de gode husregler

[Guest]

Jeg går og leger med idéen om at være lidt kreativ og lave vores husregler på en sjov måde og hænge op i entreen. Men jeg syntes det vil være federe hvis havde lidt flere end 2 husregler jeg kunne skrive på så går og tænker lidt over hvilke gode og kærlige husregler der kan stå.

Vores første og vigtigste husregel er:

Man må ALDRIG sige nej til en krammer

Husregel 2

Man skal være gode venner når man går i seng

Kan i hjælpe mig med flere?

Jeg har tænkt lidt på:

Bekymringer bliver mindre når man deler dem

Tal pænt til hinanden - altid.

Respekt er noget ALLE fortjener

Vi står sammen

Hvis du gør noget godt - vil du altid blive belønnet af karma!

Hvad syntes i? Kan de formuleres bedre? Har i flere gode husregler?

[Little Miss]

Alt sagt om natten skal tilgives... Forstået sådan at når man er træt kan der godt blive snerret lidt engang imellem... Det er kun fordi man er træt

[Guest Felixmor]

Alle rydder op efter dem selv!

[Bamse&Kylling]

Gode husregler :)

Dog er jeg sådan lidt hmm med den om respekt. Jeg er ikke enig i, at ALLE fortjener respekt - man fortjener respekt, hvis man har gjort sig fortjent til den. Det lyder lidt kluntet, men håber du forstår meningen :) Man skal ikke "bare" respekteret, fordi alle fortjener det..

Herhjemme siger manden tit, at vi ikke må gå forbi hinanden uden at give et kys :7himmel

[mino]

Gode husregler :)

Dog er jeg sådan lidt hmm med den om respekt. Jeg er ikke enig i, at ALLE fortjener respekt - man fortjener respekt, hvis man har gjort sig fortjent til den. Det lyder lidt kluntet, men håber du forstår meningen :) Man skal ikke "bare" respekteret, fordi alle fortjener det..

Herhjemme siger manden tit, at vi ikke må gå forbi hinanden uden at give et kys :7himmel

Den lagde jeg også mærke til men viste ikke lige hvordan jeg skulle formulere det men det kunne du så ;) og vil give dig helt ret respekt gør man sig fortjent til

[Myliona]

Den med respekt, ville jeg nok formulere anderledes:

Respekt er noget alle kan gøre sig fortjent til :)

Eller

Respekt er noget man fortjener

Vi har lidt husregeler.. De omhandler alle sammen prutter:

Hvis du lugteprutter, forlader du stuen

Det er forbudt at prutte under andres dyner

Den som fisen lugte kan, det er fisens ejermand :)

[Bamse&Kylling]

Den med respekt, ville jeg nok formulere anderledes:

Respekt er noget alle kan gøre sig fortjent til :)

Eller

Respekt er noget man fortjener

Vi har lidt husregeler.. De omhandler alle sammen prutter:

Hvis du lugteprutter, forlader du stuen

Det er forbudt at prutte under andres dyner

Den som fisen lugte kan, skal skifte bleen

Enig i det med respekten!!

:haha til prutteregler, det er fedt!!!!

[Susanne]

Hvorfor må man ikke sige nej til et kram? Det er vel i bund og grund okay at sige nej, hvis man ikke har lyst - det handler vel netop om respekt? :unsure

Min mor har altid sagt, man man ikke må sige:"Må mor få et kram" til sine børn, for så fratager man dem muligheden for at sige nej pga. loyalitet - man skal i stedet spørge, om de vil have et kram og respektere, hvis de siger nej. Den fremgangsmåde kommer helt sikkert til at gælde hos os :)

[Bamse&Kylling]

Hvorfor må man ikke sige nej til et kram? Det er vel i bund og grund okay at sige nej, hvis man ikke har lyst - det handler vel netop om respekt? :unsure

Min mor har altid sagt, man man ikke må sige:"Må mor få et kram" til sine børn, for så fratager man dem muligheden for at sige nej pga. loyalitet - man skal i stedet spørge, om de vil have et kram og respektere, hvis de siger nej. Den fremgangsmåde kommer helt sikkert til at gælde hos os :)

Det har jeg også læst noget om faktisk. Og den med at man ikke må sige "Kan du give moster et kram" for så føler barnet sig presset til det i stedet for at gøre det af lyst.

Tak for reminderen Susanne :)

[Susanne]

Det har jeg også læst noget om faktisk. Og den med at man ikke må sige "Kan du give moster et kram" for så føler barnet sig presset til det i stedet for at gøre det af lyst.

Tak for reminderen Susanne :)

Præcis - det gælder også når man beder sine børn give andre et kram, det er totalt no-go i min verden!

Velbekomme :)

[Myliona]

Jeg tænker husreglerne er ment som små kærlige huske ting.. Ikke som I "pegefinger" du må IKKE sige nej tild et kram.. Men som I "hey, hvis nogen giver dig et kram, er det tegn på kærlighed"..

Men ja, jeg havde faktisk aldrig selv tænkt på det med at man egentlig gør så de ikke har et valg.. Hmm.. Jeg siger tit "Må mor få et kys" til camille.. Nu er hun heller ikke så gammel så hun har valgt endnu.. jeg kysser hende ligemeget hvad :rolleyes :P

[Guest]

Jeg synes faktisk at ALLE mennesker fortjener at blive respekteret for dem de er, så det kommer jo an på hvad man mener med at respekt er noget ALLE fortjener.

Jeg har været på en arbejdsplads hvor jeg overhovedet ikke blev respekteret for det menneske jeg var, det er det mest umennesklige og ydmygende jeg nogensinde har været ude for, og jeg braste ikke ud med diverse holdninger og jeg udførte mit arbejde helt efter bogen, så der var ingen grund til ikke at respektere mig.

Så jeg kan godt lide den regel, og forsøger selv at leve efter den :)

[tille]

Jeg syntes at alle mennesker skal accepteres som dem de er, mens respekt er noget man kan opnå.

[Mette]

Hjemme ved os er det en lov at kysse godnat :loveshower men det er vist også den eneste regel vi har...

[Martin]

Hvis du lugteprutter, forlader du stuen

Ja men vel først efter at fisen er slået? ;)

[Myliona]

Ja men vel først efter at fisen er slået? ;)

haha.. Ja, så tager man skammens hat på, også håber vi prutten følger efter :P

[Barbamama]

Det er sjovt, hvilke forskellige ting man lægger i ordet respekt rundt omkring :)

Herhjemme ville det give helt mening at sige, at alle fortjener respekt. Men det er på måden, at man fortjener at ens grænser og person bliver respekteret (hvilket for mig er noget andet - men dog beslægtet med - at blive accepteret). Jeg vil så mene at det er noget andet, end at få respekt for at have gjort noget fedt. For mig er der tale om to forskellige ting, der forvirrende nok hedder det samme :rolleyes

Jeg studsede heller ikke over, at man aldrig måtte sige nej til et kram. Jeg tror faktisk, at det er en uskreven regel herhjemme. Altså, der er vel ingen regler, der ikke kan gives dispensation for, hvis der er et eller andet HELT galt (eller når Brian kommer hjem fra arbejde og er totalt grattet ind i et eller andet snavs :P), men altså udover det, så ville det være helt skævt at sige nej til et kram herhjemme. Jeg opfatter det nok i en "bredere" betydning, der hedder at man ikke må sige nej til kærlighed. Og at det selvfølgelig kun gælder i hjemmet. Dvs. "Mor og far elsker dig så meget, at selv hvis du siger nej, så elsker vi dig alligevel" (hvilket for mig er tryghed og kærlighed) og ikke "hvis den underlige mand med alle ølflaskerne nede ved Brugsen vil kramme dig, så skal du sige ja" ;)

Anyway, jeg forstår godt for og imod, men for mig giver begge husregler mening :)

Og :btopic

Herhjemme har vi en - dog helt usagt og uskreven - regel om at man hverken kommer hjem eller forlader hjemmet uden at give et kys. :biglove Ellers tror jeg ikke, at vi har regler... Og heller ikke nogen, der sådan er poetisk formuleret. Vi har dog et skilt i entreen, hvor der står "FAMILY - makes a house a home" og det synes jeg da er meget sødt :)

Mellem vores marsvin og soveværelset har vi et skilt, hvor der står "Anything that makes you giggle, smile or laugh - buy it or marry it". Den synes jeg også er lidt sjovt, og så passer den jo både på marsvin og ægtefælle :lol

[Barbamama]

Btw mht. hvilket ord man bruger i forbindelse med kram... Herhjemme tror jeg, at vi både vil bruge ordene at Valdemar giver et kram og at han får et kram, for at signalere at et kram går (eller kan gå) begge veje, og at vi også får noget af ham, når han krammer os. Et kram skal ikke være noget, som han kun "må få" men også noget han kan give os (hvis han har lyst) og som vi får noget ud af og er taknemlige for. :)

[Guest]

Sjovt som de små husregler kan forståes og misforståes!!!

At man ALDRIG må sige nej til en krammer skal forståes som ja lidt som Barbamama beskriver at ligegyldig hvor sure vi er på hinanden så er et kram(kærlighed) noget der stadig er der. Herhjemme er et kram noget af det allervigtigste - og vi ligger MEGET i et kram.

Et kram er NÆRHED og KÆRLIGHED vist på en måde som ingen ord kan beskrive.

Lige meget hvor sur vi er på hinanden så siger vi aldrig nej til en krammer - det er måske ikke verdens bedste krammer, men det er det bedste skridt mod forsoning - den fysiske berøring er ofte nok til at lette stemningen. De værste sure tanker fordufter og man bliver lige hevet tilbage til virkeligheden hvor problemet overhovedet slet ikke er så slemt som man lige har gjort det til inde i hovedet.

et kram er også noget vi giver hinanden - en GAVE som viser at man elsker den man giver det til. Hvis man siger nej til den gave siger man jo på et plan nej til den kærlighed der ligger bag.

Derudover kan en krammer rede den aller værste dag - så man kan også have BRUG for et kram. Hvis man spørger om hjælp til at komme igennem noget svært er det vigtigt at der bliver støttet op omkring det.

Jeg ville altid tilbyde det til Mie indtil hun når en vis alder hvor hun forstår hvad der ligger bag. Jeg kunne godt finde på at sige "jeg har virkelig brug for et kram er der ikke en der vil give mig det?" når farmand også er i rummet - for så har hun valget at lade faren gøre det. Og hvis hun er virkelig sur vil jeg spørge om hun har brug for at få et kram. Siger hun nej - så er det jo ikke MIG hun har afvist! Det handler i det her tilfælde om at være et voksent menneske og forstå ansvaret og hvad der ligger bag. Det er jo lidt som at sige "vil du med hjem?" til et barn når man henter det i institutionen! Har barnet et valg? eller gør man en fundamental fejl ved at stille det op som et valg og underkende det valg barnet træffer hvis det ikke er det valg man lige syntes skulle træffes?

Mht respekt så mener jeg oprigtig talt at alle som udgangspunkt fortjener respekt. Jeg kan MISTE respekten for folk der opfører sig som idioter - men jeg vil aldrig møde et andet menneske uden respekt. Selv Bumsen på bænken respekterer jeg - de fleste er de sødeste mennesker at tale med, og deres liv har været hårdere end vi kan sætte os ind i - så hvordan ved vi om vi under de samme omstændigheder ikke var endt det samme sted? Viser det sig så at han fx slår sin hund, så mister jeg respekten. For mig handler det om at møde alle som ligeværdige, unge, gamle, børn, bumser og politikere.

Jeg kan huske jeg engang kørte i et tog, og en udviklingshæmmet mand skulle låne en telefon fordi hans var løbet tør for taletid og toget var forsinket - alle vendte ryggen til ham, de fleste svarede ikke engang, når han kom og spurgte, han var lige ved at græde til sidst - det var SÅ respektløs og jeg KOGTE indvendigt, hvorfor skulle han ikke respekteres? - jeg rejste mig op og gik over og rakte ham min telefon. Han var SÅ taknemmelig, og hans tante der skulle hente ham ved toget fik beroliget ham og sagt at hun NOK skulle vente på ham til han kom!

Vores retssytem siger man er uskyldig til det modsatte er bevist, sådan har jeg det med respekt - hvordan gør et barn sig fortjent til respekt? hvordan gør en kat? Hvordan gør en udviklingshæmmet og en psykisk syg sig FORTJENT til respekt? Skal vi leve livet med at bevise at vi er værdige til at få respekt? eller er det en ret alle er født med men som man kan fraskrive sig senere i livet?

Jeg tror på det sidste og har tænkt mig at opdrage mine børn til den sammen opfattelse.

[Myliona]

Sjovt som de små husregler kan forståes og misforståes!!!

At man ALDRIG må sige nej til en krammer skal forståes som ja lidt som Barbamama beskriver at ligegyldig hvor sure vi er på hinanden så er et kram(kærlighed) noget der stadig er der. Herhjemme er et kram noget af det allervigtigste - og vi ligger MEGET i et kram.

Et kram er NÆRHED og KÆRLIGHED vist på en måde som ingen ord kan beskrive.

Lige meget hvor sur vi er på hinanden så siger vi aldrig nej til en krammer - det er måske ikke verdens bedste krammer, men det er det bedste skridt mod forsoning - den fysiske berøring er ofte nok til at lette stemningen. De værste sure tanker fordufter og man bliver lige hevet tilbage til virkeligheden hvor problemet overhovedet slet ikke er så slemt som man lige har gjort det til inde i hovedet.

et kram er også noget vi giver hinanden - en GAVE som viser at man elsker den man giver det til. Hvis man siger nej til den gave siger man jo på et plan nej til den kærlighed der ligger bag.

Derudover kan en krammer rede den aller værste dag - så man kan også have BRUG for et kram. Hvis man spørger om hjælp til at komme igennem noget svært er det vigtigt at der bliver støttet op omkring det.

Jeg ville altid tilbyde det til Mie indtil hun når en vis alder hvor hun forstår hvad der ligger bag. Jeg kunne godt finde på at sige "jeg har virkelig brug for et kram er der ikke en der vil give mig det?" når farmand også er i rummet - for så har hun valget at lade faren gøre det. Og hvis hun er virkelig sur vil jeg spørge om hun har brug for at få et kram. Siger hun nej - så er det jo ikke MIG hun har afvist! Det handler i det her tilfælde om at være et voksent menneske og forstå ansvaret og hvad der ligger bag. Det er jo lidt som at sige "vil du med hjem?" til et barn når man henter det i institutionen! Har barnet et valg? eller gør man en fundamental fejl ved at stille det op som et valg og underkende det valg barnet træffer hvis det ikke er det valg man lige syntes skulle træffes?

Mht respekt så mener jeg oprigtig talt at alle som udgangspunkt fortjener respekt. Jeg kan MISTE respekten for folk der opfører sig som idioter - men jeg vil aldrig møde et andet menneske uden respekt. Selv Bumsen på bænken respekterer jeg - de fleste er de sødeste mennesker at tale med, og deres liv har været hårdere end vi kan sætte os ind i - så hvordan ved vi om vi under de samme omstændigheder ikke var endt det samme sted? Viser det sig så at han fx slår sin hund, så mister jeg respekten. For mig handler det om at møde alle som ligeværdige, unge, gamle, børn, bumser og politikere.

Jeg kan huske jeg engang kørte i et tog, og en udviklingshæmmet mand skulle låne en telefon fordi hans var løbet tør for taletid og toget var forsinket - alle vendte ryggen til ham, de fleste svarede ikke engang, når han kom og spurgte, han var lige ved at græde til sidst - det var SÅ respektløs og jeg KOGTE indvendigt, hvorfor skulle han ikke respekteres? - jeg rejste mig op og gik over og rakte ham min telefon. Han var SÅ taknemmelig, og hans tante der skulle hente ham ved toget fik beroliget ham og sagt at hun NOK skulle vente på ham til han kom!

Vores retssytem siger man er uskyldig til det modsatte er bevist, sådan har jeg det med respekt - hvordan gør et barn sig fortjent til respekt? hvordan gør en kat? Hvordan gør en udviklingshæmmet og en psykisk syg sig FORTJENT til respekt? Skal vi leve livet med at bevise at vi er værdige til at få respekt? eller er det en ret alle er født med men som man kan fraskrive sig senere i livet?

Jeg tror på det sidste og har tænkt mig at opdrage mine børn til den sammen opfattelse.

Sådan - respekt :) flot skrevet og fantastisk måde at se tingene på :)

[MacMus]

Jeg tænker at husregler skal kunne læses og forstås ret enkelt.

Da jeg læste den med krammet kunne jeg straks komme i tanke om situationer, hvor absolut ingen i huset skulle pådutte mig den "regel" - eller krammet. :D

Nu handler mange af forslagene indtil videre om noget meget relationelt og følelsesmæssigt, men jeg synes det ville være forfriskende med lidt konkret stillingtagen til "det moderne liv".

Jeg tror hos os, at vi er på vej til at få os nogle regler vedr. fjernsyn og vedr. spisning. De er ikke sådan aftalt fast, men det kunne de blive. Vi har sagt til hinanden "Det er da egentlig rart vi gør sådan".

Vores husregler kunne godt med tiden hedde:

Fjernsynet er slukket på hverdagsmorgener (Vi hører radio og spiser morgenmad fælles imens)

Fjernsynet er slukket i løbet af dagen (dårlig vane at have det kørende konstant)

Og måske i fremtiden - men ikke nu hvor vi tit "hører nyheder" under maden: Fjernsynet er slukket mens vi spiser. (Gjaldt i mit barndomshjem)

Vi spiser ved spisebordet (hvad angår især børn, synes jeg denne regel er rigtig god og den gjaldt også i mit barndomshjem)

Vi slukker lyset i rum vi ikke er i/slukker lyset efter os

Der er nogle ting jeg har hørt så mange gange i min barndom at det sidder bare på rygraden og giver god mening og det vil jeg gerne give vores lille pige med også.

Jeg tror det med fjernsynet fortjener sin egen tråd - jeg er nysgerrig efter hvad I andre tænker, men vil ikke spamme TS's tråd med dén snak :lol

[Barbamama]

Sjovt som de små husregler kan forståes og misforståes!!!

At man ALDRIG må sige nej til en krammer skal forståes som ja lidt som Barbamama beskriver at ligegyldig hvor sure vi er på hinanden så er et kram(kærlighed) noget der stadig er der. Herhjemme er et kram noget af det allervigtigste - og vi ligger MEGET i et kram.

Et kram er NÆRHED og KÆRLIGHED vist på en måde som ingen ord kan beskrive.

Lige meget hvor sur vi er på hinanden så siger vi aldrig nej til en krammer - det er måske ikke verdens bedste krammer, men det er det bedste skridt mod forsoning - den fysiske berøring er ofte nok til at lette stemningen. De værste sure tanker fordufter og man bliver lige hevet tilbage til virkeligheden hvor problemet overhovedet slet ikke er så slemt som man lige har gjort det til inde i hovedet.

et kram er også noget vi giver hinanden - en GAVE som viser at man elsker den man giver det til. Hvis man siger nej til den gave siger man jo på et plan nej til den kærlighed der ligger bag.

Derudover kan en krammer rede den aller værste dag - så man kan også have BRUG for et kram. Hvis man spørger om hjælp til at komme igennem noget svært er det vigtigt at der bliver støttet op omkring det.

Jeg ville altid tilbyde det til Mie indtil hun når en vis alder hvor hun forstår hvad der ligger bag. Jeg kunne godt finde på at sige "jeg har virkelig brug for et kram er der ikke en der vil give mig det?" når farmand også er i rummet - for så har hun valget at lade faren gøre det. Og hvis hun er virkelig sur vil jeg spørge om hun har brug for at få et kram. Siger hun nej - så er det jo ikke MIG hun har afvist! Det handler i det her tilfælde om at være et voksent menneske og forstå ansvaret og hvad der ligger bag. Det er jo lidt som at sige "vil du med hjem?" til et barn når man henter det i institutionen! Har barnet et valg? eller gør man en fundamental fejl ved at stille det op som et valg og underkende det valg barnet træffer hvis det ikke er det valg man lige syntes skulle træffes?

Mht respekt så mener jeg oprigtig talt at alle som udgangspunkt fortjener respekt. Jeg kan MISTE respekten for folk der opfører sig som idioter - men jeg vil aldrig møde et andet menneske uden respekt. Selv Bumsen på bænken respekterer jeg - de fleste er de sødeste mennesker at tale med, og deres liv har været hårdere end vi kan sætte os ind i - så hvordan ved vi om vi under de samme omstændigheder ikke var endt det samme sted? Viser det sig så at han fx slår sin hund, så mister jeg respekten. For mig handler det om at møde alle som ligeværdige, unge, gamle, børn, bumser og politikere.

Jeg kan huske jeg engang kørte i et tog, og en udviklingshæmmet mand skulle låne en telefon fordi hans var løbet tør for taletid og toget var forsinket - alle vendte ryggen til ham, de fleste svarede ikke engang, når han kom og spurgte, han var lige ved at græde til sidst - det var SÅ respektløs og jeg KOGTE indvendigt, hvorfor skulle han ikke respekteres? - jeg rejste mig op og gik over og rakte ham min telefon. Han var SÅ taknemmelig, og hans tante der skulle hente ham ved toget fik beroliget ham og sagt at hun NOK skulle vente på ham til han kom!

Vores retssytem siger man er uskyldig til det modsatte er bevist, sådan har jeg det med respekt - hvordan gør et barn sig fortjent til respekt? hvordan gør en kat? Hvordan gør en udviklingshæmmet og en psykisk syg sig FORTJENT til respekt? Skal vi leve livet med at bevise at vi er værdige til at få respekt? eller er det en ret alle er født med men som man kan fraskrive sig senere i livet?

Jeg tror på det sidste og har tænkt mig at opdrage mine børn til den sammen opfattelse.

:respekt Jeg er SÅ enig. :)

[Stbaby]

Her i huset har vi kun en enkelt regel: Mor ved alt, ser alt og bestemmer alt! ;)

(Når far er hjemme lader mor ham blive i troen om at det er ham der bestemmer ;))

[Myliona]

Her i huset har vi kun en enkelt regel: Mor ved alt, ser alt og bestemmer alt! ;)

det en god regel!

[Barbamama]

Her i huset har vi kun en enkelt regel: Mor ved alt, ser alt og bestemmer alt! ;)

(Når far er hjemme lader mor ham blive i troen om at det er ham der bestemmer ;))

:haha Det er en god regel!