Denungepige

Jeg er en ung kvinde/pige på 19 år som er super skruk og virkelig drømmer om at få et barn og begynde at stifte familie. Min kæreste er 20 år, vi er begge uddannet. (smed og Pædagogisk assistent) Mange vil sikkert fortælle os at, vi er alt for unge, at vi skal ud og leve vores liv.. at vi måske er slet ikke parate til det kæmpe ansvar det er at få børn.. osv osv. :( Jeg er her for at få råd og ikke for at blive bekræftet i min alder. Jeg føler mig ikke som en på 19 og har aldrig rigtig opført mig som mine jævnaldrende.. jeg er færdig med det vilde byliv og fest/farver hver weekend. Det samme gælder for min kæreste. jeg har det sidste års tid været meget skruk og har haft perioder hvor jeg konstant snakkede om graviditet og børn. næsten så min kæreste blev træt af at høre om det. Han siger at han føler sig klar men var usikker på økonomien.. jeg har undersøgt økonomien og vist ham overblikket, han kan godt se at vi har råd til dette.. det skal også lige siges at min kæreste lige har fået en fætter (2 måneder siden) og hver gang vi besøger dem, lyser min kærestes øjne op.. han elsker børn Nu står vi så bare i det dilemma at min kæreste ikke vil, grundet at hans forældre ville blive meget skuffet, da de mener at vi er for unge osv. Han er bange for at de vil stoppe kontakten til ham.. det tror jeg dog ikke sker. jeg er ikke på noget prævention pt. :seng jeg er lidt i vildrede :chin:

En lille opdatering :) vi tog snakken endnu en gang i går aftes og besluttede os for at han gerne vil vente så det gør vi :) vi har så lavet en ny aftale som lyder på at vi tager samtalen omkring baby op igen efter jul også må vi se om det bliver udskudt lidt mere :D Vi havde en rigtig god snak og kom frem til at han gerne vil og har lyst men han er stadig usikker på hvordan han skulle takle et barn lige her og nu og som sagt hvordan hans forældre vil reagere.. men GUD hvor ville jeg ønske at han var 110% klar nu.. min krop tikker efter en baby konstant, mit hoved tænker ikke på andet.. vi har jo også fået snakket om navne til vores kommende børn osv. men jeg må vente, jeg ved det.. det er jo denne mand jeg vil have resten af mit liv og det er denne mand jeg vil have der skal være far til vores børn, så jeg må vente på at han siger til Vi er så også blevet enige om at hvis jeg bliver gravid indenfor nærmeste fremtid, beholder vi barnet. men Tak for alle jer der skrev, jeg har fået nogle redskaber og hørt fra nogle erfarende, så tak for jeres ærlighed :)

jeg forstår 100% det du skriver :D har det nemlig på samme måde har siden jeg var ganske lille vidst at jeg ville være forældre i en tidlig alder og det ved min kæreste også :) Min skruk er blevet meget værre de sidste par månederstid, Børn er det første jeg tænker på om morgen og det sidste jeg tænker på om aften. nu var der nogle der skrev at jeg skulle have noget og give barnet og ikke omvendt og det er derfor at det skulle til verden.. og jeg kan kun give personen ret men jeg følger også at jeg kan give barnet super meget. jeg tror også at min kærestes familie vil være der 100% for os, jeg tror bare at de vil prøve at skræmme min kæreste fordi han altid har været deres lille dreng og de har svært ved den udvikling han har været igennem det sidste års tid.. han er gået fra ungfyr med bass i bilen til mand der tænker på økonomisk bil med plads til fremtiden i .. giver det nogen mening ? hvis vi springer ud i det lover jeg dig at du får det afvide så vi kan følges :kiss

jeg kan godt forstå hvad du mener angående at så fremstår det ikke som en forhastet beslutning :) jeg fylder 20 til november, så når at blive 20 inden da lige meget hvad :)

Det der taler for det nu er at jeg pt går arbejdsløst da jeg ikke kom ind på min videre uddannelse og i den forbindelse er vi blevet enige om at jeg skulle tage nogle års pause fra uddannelse og i stedet få noget erfaring/et job. men som sagt kunne det jo være lige så fornuftigt at vi ventede et halv år så jeg måske havde mig et arbejde som at gøre det nu hvor jeg går hjemme. men jeg kan godt lide jeres tanke om at man skal have boet sammen i et års tid inden, det tror jeg at jeg vil snakke med min kæreste om ihvertfald. det jeg skal have hjælp med er nok at få bakket noget fornuft ind i knolden. Få nogle begrundelser og hører erfaringer som kan hjælpe min kæreste og jeg i vores situation. og det synes jeg i gør super godt, i giver mig en masse og tænke over :tak

Alt det du nævner har vi snakket om :) vi er enige om at vi stadige skal være sammen om ti år, bo i et hus på landet og have to skønne børn :) Mine veninder kan ikke rigtig følge mig, de støtter mig og synes også at min kæreste og jeg som par virker klar men som de selv siger kan de ikke forstille sig og stå i min situation. da de ikke selv er det sted i deres liv :) Min kæreste ved godt at jeg ikke er på prævention, da jeg ikke kunne tåle min prævention og nu skal gå tre måneder uden, så min krop bliver neutraliseret (lægens ordre)

Tak :D Vi bor i en to værelses men har lige fået tilbudt en tre værelses med have til vi har været kærester i 1,5 år vi har en hund på 7 måneder vi har boet sammen i 6 måneder Vores netværk synes jeg er fint Min kærestes venner er næsten alle ældre end ham 25-45 år (som er gift og har børn selv) mine veninder er på alder med mig mine forældre bor desværre for langt væk til at de kan være en stor del af det Mine kæreste er så rigtig tætte med hans forældre, derfor tror jeg heller ikke på at de vil stoppe kontakten hvis vi blev gravide. angående det jeg har skrevet med en typisk 19 årig, det er fordi jeg tit er blevet mødt med det syn når jeg har snakket om børn. jeg oplever tit at folk som ikke kender mig dømmer mig fordi jeg er så ung og gerne vil have børn. jeg har det nemlig som du skriver i den første rubrik, at livet sagtens kan leves selvom man har børn og jeg mener at man kan være en lige så god mor som 19 årig som en 35 årige kan :P Du har ret i at modenhed handler om meget mere end at man dropper fest og farver, og jeg kender selv godt typen der siger at de er modne uden at være det, men vidste ikke lige hvordan jeg ellers skulle udtrykke det uden at det blev for langt :)