så meget som at jeg ikke længere kan fremkalde mig mindet om, hvordan smerten føltes. Jeg husker det gjorde voldsomt ondt på nogle tidspunkter, men jeg kan ikke "mærke" det hvis jeg tænker tilbage.... Og så kan jeg sige at jeg var meget glad for epiduralen. Havde på forhånd tænkt jeg ville prøve uden, men fandt ud af at den var en kær ven undervejs.. ;-) Freya har det rigtig godt. Hun fik top point i Apgar score og hun er sund og rask. De talte om at for tidligt fødte kan have svært ved at kunne sutte ordentligt ved brystet, men det er heldigvis ikke et problem for hende. Hun har måske et lidt for stramt tungebånd som kan gøre hun ikke kan åbne munden nok til at kunne sutte ordentligt. Det har vidst ikke betydning for hende men for mine brystvorter. Hvis hun ikke kan få ordentligt fat skader det mig. Jeg er i hvert fald blevet bedt om at holde øje med det. Lige nu har jeg voldsomt ømme brystvorter og der er dannet sår på dem. Hvis det ikke bliver bedre kan det skyldes båndet... Det var i hvert fald sådan jeg forstod det... Bortset fra det har hun de første par dage ikke tabt sig for meget, og hun er nu begyndt at tage på igen, så det er alt sammen godt.. :-)

Øv. jeg ville godt have været ude og tage baby bump billeder. Jeg har en veninde der er amatør fotograf og vi talte så sent som i søndags om at finde en dag og tage ud... Så må det blive baby billeder i stedet...

Det er muligt jeg havde fået lov, hvis jeg virkelig havde plaget om det. Men det gjorde jeg ikke. Kunne godt fornemme på jordemoder at hun selv vaklede lidt fordi det trods alt var så tæt på, men procedurerne jo siger at sådan skal det være hvis man ikke er 37 uger endnu...

Hun var 47 cm og vejede 2952 g. :-) vores første jordemoder havde skønnet hende til 2700 g, så hun var lige lidt større.... Jeg har skrevet et indlæg i min tråd fra i mandags nu, omkring hvad jeg nu kan huske fra den dag... :-) man glemmer hurtigt..

Det kan man sagtens. Til selve udvidelses fasen er det selvfølgelig ikke muligt at gå rundt på samme måde som man ellers ville kunne. Men jeg prøvede her både at ligge på ryggen og siden og man kan også stå op ved sådan en talerstol ved siden af sengen. Det mest irriterende er at man skal sætte de der målere igen hver gang man har bevæget sig... Under pressefasen prøvede jeg både på ryggen, på siden og på alle fire. Jeg blev spurgt om jeg ville prøve at stå også, men det var for voldsom en følelse for mig at stå op, så det ville jeg ikke.. Så man kan godt, men det bliver lidt besværliggjort. Og man kan ikke komme i vand hvis man godt ville have været det...

Nå skal vi se om jeg kan få en Update ind nu. Freya ligger for sig selv og bliver forhåbentlig ved med det lidt endnu, så jeg lige kan skrive færdig. Jeg havde egentlig fået skrevet næsten det hele i tirsdags og så ramte jeg selvfølgelig tilbageknappen og alt var væk... Nu prøver jeg igen.... Nå... I tiden fra vandet der gik til vi skulle ind på Hvidovre blev jeg mere og mere sikker på at den var god nok, og der begyndte også at komme veer. Jeg har gået til "smertefri fødsel" forberedelse og begyndte derfor at bruge mine teknikker til veerne. Vi kommer ind i modtagelsesområdet og efter lidt ventetid kommer vi ind til undersøgelse. Jeg tror nok jeg fik lavet en strimmel først hvor jeg fik målt hendes hjerterytme og mine veer, og så skulle jeg samtidig registrere hendes bevægelser... Der var ikke voldsomt mange, men der var da lidt. Da jeg blev undersøgt hvor langt henne jeg var, omkring kl 12, kunne hun fortælle mig at jeg var 4 cm åben. Så jeg blev sendt over på fødegangen. Først fik jeg et lavement, som slet ikke er så slemt som jeg havde troet... Og så fik jeg lov til lige at tage et brusebad bagefter og tage hospitalstøj på. Så kom jeg ind på fødestuen. Fordi jeg kun var 36+5 uger henne, fødte jeg derfor for tidligt. Det er først fra 37 uger man siger man er inden for termin. Derfor skulle jeg hele tiden have strimler på der målte babys hjerterytme og mine veer. Og jeg kunne derfor ikke få lov til at være i karbad til smertelindring. :-( øv øv. Jeg fik derfor nogle varmepuder i stedet både i lænden og foran. Det var virkelig rart. Jeg fandt rimelig hurtigt ud af at jeg bedst kunne lide at ligge ned når der var veer. Meget heldigt når nu jeg var koblet til en maskine..... Omkring kl 15 foreslår jordemoderen at jeg lige kan prøve at gå ud og tisse, da en fyldt blære kan være i vejen for fødslen og så kan jeg samtidig komme lidt op at stå og bevæge mig lidt. Hun undersøger også lige hvor meget jeg har åbnet mig. Jeg har åbnet mig 7 cm. Nå jeg kom op og stå og prøvede at stå ved sådan en "talerstol" som de kalder det. Det gjorde virkelig bare veerne værre. Og selvom jeg lagde mig ned kunne jeg nu slet ikke håndtere smerten. Vi prøvede med lidt akupunktur som bare slet ikke hjalp. Så derfor sagde jeg JA TAK til en epidural. Den fik jeg lagt kl 16.25. På det tidspunkt er jeg 8 cm åben. Jeg havde en fornemmelse af at jeg sagde ja til epiduralen og der så gik en evighed før jeg fik den, men min mand siger der gik ganske kort tid før narkoselægen kom og lagde den... Der kan man bare se hvad der sker med ens tidsopfattelse under sådan en fødsel. Efter epiduralen begyndte at virke, kunne jeg ikke længere mærke veerne. Ej, hvor var det bare rart. Jeg kunne ligge og holde øje med mine veer på skærmen, men ikke mærke dem. Og det er jeg virkelig glad for jeg ikke kunne. På et tidspunkt havde jeg 7 veer på 10 minutter. Dvs. Der var ingen pause mellem dem og de gav heller ikke helt slip før der kom en til... Det var så voldsomt at jordemoderen måtte spørge overjordemoderen om jeg måske skulle have noget vehæmmende. Det fik jeg nu ikke... Kl 19.30 var jeg fuldt udvidet. Men umiddelbart var der ikke nogen presseveer endnu, og jeg fik at vide at det er normalt at pressefasen kan blive forlænget når man har fået en epidural, fordi man ikke kan mærke sin krop på samme måde og kan hjælpe den på vej.. Jo længere ned baby kom i mit bækken jo mere begyndte jeg igen at kunne mærke veerne. Det var dog stadig til at håndtere. Nå.. Denne del tager altså lang tid og jeg har været fuldt udvidet i omkring to timer og mine veer er virkelig aftaget. Har måske en hvert 6. Minut. Jordemoderen prøver på alle de naturlige måde at stimulere dem, så de kommer lidt oftere, men det hjælper ikke. Så jeg ender med at få en smule ve-drop. Som jeg lægger mærke til de får skruet op for flere gange... Jeg ved ikke længere hvornår i forløbet jeg begynder at skulle presse men jeg har presseveer længe hvor jeg prøver at få hendes hoved ud. Og hun vil bare ikke helt ned i bækkenet og komme ud. Og vi prøver mange forskellige pressestillinger. Til sidst vurderer de at vi må prøve med kop. Det er godt nok noget af det mest ubehagelige jeg har oplevet at få sat på! Må indrømme at jeg vidst fik panikket lidt da jeg skulle prøve at presse hendes hoved ud. Det gjorde vildt ondt. I en presseve vinklede de hendes hoved og i den næste hev de lidt med koppen. Og så skulle jeg holde igen mens hovedet selv kom ud. Så var det skuldrene. Den ene skulder var åbenbart lidt i vejen så de måtte prøve at vinkle hende mens jeg pressede. Eller det tror jeg i hvert fald. Jeg var ikke helt til stede på det her tidspunkt. Der var i øvrigt utrolig mange mennesker inde i lokalet her til sidst. Nok omkring 10-11 mennesker. Der var flere studerende, (3 eller 4) min jordemoder, min mand, overjordemoderen, hende med koppen og en læge (jeg aner ikke hvad lægen lavede derinde). Er egentlig glad for at der var en del til at hjælpe mig til sidst. Jeg havde virkelig brug for hjælp til at holde mine ben. Jeg var virkelig udmattet og det gjorde virkelig ondt, så det med også at skulle holde mine ben når jeg pressede, det var bare umuligt for mig..... Kl 23.20 kom hun endelig ud og det var overstået. Jeg fik hende op på mit bryst og vi ventede med at klippe navlestrengen til den var holdt op med at pulsere. Så fødte jeg moderkagen - det var heldigvis virkelig let. Der skulle næsten ikke noget pres til. Jeg fik 5 sting for neden og det var kun for nogle hudafskrabninger, altså noget kosmetisk. Ikke noget der var sprækket. Jeg vil sige det var virkelig hårdt, det gjorde monster ondt og jeg vil helst ikke igennem det igen lige foreløbig, men vi er rigtig glade for nu at have mødt vores lille datter. :-) Nå... Det var en lille beretning herfra. Håber I kan bruge den til noget. :-) I må endelig spørge hvis I vil vide noget mere omkring forløbet. :-)

Jeg har fundet sådan en pakke med nogle forskellige slags ammeindlæg i. Dvs jeg har et par i uld, nogle i bomuld og nogle med en silkeinderside. Lige nu har jeg stadig kun råmælk og mine brystvorter er ikke ligefrem blevet hærdet endnu, så de er noget ømme. Jeg skal jo også lige lære at lægge hende rigtigt til. Det jeg gerne vil sige er, at jeg ved ikke hvordan de her ammeindlæg kommer til at virke, men lige nu er det voldsomt rart at have silkeindlæggene til at lindre de ømme brystvorter...

Jeg kommer lige med et lille pip. Sidder med lille Freya i armene. Hun kom i mandags. (Jeg laver en ordentlig Update i min tråd lidt senere) Jeg synes ikke jeg havde nogen tegn på at fødslen var på vej. Ingen slimprop først i hvert fald og heller ikke tegnblødning.. Men siger I at hvis man er meget aktiv at det kan være med til at sætte det i gang? Jeg var ude til min mors 50 års fødselsdag i lørdags og søndag havde jeg vasketid om formiddagen. Og så slappede jeg ellers af hele resten af søndag, for jeg var meget træt. Ved ikke om det har haft noget at sige. Omkring min mors og min fødsel så ved jeg ikke om der er noget der kan sammenlignes. Hun gik helt hen til termin og vidst lidt over. Længden har næsten været det samme tror jeg. Hun fødte vidst på omkring 12 timer og jeg på 15,5 timer. Men forløbet var ikke helt ens. Så selvom nogle ting minder om hinanden, kan man ikke altid regne med at det så bliver sådan....

Dejligt at du ikke blev sat i gang. Jeg vil også helt klart foretrække at gå i gang af mig selv.. Jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget, men samtidig må jeg indrømme at jeg også værdsætter den her sidste tid hvor jeg og min mand stadig bare er os to. :-) Jeg glemte også vin vandrejournal ved sidste lægebesøg, men så kunne jeg bare komme forbi en af de efterfølgende dage og så udfyldte hun den lige hurtigt. Og du behøver da ikke blive forlegen. Det er da bare dejligt at det går godt og at du bærer graviditeten så flot. :-)

Jeg har ikke fået pakket endnu. Men det skal jeg virkelig snart have gjort. Tror bare det hele kommer til at føles så virkeligt hvis jeg begynder. Synes bare det er så stort alt det her, og jeg aner jo stadig intet om at være forælder.. Og den der fødsel... Pff! Den er da stadig langt ude i fremtiden ikke? ;-) ej, jeg begynder nok at pakke den her i den kommende uge. Nu har jeg også endelig fået vasket alt det nye (og gamle vi har fået) babytøj, så det skal bare lægges pænt på plads og jeg skal vælge hvad der skal med i tasken. Godt man har så god en liste herinde. :-) Vandre journalen har heller ikke været med rundt endnu, men tror jeg vil til at tage den i tasken fra nu af..

Ej hvor dejligt du lige kunne byde ind med det, for jeg har netop tænkt på om jeg kunne fortsætte med dem. Jeg kommer nemlig til at have en del tilbage og synes da det ville være synd at de bare skulle gå til. Men samtidig vil man jo ikke tage flere hvis det ikke er godt for en... Så tak. :-)

Jeg har ikke fået en gyn undersøgelse og er heller ikke blevet tilbudt det og der har heller ikke været snak om det på noget tidspunkt... Carcasonne: sikke da en dag du har haft... Håber scanningen går godt i morgen. Det må være lidt stressende at få at vide at de måske allerede vil sætte dig igang. Stort kram til dig herfra.

Wow, hvor vildt. Ja der er virkelig forskel. Jeg skal føde på Hvidovre og her har de to foredrag - et om fødslen og et om amning og tiden efter. De ligger begge to hver uge og man skal bare møde op. Derudover har de et nyt tilbud, som hedder barn i vente som stort set er det samme som foredragene, bare fordelt over 4 gange og man er så på små hold i stedet, hvor man derfor kan spørge lidt mere ind til tingene. Vi tager bare foredragene. Vi nåede ikke at melde os til det andet, og tror heller ikke jeg synes jeg har brug for det....

Hold da op! Og jeg der synes jeg kun har taget lidt på... :-) Er det så fordi du har tabt dig i starten og du derfor er kommet 3 kg op over din startvægt, eller er det bare 3 kg op fra startvægten.

Altså uden overhovedet at være klog på området, tænker jeg at der er SÅ mange forskellige reaktioner på at være gravid, at det her sikkert også er en der er set før. Jeg havde det ikke helt som dig, men jeg havde heller ikke appetit i de første fire måneder af min graviditet. Jeg havde heller ikke lyst til mad, og der var pludselig meget jeg slet ikke kunne få mig til at spise, på trods af at jeg normalt elskede det. Brød og kød, var i hvert fald svært at få ned i den periode. Forskellen på os (lyder det som) er at jeg stadig blev sulten, og så faldt mit blodsukker og jeg blev dårlig. Det var i hvert fald ikke sjovt... Nå men, jeg spurgte min JM om jeg skulle være nervøs om nu den lille fik nok næring, og hun svarede at baby tager det den skal bruge fra mor, og at menneskeheden har overlevet længe, selv i tider, hvor man måske ikke lige havde adgang til diverse vitaminer eller meget mad. Hun var i hvert fald ikke bekymret, da jeg spurgte. Hun opfordrede til at jeg spiste så meget jeg kunne, så ofte jeg kunne og så regnede hun med det snart ville gå over. (Og det gjorde det også for mit vedkommende) Det er i hvert fald hvad jeg kan bidrage med. Jeg tænker også at selvom du siger du har det fint, så sørg alligevel for at spise i løbet af dagen. Også selvom du ikke rigtig har appetit. Man skal trods alt stadig have næring. ;-)

Det var selvfølgelig også en måde at gøre det på... :-)

Okay. Godt at høre at det kan være mindre smertefuldt også. ;-)

Her er vi vidst sat helt fast på Freya. Dog er manden ikke helt overtalt til at det skal være med "y". Han er vidst mest til den klassiske Freja. Han har altid talt om at hvis han får en pige ville han gerne have hun skulle hedde Freja - og med altid mener jeg siden jeg mødte ham. Så det er mest hans ønske. Jeg er den der er ved at være overtalt, men synes nu det er pænt med y i stedet for j. Det er da et meget fint kompromis - som jeg har tænkt mig at vinde. ;-) Den største hurdle her er nok i virkeligheden mellemnavnet... Manden insisterer på at hun skal hedde Edith til mellemnavn, opkaldt efter hans farmor eller mormor ( kan ikke helt huske det) som han havde et godt forhold til. Jeg er ikke rigtig hooked på det navn. Det er også derfor jeg har planer om at vinde den med Freya - hvis han insisterer på Edith. Jeg er dog selv i lidt af et dilemma. Jeg har selv to mellemnavne - et fra min mor og et fra min far. Jeg kan meget godt lide tanken om at give familienavne videre (jeg er i hvert fald selv glad for dem) men samtidig kan jeg ikke finde ud af om jeg skal give et af dem videre til vores datter, og i så fald hvilket... Jeg ved min mor ville blive glad, hvis jeg gav det fra hende videre. Men det passer bare ikke rigtig til de andre navne... I må nok hellere lige høre navnene. Fra min mor har jeg "Benn" og fra min far har jeg "Slot". Vores efternavn er Beicker. Benn Beicker synes jeg virkelig bare ikke går.. Og Benn Edith Beicker... Åh... Synes det er svært.... Og så ved jeg jo godt at det trods alt er sjældent man overhovedet bruger sine mellemnavne - kun i helt formelle situationer....

Av av. Her ligger hun ikke fast endnu, men med jeres beskrivelser er det da ikke ligefrem noget jeg ser frem til....

Her har jeg de gratis bleer man kan få. Dvs bleer fra Rema1000, og Lidls startpakke og så den blepakke man får fra Libero. Så vil jeg starte med dem og se hvad der virker og hvad der ikke virker.

Her har trætheden faktisk ikke ramt så slemt. Men jeg kan godt mærke jeg meget lettere bliver udmattet nu. Skal ikke lave så meget før jeg bliver udmattet og må slappe af... Har også svært ved at finde ordentlig hvile. Har fået ondt i lænden og jeg synes det er svært at finde en ordentlig stilling hvor man slapper af der, så den kan få lidt ro....