Marcusmor

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    92

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Marcusmor

  1. Besvaret

    Ja så kommer den "dårlige" mor lige på banen. Men jeg dur simpelthen ikke til det med at gå hjemme og lave "ingenting". Med min søn holdt jeg 6 måneders barsel inden han kom i vuggestue, og jeg arbejdede helt op til dagen før termin som var en lørdag, og han er født om søndagen. Han er dog så priviligeret at faren henter mange gange om ugen allerede omkring kl. 14.30, da han har skiftende arbejdstider. Sidste gang jeg havde barsel, arbejdede jeg hjemmefra og jeg nød det. Derudover startede jeg en virksomhed i samme periode, og det på trods af, at jeg havde rigelig tid til at nyde min søn. De sover jo altså bare meget de små.. 

     

    Denne gang er tanken lidt det samme. Jeg går faktisk ikke på barsel før termin. Jeg arbejder så længe, som jeg kan. Og jeg fortsætter med at arbejde hjemmefra præcis som sidst. Det er sådan, at jeg har det bedst :) 

    Men I må endelig ikke være i tvivl, det der betyder mest for mig her i mit liv er min familie. Heldigt for mig, så kan jeg selv planlægge min dagligdag :) Og på trods af at min søn har en karrieremor, så arbejder jeg ikke meget mere end 45 timer ugentligt, jeg henter flere gange om ugen og udover at vi har masser af tid til at være familie, så har min mand og jeg også en masse alenetid sammen. 

    Så jeg glæder mig helt vildt igen, men arbejdet slipper jeg ikke..  ;) 

  3. Besvaret

    Det er absolut en meget reel problematik du tager op her. Min egen mor og far gik fra hinanden da jeg var 4 måneder gammel og jeg havde ingen kontakt med min far da jeg voksede op. Jeg havde ofte gennem livet lyst til at lære min far at kende, men der gik lang tid før jeg turde at kontakte ham. Da jeg blev 18 skrev jeg et brev til ham og det var det mest skræmmende jeg har gjort i hele mit liv. Hvad nu hvis han slet ikke ville kendes ved mig? Det ville gøre SÅ ondt. Og i lang tid afholdt den frygt mig for overhovedet at tage kontakten. Det ville han heldigvis godt og vi ser hinanden i dag, dog ikke så ofte, og noget super tæt forhold har vi desværre aldrig fået.

     

    Vil også bare sige, at det er en stor beslutning at tage på sit barns vegne, at få det med en som ikke ønsker det. Jeg har ståët i samme situation som dig og jeg valgte ikke at få barnet, fordi jeg slet ikke kunne overskue at skulle lade mit barn gennemgå det samme, når jeg vidste hvor meget det havde påvirket mig selv helt op i voksenalderen. Jeg siger slet ikke at jeg mener at det er den eneste rigtige beslutning, det var bare den rigtige beslutning for mig, men jeg synes absolut at man er nødt til at tænke over det. Det kan godt være at du kan klare at være singlemor, men kan dit barn? Især i en situation hvor udfaldet måske bliver som det Marcusmor fortæller om. Det giver så mange ar på sjælen, at føle sig uønsket som barn :( Og smerten ved at være uønsket af sin far, er IKKE noget du som mor kan opveje ved at give ekstra kærlighed, sådan fungerer det desværre ikke.

     

    Jeg siger det virkelig ikke for at gøre dig ked af det, for du kan jo ikke kontrollere hvorvidt han har lyst eller ej, men synes blot at det er noget man skylder sit fremtidige barn at have overvejet nøje. Og hvis man vælger at få det: have en klar plan for hvordan man vil tackle det og hjælpe sit barn igennem, når det en gang begynder at spørge efter sit ophav. For det kommer næsten uden tvivl til at ske!

    Nu er jeg jo ked af, at emnet havner her i tråden, men jeg synes faktisk at som du også beskriver det her, så skal man huske mange ting. Jeg synes det er lidt forkert, når nogle kvinder siger, at de har RET til at beholde barnet. Man kan være for og i mod abort, men jeg synes nu stadig, at et barn bør vokse op med 2 forældre og kan man som de to parter der har lavet barnet ikke blive enige om, hvorvidt man skal beholde det, så synes jeg ikke at man har mere krav på at beholde det som kvinde, end man som mand har ret til at sige fra. 

    Der er selvfølgelig barnet i centrum her - men jeg synes nu også, at manden skal have lov til at have en plads i diskussionen. 

    Han ønsker måske brændende at få et barn, men det skal være med den rigtige (undskyld, det skal ikke modtages groft, nu hvor han ikke vil have med dig) - Men nu vælger du for ham. Så kan du ydermere give ham et ultimatum: Du kan være en del af det eller lade være. Uagtet hvad han vælger, så er det egentlig ikke hans valg. Vælger han at sige fra - ja så kan han netop gå resten af sit liv og vente på, at der måske dukker en op på hans dørtærskel en dag og siger "hej far". Samtidig med at han ved, at han har et barn derude IMOD hans vilje. 

    Vælger han det til, så betyder det stadig begrænsninger for hans drømme - måske har han altid drømt om at få en familie, med en hustru og et fælles barn. Nu skal han i stedet til at gå ind i et kommende forhold med et barn i bagagen. 

    Hvorfor har man som kvinde så mange rettigheder, "bare" fordi det er os der bærer barnet? 

    Nu skriver du så, at du rent psykisk ikke kan få det fjernet? Undskyld mig meget, men det synes jeg er hammer egoistisk. Undskyld min direkte tone, men når man skriver i et forum, så må man også være klar på at nogle vil give en modstand mens andre vil stryge en med hårene. 

    Jeg synes det er egoistisk, at du ikke kan klare det psykisk, men du forventer at både dit kommende barn og faren skal kunne klare det. Du ødelægger potentielt enormt meget for faren i hans liv - på hvilket tidspunkt blev du gjort til herre over hans skæbne? Du skriver tilmed, at du tog en fortrydelses pille, som så ikke har virket efter hensigten. Så vidt jeg ved, så har I begge hygget på lagenet, og dermed begge ret til at beskytte Jer. 

    Det kan godt være, at du i dit liv godt kunne bruge et barn mere. Måske vil skæbnen at du kun skulle have den dejlige datter, som du allerede har? Du skal jo huske på, at dit liv er resultatet af dine valg igennem årene. Jeg synes ærligt. at det er lidt "mærkeligt" at man vil vælge at få et barn, bare fordi man psykisk ikke kan klare at få det fjernet.  

    Ked af, at jeg ikke kan skrive alt det, som du som trådstarter sikkert gerne vil høre, men synes ærligt, at du bør overveje den store helhed fremfor blot at erkende, at du er bevist om at der kommer nogle ting, men at det må du tage derfra. 

  4. Besvaret

    Først og fremmest tillykke med graviditeten :) 

     

    Jeg har et spm, og hvis svaret ikke rager mig, så sig endelig fra :) men tænker, hvis du er 6 uger henne plus/minus, hvorfor er det så, at du ikke kan afbryde graviditeten? 

     

    Derudover, så ved jeg ikke hvad historien er omkring din første datter, men kan jo regne ud, at du er alene med henne. 

     

    Jeg har en god veninde som for 10 år siden valgte at få et barn, hvor faren ikke ville have del i det. Derfor blev der skrevet "far ukendt" på papiret og de har siden da aldrig haft kontakt. Nu er datteren jo så begyndt at spørge enormt meget ind til det, og hun har forklaret hende (på en børnevenlig måde) hvorfor, at hun ikke har en far. Hendes datter er dog nu opsat på at finde hendes far, og imens hun er igang med denne del har min veninde faktisk kontaktet ham for at spørge ind til, om han ikke kunne tænke sig at møde hende. 

     

    Han har svaret hende, at det vil han ikke. Han er idag gift og har 2 andre børn, hans kone har kendskab til min venindes barn, men han har ingen interesse i at lære hende at kende og aj heller og møde hende. 

    Dvs. min veninde nu skal til at forklare dette til sin datter. 

     

    Med denne historie vil jeg blot sige, at du skal huske at få lavet en aftale med ham, da dit barn en dag højest sandsynlig gerne vil i kontakt, og så til sidst vil jeg sige, at jeg ikke synes, at man kan forlange noget af manden i sådan en situation her :( 

  6. Besvaret

    Jeg fik også lavet en hindeløsning dagen før jeg fødte. Jeg var til sidste JM kontrol, og hun sagde, at jeg var knap 2 cm åben, så hun kunne jo løsne, hvis jeg ville føde den weekend. Jeg takkede ja, og det gjorde slet ikke ondt. 

    Hun sagde, tag hjem og gå en god lang tur og så ses vi sikkert i morgen til fødsel.. 

     

    Jeg må give hende, at hun fik ret. Marcus blev født kl. 15 dagen efter, præcis 23 timer efter hindeløsning, veerne kom kl. 3 om natten, dvs. 11 timer efter hun havde "lavet hendes trick". 

     

    Tror nu alligevel, at jeg havde født indenfor de kommende dage, men det at hun sagde, at vi ville se hinanden dagen efter (en lørdag), gjorde at jeg var max klar på at skulle føde, da jeg tog hjem derfra :) 

  7. Besvaret

    Ej jeg har det elendigt :boo

    Kvalmen er ekstrem, og jeg kan slet ikke rejse mig uden at blive dårlig :(

     

    Spis en kiks :) Altså ikke på den der nedladende måde, men sådan ægte....spis en marie-kiks INDEN du skal rejse dig : ) Det hjalp helt vildt for mig i min første graviditet..  

  9. Besvaret

    Jeg mærker det meget - især aktivitet når jeg sidder i møder eller når jeg skal sove. 

    Kan også mærke det udenpå nu, og har vel mærket liv hver dag og flere gange pr. dag i lidt over en uge nu. :) Meget sjovt, min søn på lidt over 3 har også mærket hende, hvortil han sagde "Mor hun kan jo ikke komme ud - hun banker på, men hvordan lukker vi op"? Vi var færdige af grin ;) 

  11. Oprettet

    Eller er jeg? 

     

    Har kastet mig ud i at lave en blog.. om denne graviditet.. reflektionen over første barn, tankerne om lillesøster i maven, alle dem omkring mig, andre gravide.. ja alle mine holdninger og tanker fra... NU AF!!! :)

     

     

    Første korte indlæg om "dengang" i juni, hvor det hele startede er nu på bloggen.. 

     

    I skal være velkomne til at læse med - jeg kommer til at lave et noget længere indlæg her de kommende dage, om ugerne op til nu og alt det, som vi allerede har været igennem af spøjse finurligheder og andet godt og blandet. 

     

    Det her er hvad tiden blev til i dag - en dag hvor jeg for første gang hev en halv time ud af min "karriere-kalender" og besluttede mig for, at om ikke andet, så kan jeg da STRESSE lidt ned ved at skrive :)

     

    www.mortil2.123hjemmeside.dk

  12. Oprettet

    Eller er jeg? 

     

    Har kastet mig ud i at lave en blog.. om denne graviditet.. reflektionen over første barn, tankerne om lillesøster i maven, alle dem omkring mig, andre gravide.. ja alle mine holdninger og tanker fra... NU AF!!!  :loveshower

     

    Første korte indlæg om "dengang" i juni, hvor det hele startede er nu på bloggen.. 

     

    I skal være velkomne til at læse med - jeg kommer til at lave et noget længere indlæg her de kommende dage, om ugerne op til nu og alt det, som vi allerede har været igennem af spøjse finurligheder og andet godt og blandet. 

     

    Det her er hvad tiden blev til i dag - en dag hvor jeg for første gang hev en halv time ud af min "karriere-kalender" og besluttede mig for, at om ikke andet, så kan jeg da stresse lidt ned ved at skrive :)

     

    www.mortil2.123hjemmeside.dk

  13. Besvaret

    Må så komme i kategorien af de dårlige mødre her ;) Jeg farvede mit hår en 3-4 gange i sidste graviditet og har farvet håret (striber) 2 gange allerede og jeg er halvvejs i denne.. 

     

    Jeg har et arbejde, hvor jeg udover at skulle have mine kompetencer på plads også skal fremstå præsentabel hver eneste dag. Jeg sidder i utallige møder med "toppen af dansk erhvervsliv", så graviditetstøj er ikke eksisterende. Her står den på stilletter, nylonstrømper og som ofte kjoler med en blazer over, dagligt. Er så også typen, der aldrig går i bukser, så det passer mig fint. :)

     

    Der kommer makeup i ansigtet hver eneste dag, ligesom at håret bliver sat, og dertilhørende striber bliver lavet, når håret trænger til det. :badgirl

     

    Jeg er heller ikke typen, som kaster mig i det afslappende tøj, når jeg kommer hjem. Jeg gider ikke kigge på min mand i "hygge-tøj" og løst tøj til daglig, og synes ærligt heller ikke, at han fortjener at kigge på mig i det samme. Gravid eller ej. Vi har været gift i snart 8 år, og tror han ville få et chok, hvis jeg pludselig begyndte at ændre min adfærd, blot fordi jeg er gravid.  :bunny

     

    Vi har en søn på snart 4 år. Han fejler intet, ikke så meget som en snert af allergi. De gange han har været syg (forkølelse inkl. børnesygdomme som skoldkopper, som han har haft) kan tælles på knap 2 hænder. 

    Jeg er meget skeptisk omkring alt det, som vi gravide får påduttet os af holdninger til, hvad vi må og ikke må. Jeg tror på, at hvis du lever sundt INDEN du bliver gravid, dvs. har en sund krop, dyrker motion og spiser rigtigt, så har du lavet de bedste forudsætninger for, at "baby-hulen" er sund og klar. 

     

    Jeg har INGEN holdning til, om du skal farve dit hår eller ej. Jeg synes, at du skal gøre det, som DU har det bedst med, og så vær ligeglad med, hvad andre mener om det :) 

     

    Held og lykke med det hele  :balloons

  16. Oprettet

    Hej Piger, 

     

    Ja man glemmer altså en del fra sin første graviditet - så der kommer lige et spm her. 

     

    Jeg døjer med "meget udflåd", altså det er helt almindelig i konsistens, farve, lugter slet ikke eller andet, men bliver nødt til at gå med trusseindlæg hele tiden. Sådan havde jeg det ikke med vores første, der havde jeg en smule, men det var først mod slutningen af graviditeten? 

     

    Er det også noget, som I andre har? 

     

     

     

     

  17. Besvaret

    Hej allesammen, 

     

    Tusind tak for at dele erfaringer og meninger.. Min umiddelbare tanke var også, at de skulle møde hinanden derhjemme for første gang, men så fik min mor jo lige sat en masse tanker igang med hendes spm :) 

     

    Tror vi satser på, at hvis jeg kommer hjem som planlagt efter få timer, så mødes de bare der.. :)

  18. Oprettet

    Hej Piger.. 

     

    Jeg er gravid og venter barn nr. 2 til marts. 

     

    Sidste weekend kom vil til at tale med min mor omkring det "praktiske" eftersom vi jo har en dreng på 4 år til den tid, som jo ikke skal med på hospitalet og opleve fødslen ;) 

     

    Jeg skal føde ambulant, hvis alt går som planlagt, men hvad er Jeres erfaring omkring besøg på hospitalet efter fødslen? 

     

    Er det sundt for den kommende storebror at komme op forbi hospitalet, når jeg har født og så evt. tage hjem sammen med os? Er det bedre, hvis han venter derhjemme med mormor til vi kommer hjem eller hvordan? 

     

    Aftalen er i hvert fald at hun rykker ud og kommer hjem til os, når vi kører afsted til hospitalet, men det er altså mere EFTER fødslen jeg tænker, og når storebror skal møde lillesøster for første gang :) 

  19. Besvaret

    Jep, og der var en tid sat af til mig 29. Oktober :)

    Der er jeg godt nok 20+1 så de har da også trukket den så længe som muligt, men nå... Så er der noget at glæde sig til ;)

     

    Nå det var da godt :) Ja de har da trukket den længe så.. Jamen rigtigt, så har du da en dato at se frem til :)

  20. Besvaret

    Nu har vi jo en Marcus, og vi har godt nok været igennem mange navne - mest fordi vi begge var så sikre på, at vi skulle have en dreng mere, og så var beslutningen allerede truffet på Lucas. Men så skal vi åbenbart have en pige, og det har godt nok sat den helt store "google-dyst" igang.. 

     

    Men et navn, som vi begge fra starten godt kunne lide, tror jeg også bliver det, som vi vælger.... nemlig Mie.  :loveshower

     

    Jeg vil helst have et 2 stavelse-navn. Ikke fordi andet ikke er smukt, men mest fordi, at alle mine niecer har "lange" navne og de bliver aldrig kaldt deres fulde navn.. 

     

    Nathalie - Natti

    Gabrielle - Gabbi

    Fillippa - Fille 

    Isabella - Isa.. 

     

    Ville ellers gerne have fundet et navn, som også kan gå internationalt, ligesom Marcus kan - men kan simpelthen ikke lige finde et pigenavn udover Mie, hvor jeg bare tænker "yes" det passer lige til os.. :) 

  22. Besvaret

    Vi er også igang. Nu er det jo andet barn, og kan godt mærke, at jeg ikke har helt ligeså travlt som med min søn.. Der stod værelset mere eller mindre klar i 12. uge ;) 

     

    Det er vores kontor, som skal omdannes til babyværelse. Her stod så både kommode, kæmpe skab, skrivebord etc. etc. etc.. og alt var fyldt til randen. Nu har jeg fået solgt alle tingene og manden er igang med at spartle væggene for gamle huller, og så skal der males. 

     

    Vi ved hvilken type møbler vi skal have, tøj har jeg næsten ikke købt endnu, babystol har vi fra den første, meget babylegetøj har vi stadig, så der er stadig både meget der skal købes og meget, som er i stand som nyt. :) 

     

    Men må sige, at det er begyndt at krible mere i mig nu her, så manden kan godt mærke, at det med at få malet værelset er på prioriteringslisten for mig nu, så jeg kan komme ud og bruge penge på møbler mm. snart.. 

     

    Glæder mig... !  :bunny